Radiomarkedet står foran et spændende forår, fordi FM 6 som Radio 100FM tidligere har sendt på, bliver udbudt i en såkaldt skønhedskonkurrence. Efter længere tids forhandlinger mellem KODA og Radio 100FM har parterne indgået en ny flerårig aftale. Aftalen bidrager til at skabe ro på radiomarkedet og sikrer KODA's medlemmer - komponister, sangskrivere og musikforlag - en rimelig betaling, når deres musik spilles på Radio 100 FM og Soft FM.
Aftalen mellem KODA og Radio 100FM omfatter ikke blot de nuværende sendeforhold - men regulerer også afregningen for musik, hvis Radio 100FM vinder det kommende udbud af FM 6.
"Vi håber, at den nye aftale med Radio 100FM kan medvirke til at skabe stabilitet på et ellers turbulent marked siger KODA's vicedirektør, Martin Gormsen, og tilføjer "KODA har i den nye aftale også gjort det lettere at sende kommerciel radio på DAB, der tegner til at blive fremtidens radio".
Radio 100 FM's direktør, Jim Receveur, siger: "Radio 100FM går 100% efter FM 6, og at en aftale med KODA allerede er på plads viser, at vores foretningsplan er troværdig."
- Emneord



