Der er rygter om, at EU-kommissionen nu forbyder de gældende gensidighedsaftaler mellem musikforvaltningsselskaberne. Resultatet bliver kompleks clearing af rettigheder for musik på nettet - på sigt til skade for musikalsk diversitet i EU.
EU-kommissionens tiltag gælder for musik på nettet (fx netradioer og online musikbutikker). Det er faldet kommissionen for brystet, at det effektive samarbejde mellem musikforvaltningerne i EU skaber en slags monopol. Derfor ønsker man øjensynligt at forbyde det netværk af gensidighedsaftaler, som har fungeret gennem mange år. Kommissionen mener nemlig, at man dermed øger konkurrencen og får en mere effektiv musikforvaltning for musikbrugere som fx DR netradio, de kommercielle netradioer og digitale musikbutikker. Men faktum er, at det bliver langt mere krævende og komplekst at få musikrettigheder, når afgørelsen træder i kraft.
"De aftaler, som KODA har med alle musikforvaltningsselskaber i EU og resten af verden, gør, at fx DR kan nøjes med én enkelt aftale med KODA for at bruge musik fra hele verden - også når musikken er tilgængelig online. Det giver en effektiv og enkel musikforvaltning til glæde for musikbrugerne og en fornuftig afregning til kunstnerne. Hvis systemet nedbrydes, bliver resultatet ikke mere konkurrence - men mindre konkurrence og nogle meget komplekse systemer," siger KODA's vicedirektør, Martin Gormsen.
Fra effektivitet til kaos for musikbrugere på nettet
På sigt kan konsekvenserne af, at EU vil tvinge de enkelte rettighedshavere (komponister og musikforlag) til at gøre forvaltningsselskaberne i stand til at konkurrere med hinanden om musikbrugere som DR på tværs af landegrænser blive dramatiske. Mange komponister og musikforlag vil enten trække deres rettigheder ud af netværket mellem forvaltningsselskaberne eller diktere mindstepriser for de enkelte musikværker online. At rettighederne bliver trukket ud af netværket vil betyde, at musikbrugere ud over en aftale med KODA også skal have aftaler direkte med fx multinationale musikforlag og anglo/amerikanske forvaltningsselskaber.
Martin Gormsen forklarer: "Hvis der sker en fragmentering af musikrettighederne vil det blive vanskeligere for KODA at hjælpe erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner med at få musik og audio-visuelt indhold ud digitalt. Danmark kan blive hårdt ramt, fordi vi er et foregangsland på online-området. Online-initiativer som bibliotekernes netmusik, DRs programarkiver digitalt og TDCs PLAY-tjeneste er alle blandt de mest banebrydende i EU".
Danmarks største musikbruger, DR, har flere gange udtalt sig kritisk om EU-kommissionens bebudede tiltag. Kritikken fra DR har lydt på, at det er lettere at købe rettighederne ét sted selv for en stor virksomhed som DR og, at mange forskellige aftaler kan udvikle sig til et administrativt kaos. DR er også bekymret for helt at miste adgangen til den anglo/amerikanske musik.
Europa-Parlamentet frygter for den musikalske diversitet i EU
Europa-Parlamentet har været meget opmærksomme på sagen. Parlamentet kom med en betænkning i foråret 2007 om, at konkurrence er godt, men at det aldrig må gå ud over den kulturelle diversitet - og der bør værnes om systemet med gensidighedskontrakter. Betænkningen, som blev vedtaget med et stort flertal, kritiserer kommissionens sag voldsomt. EU-kommissionen har dog foreløbig siddet betænkningen overhørig.
Et fremtidsscenarie kan være, at danske kunstnere bliver frasorteret af musikbrugere på nettet rundt om i EU, simpelthen fordi det bliver besværligt at få rettigheder til musikken. Det nemmeste vil være at vælge musik fra de "store" musikproducerende lande - på bekostning af det nye, nichemusikken og det lokale. Den danske regering har endnu ikke udtalt sig officielt, men den tyske Bundestag opfordrer den tyske regering til over for Kommissionen at gøre en indsats for, at "man nøje afvejer ophavsmænds interesser, forvaltningsselskabers interesser og kommercielle brugeres interesser." Et diplomatisk vink med en vognstang om, at kommissionen er på gale veje.´
Adgang til alverdens musik skal være let - også fremover
KODA og de europæiske forvaltningsselskaber mener, at EU-kommissionens tiltag vil skabe kaos for brugere af musik på nettet. Vi ønsker et fortsat effektivt system, hvor musikbrugerne har let adgang til alverdens musik. Vi undersøger p.t. sammen med tilsvarende selskaber i Europa mulighederne for, at de forholdsvis få virksomheder, der har paneuropæiske on-line tjenester, kan få en lettere adgang til multiterritorielle aftaler om musik på nettet. Men de tre måneders frist, som kommissionen tilbyder, er langt fra nok. Og det er helt forkert at nedbryde systemet med gensidighedsaftaler. Forvaltningsselskaberne beder om tænkepause, og vi beder om, at EU lytter til både musikbrugerne og kunstnerne i denne sag. Det er dem, som har årtiers erfaring med, hvordan musikforvaltning bedst fungerer.
- Emneord
