Du er herForside>Nyheder
Del

TV 2 Danmark A/S og KODA har indgået en ny aftale om brug af musik i TV 2's helejede tv-kanaler, der rækker flere år frem i tiden. Aftalen, der omfatter TV 2 Danmark, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 Film og TV 2 News, medfører en ekstraafregning til KODA's medlemmer i marts 2009 og påvirker desuden afregningen i juni 2009.

13. januar 2009

Den nye aftale betyder, at afregningerne til komponister og musikforlag fremover følger udviklingen i indtægterne for de enkelte TV 2-kanaler. Betalingsniveauet i aftalen afspejler den vækst i aktiviteter og indtægter, som TV 2-koncernen har haft i de senere år.

Som et led i aftalen har TV 2 og KODA desuden endeligt afklaret betalingen for musik i perioden 2003 - 2007. Her har TV 2 hidtil afregnet aconto-beløb.


KODA gennemfører en ekstraafregning til rettighedshaverne i 24. marts 2009 for årene før 2008. I juni 2009 afregner KODA for brug af musik i TV 2-kanalerne i kalenderåret 2008. Ved denne afregning kan KODA også fordele betalingen for brug af musik i TV 2 Radio.

 

Som led i den nye aftale har TV 2 og KODA afsluttet alle verserende retssager og voldgiftssager.

Emneord

Ibrahim Electric

PORTRÆT

Elektrisk urenergi

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad