Tilmeld nyhedsbrev

Nyt website fra Forbrugerrådet giver forbrugerne overblik over lovlige musiksites

På dindownload.dk, som Forbrugerrådet netop har launchet, kan man som forbruger få et overblik over lovlige musiksites i Danmark. Forbrugerrådet mener nemlig, at det også er i forbrugernes interesse, at kunstnerne får betaling, når musikken bruges. Et rigtigt godt initiativ synes vi her i KODA.

1. oktober 2010

Ud over et overblik over lovlige musiksites kan man også læse Forbrugerrådets holdning til ophavsretten. Nemlig at indtægten fra ophavsret på musik er vigtig. Indtægten er essentiel, fordi den er et incitament til at skabe ny musik og dermed er med til at sikre, at forbrugerne hele tiden har adgang til en mangfoldighed af musik, fra mainstream til niche - fra rytmisk til klassisk.

"Forbrugerne kan på den lange bane ikke være tjent med, at kunstnerne ikke kan tjene penge på den musik, de laver, og Forbrugerrådet kan derfor ikke lægge dem [musiksites] ind på dindownload.dk, før en aftale med KODA og pladeselskaberne er i hus," siger Martin Salamon i Forbrugerrådet.

"I KODA er vi glade for, at Forbrugerrådet ligesom os ser ophavsretten som gavnlig for forbrugerne. En rimelig betaling for musikken er med til at sikre skabelsen af ny dansk musik, så forbrugerne altid har mulighed for at lytte til nyt. Derfor er sitet dindownload.dk et rigtigt godt initiativ," siger Martin Gormsen, vicedirektør i KODA.

Læs mere på www.dindownload.dk.

 

 

Emneord

Mit KODA



Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev