Tilmeld nyhedsbrev

Valby Kulturhus bruger musik som trækplaster

I Valby Kulturhus i København bruger man målrettet musik til at tiltrække borgerne i lokalsamfundet, når der afholdes aktiviteter og arrangementer. "Musikken virker som en vigtig dynamo i lokalsamfundet", udtaler Lars Becher, som er Souschef i Valby Kulturhus.

Brugere i alle aldersgrupper har gavn af musikken

Musik spiller en central rolle i Valby Kulturhus. Lars Becher kan fortælle om mange af de aktiviteter, som arrangeres i løbet af et år, og om at musik her indgår som en uundværlig del af hverdagen.

Det er fx muligt for børn og unge at prøve kræfter med at spille i et rigtigt musikband og at spille live foran et rigtigt publikum:

"På anden sal har vi et Børneungdoms Kulturhus. Her har vi det, som vi kalder talentfabrikken, hvor børn og unge kan prøve at spille i musikbands og få en musiklærer tilknyttet. Resultatet af deres arbejde bliver faktisk ret godt", siger Lars Becher. Han fortsætter: "Vi giver dem også mulighed for at prøve at spille live foran et rigtigt publikum, nede i vores festsal. Det kan fx være i forbindelse med Spil Dansk Dagen, som jo er et glimrende initiativ startet af KODA. Det støtter vi aktivt."

Derudover er der også mange tilbud for de ældre brugere af huset. Som bare ét eksempel, er der mulighed for at synge i pensionist kor.

Musik bruges som markedsføring af Kulturhuset

I forbindelse med medborgerhusets 25 års jubilæum var musikken i centrum. Der var musik på alle etager i huset:

"Vi bruger bevidst musik til at trække folk ind i huset. Vi er meget interesserede i at tiltrække nye brugere. Vi skal hele tiden udvikle brugergrupperne. Her bruger vi musik målrettet. Den er trækplaster, kan man sige. Heldigvis er musik jo en universal størrelse, som alle har et forhold til. Så vi behøver vi ikke at starte forfra med budskaberne", siger Lars Becher.

Derudover understreger han, at det er billigere at bruge penge på musik end på diverse markedsføringsmaterialer:

"Det er billigere for os at bruge musik som markedsføring af kulturhuset, end det er at få lavet en markedsføringskampagne. Så musikken virker efter hensigten. Også økonomisk set."

Samarbejdet med KODA kan betale sig

Med et smil på læben fortæller Lars Becher om første gang han tog kontakt til KODA, i forbindelse med et musikarrangement, de havde planlagt at afholde:

"I starten, for snart mange år siden, da vi afholdt det første musikarrangement, var vi lidt betænksomme ved at kontakte KODA Kundeservice. Vi troede jo, at det var meget dyrt at spille musik. Men det viste sig hurtigt blot at være rygter. Det er ikke dyrt at betale til KODA, hvis man sammenligner med det, vi får igen. Vi betaler, når jeg tænker over det, mere for el og varme", indskyder Lars Becher.

Han fortsætter: "Vi har jo et meget stramt budget. Det er borgernes penge, som vi bruger til at drive stedet. Så vi bruger naturligvis kun penge på aktiviteter, som vi får mest mulig værdi ud af. Noget som gavner kulturhuset og lokalsamfundet. Det gør musik!"

www.valbykulturhus.dk

Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev