Du er herForside>Nyheder
Del

I den første måned af musiktjenesten PLAY's levetid har brugerne downloadet 1.9 millioner musiknumre eller albums. Og især dansk musik er populært.

6. maj 2008

KODA glæder sig over onlinetjenestens popularitet, og særligt at vores medlemmers musik er i top over mest downloadede. Det er nemlig i høj grad den danske musik, der hitter på TDC's lister over de musiknumre og album, der er downloadet flest gange. I toppen af albumlisten ligger LOC, Danser Med Drenge og Natas

Tredobling af volumen

Ifølge en pressemeddelelse fra TDC er der sket en tredobling af volumen på det danske musikmarked. Sammen med TDC og pladeselskaberne står KODA bag aftalen, som giver fri adgang til musikken for over 500.000 bredbånds- og mobilabonnenter.

"Det glæder os meget, at PLAY bliver brugt i så stort et omfang. Det er af stor betydning for musikbranchen, at flere forbrugere vænner sig til at bruge musikken lovligt online med denne type tjeneste.", siger KODA's vicedirektør Martin Gormsen.

Fakta

PLAY blev lanceret 1. april i år. Tjenesten giver bredbånds- eller mobilkunder hos TDC og YouSee ubegrænset adgang til at downloade musik uden merbetaling som en del af deres abonnement. Aftalen er med til væsentligt at øge indtægterne til kunstnerne på online-området.

Emneord

Karl og Bjørn

PORTRÆT

To generationer og genrer

Læs og lyt

Sådan bruger du musik i en butik