Du er herForside>Nyheder
Del

KODA trækker ikke penge ud af lande fra den tredje verden til fordel for danske komponister, viser en ny analyse. Ophavsretten fungerer begge veje, og den internationale afregning sikrer en solidarisk betaling til ulandenes kunstnere.

27. september 2005

I den offentlige debat har det flere gange været fremme, at danske pophits med global succes har været med til at trække penge ud af ulandene. Men en ny analyse viser, at der i en periode over ti år ikke blot er balance i regnskabet, men at der faktisk bliver tilført penge til ulandene.

"I årevis har vi måttet lægge øre til, at ophavsretten var ugunstig for ulandene. Derfor er vi meget glade for, at vi nu med denne undersøgelse sort på hvidt kan dokumentere, at det for de små sprogområders vedkomne er en myte. Danske komponister og sangskriveres ophavsret er derimod med til at sikre ulandenes kulturelle mangfoldighed og fortsatte udvikling," siger KODAs direktør, Niels Bak.

KODAs gensidighedsaftaler med tilsvarende selskaber i lande i den tredje verden sikrer, at komponister og tekstforfattere fra disse lande får en afregning fra Danmark, der svarer til afregningen til danske komponister og tekstforfattere.

Analysen viser, at der i perioden 1995 til 2004 blev udbetalt i alt 904.209 kr. fra KODA til lande på det afrikanske kontinent. I samme periode modtog KODA 903.828 kr. fra samme lande.

Tallene for Syd- og Mellemamerika i samme periode er endnu mere markante. Her udbetalte KODA 2.759.209 kr. og modtog som indbetaling 2.386.380 kr.

Emneord

Fuzzy

PORTRÆT

Electronicaens legesyge pioner

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad