Workshoppen arrangeres i samarbejde med vores britiske samarbejdspartner PRS Foundation. Formålet med workshoppen er:
- at støtte skabelsen af ny musik og tekst,
- at få sangene ud til et publikum, samt
- at fremme et internationalt netværk mellem sangskrivere.
For at komme i betragtning skal du være sangskriver, udøvende musiker og sanger, og du skal have skrevet på engelsk. Du skal være parat til at optræde ved en koncert i forbindelse med afslutningen på workshoppen, enten med de nyskrevne numre eller et eksisterende repertoire. Workshoppen finder sted fra den 12.-19. august 2006. Du finder flere detaljer om workshoppen her.
Vil du have chancen for at blive en af de fem danske deltagere, skal du sende en ansøgning til KODA inden den 1. maj 2006. Din ansøgning skal indeholde en liste over dine hidtidige sangskriver-aktiviteter samt ikke mindst lydeksempler på nogle af dine sange. Det er vigtigt, at du med sikkerhed kan være afsted i hele den planlagte periode.
Send din ansøgning til KODA, att. Erik Martens, Landemærket 23-25, Postboks 2154, 1016 København K. De udvalgte ansøgere får besked fra KODA senest den 1. juni 2006.
Har du spørgsmål før/efter indsendelse af din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Erik Martens på tlf. 33 30 64 03 eller e-mail erik.martens_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk
- Emneord
