DR og en række rettighedsorganisationer – bl.a. KODA - har skabt verdenshistorie med ny arkivaftale. Efter fire måneders intensiv og konstruktiv forhandling mellem DR og rettighedsorganisationerne ligger den første aftale af sin art i verden nu klar.
KODA har været en af de drivende kræfter i forhandlingerne om aftalen, der sikrer, at indhold fra DR's enorme arkiv fra den 1. januar 2008 kan komme danskerne til gode på alle DR's kanaler og platforme.
Børneprogrammer, dramaklassikere og dokumentarudsendelser er blot få eksempler.
Med den nye aftale kan DR finde perlerne fra arkivet og præsentere dem i nye kontekster og sammenhænge på både dr.dk og som klip i udsendelser på alle tv- og radiokanal
Kollektiv forvaltning viser sin styrke
Arkivaftalen bør give modstanderne af ophavsretten stof til eftertanke: I næsten alle lande i verden er kunstnernes rettigheder svagere end i Danmark. Intetsteds er det lykkedes at lave en aftale, som giver befolkningen adgang til de store arkiver, som er skabt af public service-virksomhederne.
Rettighedsorganisationerne har i fællesskab gennem COPY-DAN påtaget sig arbejdet med at identificere de enkelte rettighedshavere og fordele vederlagene.
KODA's vicedirektør Martin Gormsen mener, at alle de mange rettighedsorganisationer, som er med i aftalen, har udvist stor fremsynethed.
"Det er i den digitale verden nødvendigt med helt nye aftaleformer, og det er aftalen et vellykket eksempel på. Kunsterne og kulturproducenterne er rigtig glade for gennem COPY-DAN at kunne hjælpe DR med at gøre arkivet tilgængeligt for alle danskere," siger han.
Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt journalist Birgitte T. Henriksen:
33 30 64 04 / bhe_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk
- Emneord


