Tilmeld nyhedsbrev

Efterklang på by:Larm 2010. Foto: Inge Jørgensen

Norske by:Larm annoncerer Nordic Music Prize

En ny musikpris lanceres af den norske musikfestival by:Larm. Prisen gives for det bedste nordiske album fra 2010 og er stærkt inspireret af den prestigefyldte britiske Mercury Prize.

29. november 2010

By:Larm ønsker at knytte den nordiske musikbranche endnu tættere sammen og at øge fokus på nordisk musik og på albumformatet som kunstform. 12 nordiske album bliver nomineret til prisen og skal bedømmes af en jury bestående af internationale musikjournalister og pladeselskabsfolk. Hvert enkelt nordisk land skal nominere sine aktuelle kandidater til prisen. Leder af den danske jury er Ralf Christensen - musikjournalist på bl.a. avisen Information. Resten af juryen består af: Simon Lund, journalist på Politiken; Lucia Odoom, radiovært DR; Bjarke Svendsen, booker for Atlas og Peter Albrechtsen, journalist Ekstra Bladet.

De 12 nominerede albums annonceres den 5. januar 2011. Prisen på 20.000 euro uddeles lørdag 19. februar 2011 under by:Larm. Flere danske navne er allerede offentliggjort til by:Larm, bl.a. Kenton Slash Demon, Agnes Obel og Murder. Desuden spiller grønlandske Nive Nielsen & Deer Children, som KODA/DK har portrætteret.

Læs mere på www.nordicmusicprize.com.

Emneord

Mit KODA



Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev