Den økonomiske kompensation, som kunstnerne via ophavsretten er sikret for brug af deres værker, er afgørende for, at der kan skabes ny kunst, understregede den tidligere Bee Gees-stjerne. Det altoverskyggende tema på World Copyright Summit, var fremtiden for copyright i den digitale verden. Udviklingen skaber nye udfordringer for især den kreative industri, og ikke mindst for musikskabernes indtjening.
Men ophavsret er ikke bare vigtig for kunstnerne lød det fra WIPO (the Worldwide Intellectual Property Organization), der også var til stede på World Copyright Summit. WIPO berettede, at ophavsretten er ansvarlig for 6 pct. af væksten i verdens økonomi, og dermed altså også er en vigtig faktor især i en situation med økonomisk krisetilstand. Eksempelvis indsamlede CISACs medlemmer i 2007 tilsammen mere end 9,7 milliarder USD.
Samarbejde skaber synergi
Over to dage bød CISACs konference på paneldebatter, oplæg og workshops med deltagere fra 65 lande, og KODA fik en god bunke inspiration og viden med hjem i bagagen.
Samarbejdet med CISAC og andre internationale organisationer viser, at netværk verden over skaber synergi og udvikling lokalt - også for musikken. KODA deltager aktivt i flere internationale sammenhænge med fokus på musikforvaltning og kulturpolitik. Eksempelvis i organisationen CISAC. Næste World Copyright Summit afholdes af CISAC i 2011.
KODA i internationale fora for ophavsret
KODA er en del af flere andre internationale organisationer, bl.a. er vi også medlem af Gesac, som er den europæiske organisation for forvaltningsselskaber. CISAC (International Confederation of Societies of Authors and Composers) er en international paraplyorganisation for musik, kunst og litteratur. 222 rettighedsorganisationer er medlem i 118 lande og repræsenterer mere end 2,5 millioner kunstnere og musikforlag inden for musik, film, litteratur, billedkunst og fotografi.
Se også www.cisac.org
- Emneord

