Vi havde forståelse for frustrationen og havde et reelt ønske om at lære bloggerne bedre at kende, lytte til deres holdninger og forstå deres udfordringer bedre. På mødet præsenterede vi også en ny aftalemodel, hvor vi i et ønske om ikke at ekskludere nogen fra at blogge, havde skåret prisen drastisk ned.
Vores opfattelse af mødet var positivt, og vi fik det klare indtryk, at alle på mødet fandt den nye prisramme rimelig. Én konkludere, at KODA havde reageret hurtigt og imødekommende, og at bolden - med den meget lave pris - nu lå hos bloggerne. Man kan sige at han fik ret, for efter mødet viste det sig så, at der stadig er bloggere, der ikke er tilfredse med modellen, idet de slet ikke mener, de skal betale noget til KODA overhovedet. Vi synes jo, at de havde alle chancer for at tage den diskussion på vores møde, men sådan skulle det ikke være, for efterfølgende er de så gået til medierne igen med deres utilfredshed. Og nu fortætter debatten og den principielle diskussion om betalingen til KODA.
Vi har imidlertid stadig et ønske om at finde en god løsning, hvor nye danske kunstnere både får omtale og betaling for deres musik. Og vi er jo tilsyneladende ikke rigtig kommet i mål med det ønske. Derfor sætter vi fokus på emnet ved igen at invitere til møde. Denne gang som en debataften, hvor vi sætter fokus på emnet "musik og markedsføring i den digitale verden". Vi inviterer alle bloggere, kunstnere, kultur- og medieordførere, den samlede presse og alle interesserede.
- Emneord

