I det nye medieforlig kan man læse, at man fremover skal tage "øget hensyn" til faktisk lytning og sening, når man forhandler den pris, som radio- og tv-stationer skal betale til KODA og Gramex. Dette kan få meget store konsekvenser for dansk musiks bredde og for økonomien i dansk musik.
Der spilles mere og mere udenlandsk musik på de mest aflyttede radio- og tv-kanaler i Danmark. Er faktisk lytning et af de afgørende parametre, når medierne skal afregne til KODA, vil det betyde, at en stadig større del af pengene vil blive sendt ud af landet og ikke vil komme den danske musik til gode. Et øget fokus på faktisk lytning som betalingsparameter betyder også en ensretning af dansk musik. Man honorerer de genrer, der lyttes meget til, mens de genrer, der sendes på de sene timer med få lyttere eller på DAB-kanaler med en segmenteret lytterskare, vil blive honoreret ringere.
Klaus Ib Jørgensen, formand for KODA's råd udtaler: "Det nye medieforlig kan få meget alvorlige kulturpolitiske konsekvenser. Det rammer de komponister, sangskrivere og musikere, der skaber den såkaldt smalle musik; jazzen, den klassiske musik, det eksperimenterende, da forliget forringer deres indtægtsmuligheder. Det er absurd, at det er de danske kunstnere, der skal rammes økonomisk, når der skabes et bredt medieforlig."
Forliget pålægger KODA at tage særligt hensyn til faktisk lytning i forhandlinger med radio og tv-stationerne fremover. Forliget fratager på den måde KODA's forhandlingsfrihed.
Klaus Ib Jørgensen, formand for KODA's råd udtaler: "Op til forliget har kunstnere og organisationer gjort alt, hvad der stod i deres magt for at forklare landets politikere, at vi skal have aftalefrihed, når vi skal forhandle prisen på musik. Det bekymrer mig, at regeringen har valgt at fratage os vores forhandlingsfrihed. Det svarer til en arbejdsmarkedslovgivning, hvor politikerne sagde, at nu skal alle lønninger fastsættes som akkordlønninger."
KODA vil fortsat arbejde for at vores politikere forstår, at forhandling af honorarer til komponister, tekstforfattere, musikere og andre rettighedshavere også handler om at sikre en kulturel diversitet og en garanti for at dansk musik fortsat udvikles mangfoldigt. Sådanne forhandlinger er for vigtige til at blive fastlåst i bestemte principp
Yderligere oplysninger
Kontakt KODA's kommunikationsansvarlige, Stine Nissen 28 26 35 36
Læs hele medieforliget her.
- Emneord
