Tilmeld nyhedsbrev

Forslaget til medieforlig: til skade for musikken

Gode toner, men også en graverende skønhedsfejl i regeringens forslag til medieforlig. Niels Bak, KODA's direktør, håber, at forligsparterne får slettet punktet, der indebærer politisk indblanding i, hvilke tarifkriterier der skal indgå i KODA’s aftaler med radio- og tv-stationerne. Det har stor betydning for danske kunstnere og fremtidens musikliv.

9. maj 2006

Regeringens forslag til medieaftalen indeholder overordnet set mange positive tiltag. Det er fx glædeligt, at DR pålægges at spille mere dansk musik. Men regeringens forslag om, at betalingen til musikkens rettighedshavere hovedsageligt skal ske på baggrund af faktisk lytning vækker både forundring og bekymring hos KODA. I regeringens oplæg til medieforhandlingerne står skrevet, at betaling til danske musikere, komponister og sangskrivere skal fastlægges ved "i et ikke uvæsenligt omfang" at tage højde for faktiske lyttere og seere.

KODA's direktør Niels Bak siger: "Selv om KODA er indforstået med, at der også skal tages hensyn til den faktiske lytning, så vil det være meget uhensigtsmæssigt at have faste regler på dette område. Det svarer til, at arbejdsmarkedets parter fik besked om, at alle lønninger fremover skal være akkordlønninger. Forhandling af vederlag for brug musik er en kompliceret ting. Her indgår en lang række forskellige hensyn og faktiske forhold, som skifter over tid. Hvis betalingen hovedsageligt skal ske på baggrund af faktisk lytning, vil det få alvorlige kulturpolitiske konsekvenser. Det vil betyde, at de smalle musikgenrer med få lyttere stort set ikke vil få betaling for brug af deres musik, mens mainstream-musikken og hitmagerne går gyldne dage i møde. Det er en ensretning af dansk musikliv, der ikke er i samfundets interesse. For en public service station som DR, der har behov for adgang til et bredt musikrepertoire, vil det være et stort problem."

KODA indgik i løbet af 2005 og 2006 nye aftaler med stor set alle kommercielle radioer og har indgået en fireårig aftale med DR. Her er faktisk lytning et parameter blandt en række andre. De mange nye aftaler med nye tarifprincipper er i sig selv et tegn på, at der ikke er behov for nogen fasttømret regulering på området.

Ønsket om lovgivning vedrørende tarifkriterier bliver endnu mere paradoksalt af, at Kulturministeriet kort efter offentliggørelsen af regering oplæg til medieaftale har offentliggjort en omfattende undersøgelse af radio- og tv-stationernes betaling for musik i andre lande. Den viser, at ingen andre lande har fastsat lovbestemte kriterier for beregningen af vederlaget.

Til dette siger Niels Bak: "Både de aftaler, som KODA har indgået på området, og kulturministeriets egen undersøgelse taler for at slette punktet, når den endelige medieaftale skal forhandles. Andet vil være forbløffende tilbageskuend

Yderligere oplysninger

Kontakt kommunikationsansvarlig, Stine Nissen på mobil 28263536

Læs forslaget til medieforlig her

Emneord

Mit KODA



Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev