Kompetent panel
Meningerne forventes at blive delte og diskussionslysten stor, når debatten tages op under ledelse af Kristian Leth, kendt fra det anmelderroste indieband The William Blakes og DR´ s musikmagasin LIGA. I panelet sidder førende forskere på feltet og en række beslutningstagere fra den politiske scene - heriblandt Mogens Jensen S, Pernille Frahm SF, Karin Nødgaard. DF, Troels Christensen V, Bente Dahl R , Frede V. Nielsen DPU og Bertel Krarup DKDM.
Hårde facts
Debatten tager afsæt i en rapport, som professor Frede V. Nielsen netop har udarbejdet og som offentliggøres på Spil Dansk Dagen i forbindelse med arrangementet. Rapportens konklusioner fremviser et radikalt brud med vores hidtidige opfattelse af musik som del af vores almene dannelse - for de seneste års nedskæringer på området er meget drastiske, skriver Frede V. Nielsen bl.a. i sin rapport "Musikfaget i undervisnings og uddannelse: Status og perspektiv 2010". Rapporten er en gennemgang af udviklingen i musikundervisning de sidste 40 år.
Arrangørerne forventer, at følgende temaer bl.a. bliver berørt:
• Hvilken betydning har musikundervisningen for vores musikkultur?
• Hvilken betydning har musikundervisningen for eleverne?
• Hvilken betydning har musikundervisningen for et højt udviklet videnssamfund?
• Hvilken betydning har musikundervisningen for sammenhængskraften i det moderne velfærdssamfund?
Meningen med at hellige en hel konference til at diskutere disse spørgsmål er at give en forståelse for sammenhængen i musikundervisningen i Danmark og for musikundervisningens betydning for udviklingen af den danske musikkultur.
Tilmelding
Kontakt DMPF for at høre om ledige pladser på dmpf_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dmpf.dk eller på 35 35 63 33
Tid og sted
Fra kl. 16 på Borups Højskole i København.
Se meget mere om hele projektet på www.musikmanifest.dk
Arrangeret af Dansk Musikpædagogisk Forening.
Om Spil Dansk Dagen 2010:
Torsdag den 28. oktober fejres Spil Dansk Dagen for 10. gang, hvor KODA sammen med DR og en lang række organisationer spiller og hylder dansk musik. Spil Dansk Dagen starter med landsdækkende fællessang med soul-søster Ida Corr. Tænd for DR P2 eller P4 den 28. oktober kl. 11 og syng med. Dagen fortsætter med livemusik i alle genrer og overalt i landet - fra skoler, sygehuse og fængsler til spillesteder, arbejdspladser, varehuse m.m.
Det er ikke en forudsætning, at der synges på dansk eller at musikerne er danskere - blot at der er tale om musik skabt af danske musikere, komponister eller sangskrivere.
Læs mere på www.spildansk.dk
Fakta:
Mere om Spil Dansk Dagen, bl.a. de nyeste arrangementer:
www.spildansk.dk
Læs mere om, hvem der står bag Spil Dansk Dagen:
http://spildansk.dk/om/organisationer
- Emneord

