Du er herForside>Nyheder
Del

KODA's svenske søsterselskab STIM har netop lanceret et forslag om at legalisere fildeling ved at indgå aftaler med teleselskaberne, således at slutbrugerne betaler et månedligt beløb oven i prisen for bredbåndsabonnementet.

27. maj 2008

"STIM's forslag er et meget konstruktivt forslag, og det har længe været KODA's holdning, at fildelingstjenester bør licenseres", siger vicedirektør, Martin Gormsen.

I KODA er vi positive over for tanken om at få lovliggjort fildeling ved hjælp af aftaler, hvor vi udnytter fildelingsteknologien. En aftale med udbyderne om betaling via bredbåndsabonnementet i en samlet allround aftale med musikskaberne, musikforlagene og pladeselskaberne kan gøre fildeling lovligt samtidig med, at rettighedshaverne får betaling for deres arbejde.

"KODA's aftale med TDC PLAY, som blev lanceret i april, er et skridt i den rigtige retning, og vi vil fortsat arbejde på at indgå nye og mere omfattende aftaler", understreger KODA's vicedirektør, Martin Gormsen.

Emneord

The Blue Van

PORTRÆT

Danmark er klar til rigtig rock

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad