Tilmeld nyhedsbrev

Fødselsdagssangen for voksne er fundet

Vinderen af Spil Dansk Dagens sangskriverkonkurrence i kategorien "Fødselsdagssangen for voksne" blev Hans Askou med sangen "Der er én, som fylder år...". Hans Askou modtager 20.000 kr., og vindersangen vil indgå i repertoiret til den landsdækkende fællessang, der bliver sendt live på DR P2 og P4 på Spil Dansk Dagen.

28. september 2010

Hans Askou har været en aktiv del af det bornholmske musikliv i en menneskealder, og hans evne til at skrive gode og iørefaldende sange førte i første omgang til en plads blandt de fem finalister i kategorien "Årets danske børnesang". Det var i sig selv en flot præstation, men Askous deltagelse i sangskriverkonkurrencen 2010 er nu kulmineret med førstepladsen i konkurrencens anden kategori: "Fødselsdagssangen for voksne" (Årets danske sang 2010).

Vinderen, Hans Askou udtaler: "Egentlig havde jeg bare tænkt at sende ind i børnesangs-kategorien; men da fristen pludselig blev forlænget i voksenkategorien, fik jeg lyst at være med her også. Tak til KODA for præmien, men ikke mindst for initiativet med at gøre noget for, at dansk musik også kan gøre sig gældende i fremtiden."

Dommernes begrundelse

Efter grundigt at have vurderet de 170 anonymt indsendte sange i kategorien faldt dommerkomitéens valg til sidst på "Der en én, som fylder år...".

Dommerkomitéen begrunder deres valg således: "Vi har valgt "Der er én, som fylder år...", fordi den har en iørefaldende melodi og er sjov og let at synge.

Vinderen er en fødselsdagssang for voksne, som samtidig kan få "børn" i alle aldre til at synge sammen. Den er velegnet til fællessang, og som noget ganske særligt er det også en kanon, hvori melodien gentager sig - ligesom fødselsdagene!".

  • Vindersangen kan høres på Spil Dansk Dagens hjemmeside her.
  • Læs mere om sangskriverkonkurrences dommerkomité på Spil Dansk Dagens hjemmeside her.
Emneord

Mit KODA



Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev