Du er herForside>Nyheder
Del

Vejen fra øvelokalerne til de store koncertscener bliver lidt kortere for landets musikalske stjernefrø. Nogle af de største aktører i musikbranchen er gået sammen i et enestående samarbejde om at gøde vækstlaget i rytmisk musik.

5. februar 2009

Magtens Korridorer, optaget i Karrierekanonen 2005.

 

Projektet kalder sig Karrierekanonen, og bag samarbejdet står KODA, DR, Roskilde Festival og foreningen [spillesteder.dk], der er brancheorganisation for de 79 mest profilerede spillesteder herhjemme.

Karrierekanonen har hidtil alene været knyttet til DRs P3. Fremover udvides kredsen med en lang række centrale aktører fra hele musiklivet, som samtidig har besluttet sig for at lægge deres hidtidige talentprojekter - som fx Livecontest - ind i projektet.

Mentorordning og eksponering

Ønsket er at samle kræfterne og sammen hjælpe nye danske talenter frem og dermed give kommende stjerner og morgendagens legender et skub i karrieren. Bl.a. ved hjælp af mentorordninger, radio- og koncerteksponering, coaching og uddannelse. I alt ventes ca. 40 bands at blive præsenteret live på landet spillesteder.

Aktørerne i Karrierekanonen favner tilsammen bredt i musikbranchen, og projektet samler alle parternes individuelle ressourcer til gavn for talentudvikling i vækstlaget. Der er lagt op til et stærkt, ambitiøst og kompetent samarbejde i en aftale om at udvikle og styrke rytmisk musik i herhjemme.

Fokus på dem der er godt i gang

"De organisationer og virksomheder, som har størst interesse i musiklivet i Danmark, kan i fællesskab bidrage stærkt til at koordinere talentudviklingen og give talenterne en god start. Det gør vi nu i Karrierekanonen," lyder det fra aktørerne i projektet.

Karrierekanonen er et aktivt samarbejde mellem KODA, DR, Roskilde Festival og [spillesteder dk]. Karrierekanonen tilbyder talentudvikling for vækstlaget i dansk rytmisk musik. Fokus er på den del af vækstlaget, der er godt i gang, og som viser talent og ambition til at få bedst mulig udbytte af støtte, rådgivning, eksponering og optræden på Danmarks bedste livescener.

Tidligere kunstnere i Karrierekanonen udtaler:

"Uden Karrierekanonen ville der være en god sandsynlighed for, at Magtens Korridorer stadig var et fritidsprojekt," siger frontmand Johan Olsen. "Vi var ikke ambitiøse og nærede ikke håb om at være andet end et fyraftensband. Vi opfattede også musikken som meget langt fra mainstream og helt uden poppotentiale. Som så mange andre sendte vi materiale rundt til branchen, uden at det affødte nogen interesse. Men vi sendte også en demo til DRs Karrierekanonen og blev til vores overraskelse valgt ud. Derfra gik alting meget meget stærkt."
Magtens Korridorer blev optaget i Karrierekanonen i 2005.

"Når Danmarks suverænt største musikkunde peger på dig, så kigger hele branchen en ekstra gang. Derefter er det som altid op til sangene," siger Rasmus Nøhr.
Rasmus Nøhr blev optaget i Karrierekanonen i 2004.


Upload til DR

www.dr.dk/kanon kan kommende stjerner allerede nu uploade deres musik og deltage i et af de største samlede talentprojekter for professionel musik i Danmark.

Mere info på www.karrierekanonen.dk.

De står bag Karrierekanonen 

                       BILLEDE MANGLER      

Emneord

DYGONG

PORTRÆT

Violin og electro

Læs og lyt

Sådan bruger du musik i en butik