Du er herForside>Nyheder
Del

Som det har fremgået af KODA's hjemmeside og af omtale i medierne, vedtog EU-kommissionen den 16. juli en afgørelse mod musikforvaltningsselskaberne i EU. Afgørelsen kom trods advarsler fra både kunstnere og fra de største professionelle musikbrugere i Danmark. KODA har gennem sommeren nøje vurderet den komplekse og på flere punkter uklare afgørelse. Konklusionen er nu, at KODA anker afgørelsen.

28. august 2008

KODA, som over en længere periode nationalt og internationalt har bidraget til påvirkningen af EU-kommissionen, mener, at selvom slutresultatet er bedre end forventet, så er det stadig utilfredsstillende. KODA finder det også kritisabelt, at EU-kommissionen har præsenteret afgørelsen som en hjælp til kunstnerne, men i praksis skaber den det modsatte.

Årsagen til anken er bl.a. at:

  • De meget brede formuleringer gør det uklart, hvilke forandringer afgørelsen skal medføre i praksis. Der er brug for en afklaring af grundlaget for det videre samarbejde med andre musikforvaltningsselskaber.
  • Afgørelsen kan på længere sigt medføre, at adgangen til repertoire påvirkes og administrationen af rettigheder bliver tungere. Det vil både skade kunstnere og musikbrugere.

Sideløbende med arbejdet med anken er KODA i bilateral dialog med søsterselskaber uden for Danmark om, hvilke ændringer, der skal ske af gensidighedskontrakterne, om nogen overhovedet.

Emneord

Karl og Bjørn

PORTRÆT

To generationer og genrer

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad