Otte komponister og sangskrivere har modtaget hver kr. 25.000 - primært til nye udgivelser. Sanger og sangskriver Nive Nielsen er en af de glade modtagere. Hun skal bruge pengene til at indspille sange med særlige grønlandske elementer.
"Jeg vil fx bruge børnekor fra musikskolen i Nuuk og et gammelt orgel heroppefra," siger Nive Nielsen. "Med denne her støtte kan jeg realisere noget heroppe i Grønland, som kombinerer indie og min egen lille musikverden med de ting, jeg synes er meget smukt ved grønlandsk musik. Jeg glæder mig meget til at komme i gang!"
For Nive Nielsen betyder støtten fra KODA, at hun kan tillade sig til at indspille nogle nye sange i Grønland, selvom det er dyrt at leje udstyr og indspille.
"Støtten gør, at jeg kan realisere det, som jeg har i hovedet og få unikke grønlandske elementer med - samtidig med, at det ikke lyder som typisk grønlandsk musik, men som mig. Og det er jo rigtigt fedt!," siger Nive Nielsen.
Læs portræt af Nive Nielsen her
Modtagerne af KODA's nationale midler til grønlandsk musik er:
Pilu Grønvold, Peter Lyberth ( Peand EL ), Intalik Jalal Milne, Juuna Zethsen, Nive Nielsen, Hanne Saandvig, Juno Berthelsen, Juaaka Lyberth.
Om støtten
Hver modtager har fået kr. 25.000. Støtten til grønlandsk musik kommer fra De Grønlandske Nationale Midler, som udgøres af 10 pct. af indtægterne fra Grønland. Ud over uddeling af legater i 2010 og 2011 anvendes nogle af pengene til prisuddeling til KODA-medlemmer i Grønland. Læs om prismodtagerne i 2010 i tema om grønlandsk musik i KODA's blad.
- Emneord

