Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke? Når man som musiker arbejder med sampling, er disse spørgsmål vigtige at kende svaret på. Det hjælper KODA med på et seminar i Culturebox tirsdag den 16. august under festivalen STRØM, der løber af stablen den 15.-20. august i København. Under seminaret kigger vi nærmere på, og afklarer de praktiske detaljer i forhold til bl.a. tilladelser og værkanmeldelser. Der vil også blive mulighed for at stille spørgsmål og få sig en uformel snak med en KODA-medarbejder, som løbende vi være til stede i Culturebox under festivalen.
"I KODA er vi glade for kunne være med til at sætte fokus på den elektroniske musik, fordi det er en genre, som flere og flere af vores medlemmer kommer i berøring med. Vi er også meget glade for det samarbejde, som vi har indledt med STRØM, fordi de kender miljøet", siger afdelingsleder i medlemsinformationen Erik Martens om samarbejdet.
Masterclass med Nwachukwu
Seminaret er efterfulgt af en masterclass med den verdenskendte London-producer Tony Nwachukwu. Nwachukwu vil fortælle om talentudviklingsværkstedet og klubkonceptet CDR sessions. Det fungerer som en workshop, der hjælper og afprøver ny musik fra upcoming kunstnere. Tony vil snakke om, hvordan man plejer det kreative vækstlag, og hvordan man kan være med til at gøre det nemmere for musikken at komme fra råt talent til ud af højtalerpappet!
Arrangementet foregår:
Tirsdag d. 16. august kl. 16-19, Culturbox, Kronprinsessegade 54, København K
Tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet kontakt Strøm Festival på hej_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.stromcph.dk
- Emneord

