Alle KODA-medlemmer kan søge støtte fra båndmidlerne til projekter med klar tilknytning til dansk musikliv. Vederlaget for hjemmekopiering (blankbåndsmidlerne), som KODA's medlemmer kan søge støtte fra, er indlagt i prisen for bl.a. blanke cd'er og dvd'er som kompensation for lovlig privatkopiering. Copydan indhenter vederlagene på vegne af alle kunstnere og producenter inden for musik, tv og film og fordeler pengene videre til bl.a. KODA.
Der kan søges støtte til
Ifølge Kulturministeriet skal de kollektive midler anvendes til:
• Støtte af enkelte ophavsmænd og kunstnere samt organisationer inden for alle genrer, navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed.
• Støtte til indspilninger af cd'er, grammofonplader, film, dvd'er og videogrammer inden for alle genrer i tilfælde, hvor der må forventes vanskeligheder med at få dækket udgivelses- og distributionsomkostninger mv. gennem bl.a. salgsindtægter.
• Støtte i særlige tilfælde af andre projekter og formål af almen kulturel karakter, herunder uddannelsesformål.
Brug ansøgningsskemaet på KODA's hjemmeside eller få det tilsendt fra KODA's Medlemsinformation, tlf: 33 30 63 20 /mail: medlem_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.
Ved ansøgning om cd-støtte skal det fremgå, hvem der er ophavsmand til værkerne. Ansøgningen skal suppleres med budget, cd og/eller nodemateriale. Det medsendte materiale skal så vidt muligt relatere sig til det ansøgte projekt.
Det bliver lagt vægt på
Ved bedømmelsen af ansøgningen lægges der særlig vægt på:
• at ansøgerens virke mv. har professionel karakter
• at ansøgeren udførligt beskriver et projekt (vedlagt budget)
• at det på baggrund af ansøgningen kan skønnes, at der er rimelig sandsynlighed
for projektets gennemførelse
Ansøgninger ved uddelingen i 2010 kan ikke imødekommes, hvis man har modtaget støtte fra båndmidler i 2009 eller 2010. Der kan normalt ikke ydes støtte til allerede afholdte udgifter.
Ansøgningsskemaet inkl. materiale skal være KODA i hænde senest tirsdag den 1. februar 2010. Supplerende eller manglende materiale kan ikke eftersendes.
Meddelelse om, hvilke ansøgninger der er imødekommet og med hvilke beløb, sker i juni 2011. Læs mere på www.koda.dk.
- Emneord

