KODA og Spil Dansk Dagen afholder konference den 23. oktober, som sætter fokus på de udfordringer, den rytmiske musik står over for i de kommende år.
Konferencen afholdes i samarbejde med med den musiktænketank, der med musiker og ph.d. Henrik Marstal som formand i maj blev lanceret af Mogens Jensen (S). Tænketanken har arbejdet på at opstille et idékatalog, der skal afdække de udfordringer, rytmisk musik står overfor i de kommende år, og opstille mulige løsningsmodeller. Musikkonferencen vil tage udgangspunkt i tænketankens arbejde, og der vil være reaktioner både fra politikere og det øvrige musikliv. Derudover vil der være en række spændende og nyskabende musikindslag.
Om tænketanken
Tænketanken består af en række yngre, profilerede kræfter i dansk musikliv under ledelse af Henrik Marstal samt KODA og Dansk Erhverv. Tænketankens hovedmål har været at finde nye veje ud af dilemmaet mellem kunst/kultur og god forretning. Arbejdet med at formulere disse nye veje er sket i tæt samspil imellem folk fra branchen, Vækstfonden, Danmarks Eksportråd, svensk musikindustri og store danske virksomheder, der alle har givet input til, hvordan musikbranchen kan tænke nyt i forhold til finansiering og vækst.
I maj præsenterede musiktænketanken et idékatalog med i alt 19 forslag indenfor de fem indsatsområder, som tænketanken havde udpeget som særligt vigtige. De fem indsatsområder er: Den digitale udfordring, musikeksporten, støtte- og låneordninger, live-scenen samt vækstlaget. Dette skete ved en høring på Christiansborg, der havde deltagelse af en række kulturpolitiske ordførere foruden en lang række organisatorer og aktører i det rytmiske musikliv.
Praktisk information og program
Tid: Den 23.10.09 kl. 9.00-16.00
Sted: Børsen, Slotsholmsgade 1, 1216 København K.
Tilmelding: Send en mail med emnet: "Musikkonference" samt kontaktoplysninger og navnet på den organisation/virksomhed, du repræsenterer, til: spildansk_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk
Der vil være plads til de første 150 tilmeldte.
"No show"-fee: 250 kr.
Program:
8.30 - 9.00: Registrering og morgenkaffe
9.00 - 9.10: Musikalsk indslag ved Kenneth Bager + guests
9.10 - 9.25: Velkomst samt redegørelse ved Henrik Marstal
9.25 - 9.30: Tale fra kulturminister Carina Christensen
9.30 - 10.30: Afrapportering fra tænketanken del 1
10.30 - 10.45: Pause
10.45 - 11.30: Afrapportering fra tænketanken del 2
11.30 - 11.45: Oplæg fra Katia Østergaard, direktør Dansk Erhverv
11.45- 12.05: Oplæg fra Mark Lorenzen om økonomien i musikbranchen"
12.05 - 12.45: Frokost
12.45 - 12.55: Musikalsk indslag: Mix to verdener: Vinnie Who vs. Mogens Pedersøn
12.55 - 13.55: Reaktioner fra panel med de kulturpolitiske ordførere
13.55 - 14.05: En Spil Dansk Dagen refleksion ved KODA
14.05 - 14.20: Pause
14.20 - 15.20: Paneldebat: Perspektivering af folk fra musiklivet: Juliana Hodkinson, Gunnar Madsen, Jan Sneum, Lena Brostrøm, Kenneth Bager
15.20 - 15.50: Åben debat
15:50 - 16.00: Opsamling ved Gitte Rabøl
Moderator: Gitte Rabøl
Mindre ændringer i programmet kan forekomme. Følg med på www.spildansk.dk .
- Emneord




