Tilmeld nyhedsbrev

Årets danske børnesang er fundet

Afstemningen om årets danske børnesang er nu slut og vinderen er fundet. De heldige vindere blev: Birgitte Hølmkjær og Bent-Ole Østerby med sangen "Skrammer og buler". Vinderne modtager 20.000 kr., og sangen vil indgå i repertoiret til den landsdækkende fællessang, der bliver sendt live på DR P2 og P4 på Spil Dansk Dagen.

17. september 2010

Vinderne Bent-Ole Østerby og Birgitte Hølmkjær udtaler:
"Hvor er vi glade - sikke en overraskelse, det er helt vildt!
Det er helt forrygende at opleve at andre kan li' den sang, vi selv er blevet så glade for! Vi har fået utrolig meget respons på sangen i den tid, den har ligget på www.pallesgavebod.dk. Vi får at vide, at den har en glad og let melodi, der giver børn lyst til at synge med og at den handler om noget alle, - både børn og voksne - kan genkende: At hvis livet skal leves og man skal ha' det sjovt, så gi'r det af og til nogle skrammer og buler! Det er vigtigt, tror vi, at både børn og voksne under sig selv muligheden for at opleve en masse ting, men også under sig selv muligheden for at lære noget af de skrammer det kan give!
Vi skal lige sunde os - og i øvrigt passe vores arbejde resten af dagen - Så kan det da godt være, at der ryger et par champagnepropper senere!!
"

Afstemning på bibliotekernes hjemmeside

"Skrammer og buler" blev af sangskriverkonkurrencens dommerkomité udvalgt som en af de fem bedste børnesange blandt de 141 indsendte bidrag i kategorien. Efterfølgende har de fem finalister ligget til online-afstemning fra d. 16. august til d. 16. september på www.pallesgavebod.dk, der er bibliotekernes nye site for børn i 8-12 års alderen. Resultatet af denne afstemning har nu altså vist, at "Skrammer og buler" klart var børnenes favorit!

Hør sangen her.

 
Emneord

Mit KODA



Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev