September 2016

Septemberudbetalingen falder i år den 21. september.  Og som altid adskiller september udbetalingen sig fra årets øvrige udbetalinger.  Dels indeholder den en række ekstraudbetalinger. Dels stammer en del af udbetalingen fra gamle indtægter. 

På online-området er der udbetaling for Video-On-Demand tjenesterne, inklusiv Netflix, Viaplay og TV2 Play og derudover er der en nyhed i form af SBS Radio Play, som Koda udbetaler for første gang.

For at gøre det lettere for dig at forstå din kommende udbetaling har vi listet lidt uddybende information nedenfor, som forhåbentlig kan hjælpe med et overblik. 

Klik på de enkelte overskrifter for flere detaljer.
Nyt fordelingsprincip for DR radio og tv

Et nyt princip er lagt til grund for fordelingen af DR´s betaling for radio og tv. Som noget nyt lægges nu både kanalernes samlede 'faktiske musikminut forbrug' og kanalernes 'faktiske lytning / sening' til grund for beregningen.  Det gælder både for beregningen af forholdet DR radio / DR tv og for beregningen af det indbyrdes forhold mellem de enkelte DR radio/tv kanaler. Hidtil har denne vægtning alene været baseret på kanalernes målte antal lyttere og seere.

De nye minutværdier for 2016 vil blive offentliggjort i forbindelse med udbetalingen den 21. september og vil være baseret på DR's aktuelle lytter/seer tal fra 1. halvår af 2016. 

Påbegyndelse af kvartalsafregning 2016 og slutudbetaling 2015

Med septemberudbetalingen tager vi hul på første kvartal af afregningsåret 2016 og samtidig afsluttes 2015 for de kvartalsudbetalte områder.

Kvartalsudbetalingerne afregnes med en foreløbig estimeret minutværdi. Når året er omme og årsregnskabet er godkendt, laves en endelig slutopgørelse, som følger op på eventuelle afvigelser i de estimerede minutværdier. Hvis der viser sig at være et større beløb tilbage på et område, bliver beløbet udbetalt som et supplement til de tidligere udbetalinger indenfor det givne afregningsår.  Slutafregningen beregnes forholdsmæssigt ud fra tidligere udbetalte beløb for området.

Der er slutudbetaling for 2015 på følgende områder: DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ramasjang, TV2 Landsdækkende, TV2 Charlie, TV2 Fri og TV2 Sport.

Bonusudbetaling på tv og online

Septemberudbetalingen indeholder en bonusudbetaling på baggrund af uafregnede beløb fra online og tv. Beløbet er akkumuleret over en årrække og har på grund af manglende rapportering ikke kunnet udbetales. Det har været forsøgt gennem en årrække at skaffe og behandle den manglende rapportering, men det har vist sig ikke at være muligt indenfor et rimeligt ressourceforbrug. 

De uafregnede beløb fordeles på et grundlag bestående af samtlige værker fra tv og online (med fuld og valid rapportering) for perioden 2011-2014.

Radio
DR DAB & P1, P2, P3 og P4

Udbetalingen i september indeholder kvartalsudbetaling af alle DR's radiokanaler for 1. kvartal 2016. 

Kommercielle radiostationer

Septemberudbetalingen indeholder alle de kvartalsudbetalte kommercielle radiostationer herunder The Voice, Radio 100, My Rock, Nova mfl. Udbetalingen dækker 1. kvartal 2016.

Færøsk Radio

Septemberudbetalingen indeholder kvartalsudbetaling for den færøske radiokanal Kringvarp og dækker 1. kvartal 2016.

 

RADIO PERIODE
DR Radio 1. kvartal 2016
DR DAB (Mama, P5, P6 Beat, P7 Mix, P8 jazz, Ramasjang radio, m.fl.) 1. kvartal 2016
Kommerciel radio (The Voice, Radio 100 fm, NOVA fm, Pop fm, m.fl.) 1. kvartal 2016
Færøsk Radio 1. kvartal 2016

 

TV
DR TV

Septemberudbetalingen indeholder kvartalsudbetaling på alle DR's tv-kanaler for 1. kvartal 2016.

TV2

Septemberudbetalingen indeholder kvartalsudbetaling på alle TV2's landsdækkende tv-kanaler for 1. kvartal 2016.

Kanal 4, 5, 6 og TV3

Septemberudbetalingen indeholder udbetaling for kanalerne Tv3, Kanal 4, Kanal 5 og 6'eren for hele 2015. Disse kanaler er up-linket fra England og hører derfor juridisk under det engelske forvaltningsselskab PRS. Koda står for behandling og udbetaling af kanalerne på baggrund af fuld rapportering fra PRS.

 

TV PERIODE
DR1 1. kvartal 2016
DR2 1. kvartal 2016
DR3 1. kvartal 2016
DR Ramasjang 1. kvartal 2016
DR Ultra 1. kvartal 2016
DR K 1. kvartal 2016
TV2 1. kvartal 2016
TV2 Charlie 1. kvartal 2016
TV2 Film 1. kvartal 2016
TV2 Fri 1. kvartal 2016
TV2 News 1. kvartal 2016
TV2 Zulu 1. kvartal 2016
Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og TV3 2015
Grønlandsk TV - KNR 2015
Færøsk TV - Kringvarp 2015

 

Koncert
Kvartalsafregning for "Restaurant, cafe, bar m.fl."

Som noget nyt afregnes også koncerter indenfor området "Restaurant, café, bar m.fl." fra 2016 kvartalsvist, frem for som hidtil én gang om året.

Det betyder, at udbetalingerne på dette område fremrykkes, så de følger det generelle koncertområde. Samtidig er der foretaget en justering af den reduktionstabel, der bruges i beregningen af arrangementer med periodisk karakter, så den nu er tilpasset den kvartalsvise afregning.

 

KONCERT: Kvartalsudbetaling PERIODE
Tivoli 1. kvartal 2016
Regionale spillesteder 1. kvartal 2016
Skolekoncerter 1. kvartal 2016
Kulturhuse og lign. 1. kvartal 2016
Udendørskoncerter, stadions mv. 1. kvartal 2016
Festivaler/havnefest/kulturdage m.m. 1. kvartal 2016
Revy- og kabaretforestillinger 1. kvartal 2016
Kirkekoncerter 1. kvartal 2016
Restaurant, bar og café 1. kvartal 2016
Teaterkoncerter/indlagt musik i teaterforestillinger 1. kvartal 2016

 

Online
Netflix

Der udbetales i september for Video On Demand tjenesten Netflix 4. kvartal 2015.

TV2 Play

Der udbetales i september for TV2's Video-On-Demand tjeneste TV2 Play for hele 2015

Viaplay

Septemberudbetalingen indeholder udbetaling for musik på Video-On-Demand-tjenesten Viaplay for hele 2015. Dette gælder både for abonnementstjenesten (Viaplay abonnement) og for filmudlejningsportalen (Viaplay filmleje)

YouSee Video-On-Demand

YouSee Vieo-On-Demand består både af en udlejningsportal, hvor man kan leje de nyeste premierefilm, og en abonnementstjeneste, hvor man mod en månedlig betaling får ubegrænset adgang til et udvalg af film og serier. Disse to Video-On-Demand -typer udbetales særskilt som henholdsvis YouSee Filmleje og YouSee abonnement.

Filmstriben 2015

Koda udbetaler årligt for musik, som indgår i de film, der vises via Filmstriben. På Filmstriben kan man som bruger med en pinkode til biblioteket se kort & dokumentarfilm og spillefilm over nettet. Læs mere på www.filmstriben.dk

Filmcentralen

Filmcentralen er Det Danske Filminstituts VOD-tjeneste for kort- og dokumentarfilm. Filmcentralen har to sektioner. 'Filmcentralen - Undervisning', som landets grundskoler og gymnasier kan benytte. 'Filmcentralen - For alle', som henvender sig til alle borgere i Danmark. De to sektioner udbetales samlet under Filmcentralen, og udbetalingen i september dækker musikforbruget i 2015.

Øvrige VOD tjenester (Stofa, Aller Media, Waoo, Telia VOD, Google Inc.)

Udbetalingen i september inkluderer en række Video-On-Demand - tjenester. Tjenesterne har alle det tilfælles, at de er digitale portaler, hvorfra man kan leje film og serier. Grundlaget for udbetalingen er af omkostningshensyn baseret på repræsentative 2015-data fra andre lignende tjenester.

DR On Demand

Udbetaling for DR On Demand indgår beklageligvis ikke i september udbetalingen. DR har, efter overgangen til nyt rapporteringssystem, igennem en længere periode har haft problemer med rapporteringen af deres online-flade.  Derfor er afregning for både 2014 og 2015 desværre foreløbigt udskudt. 2014 er dog ved at være på plads og forventes klar til decemberudbetalingen.

SBS Radio Play 2015

Septemberudbetalingen indeholder udbetaling for SBS Radio Play, som er SBS's webradio platform, hvor man kan høre mange forskellige specialdesignede webradiokanaler.  På SBS Radio Play kan man desuden simulcaste SBS's fm-kanaler, men denne del af beløbet afregnes sammen med de primære fm-kanaler, så  det kun er de web-unikke kanaler, der er inkluderet i denne udbetaling.

Radio Klassisk

Radio Klassisk er ikke længere på fm båndet, men er inkluderet i Yousee's store kabelpakke og kan desuden høres som web-radio.  Septemberudbetalingen fra Radio Klassisk gælder for fremførelser i 2015.

Hjemmesider

Udbetaling for musik brugt på hjemmesider i 2015 er udsat til december på grund af en større og endnu ikke afsluttet systemomlægning.

Streaming- og downloadtjenester

Via NCB udbetales for en række onlinetjenester. Disse tjenester udbetales fire gange årligt og denne udbetaling er årets tredje.

Se detaljer om hvilke tjenester og hvilke perioder der udbetales for i NCB's nyhedsbrev

Uropførelsestillæg

Koda udbetaler et tillæg for den første gang, et musikværk bliver spillet offentligt i Danmark, i Grønland eller på Færøerne.  Tillægget bliver årligt udbetalt i september og dækker uropførelser i det foregående år. Det netop udbetalte tillæg er dermed for 2015. 

Læs mere om uropførelser

Øvrige områder
Ny analog tv-baggrundspulje

Septemberudbetalingen indeholder udbetaling for en ny analog tv-baggrundspulje, som består af indtægter fra offentlig tv visning i 2015 og som afregnes ved genbrug af rapportering fra tv-området. Puljen er en del af den ændring af baggrundsområdet, som blev introduceret i juni og som ligeledes indeholdt fem nye baggrundspuljer med rapportering. Læs mere her.

Musik i biograffilm

Septemberudbetalingen indeholder udbetaling for musik i biograffilm, der blev vist i 2015. Udbetalingen beregnes på baggrund af billetsalget – med data fra Danmarks Statistik.

Fremførelser i udlandet

Septemberudbetalingen indeholder udbetaling for fremførelser fra 2016 og tidligere. Der udbetales for fremførelser i udlandet fire gange årligt.

Manglende udbetaling fra Tyskland

Koda har ikke modtaget penge fra GEMA (det tyske ophavsretsselskab) gennem det sidste års tid. Dette skyldes, at GEMA afventer besked fra de tyske skattemyndigheder, som skal godkende en dobbeltbeskatningsaftale mellem Tyskland og Danmark. Indtil det sker, er udbetalingen fra GEMA desværre forsinket. Vi håber, at godkendelsen foreligger i tide til Kodas december-afregning, og opdaterer denne faktaboks, så snart der er nyt.

Færøsk og Grønlandsk supplementsudbetaling

Denne udbetaling er en ekstraudbetaling for fremførelser på henholdsvis Færøerne og Grønland.

Efterafregning 2016 (og tidligere år)

Udbetalinger, der ikke tidligere har været muligt at afregne. Det skyldes ofte manglende/for sen rapportering, manglende værkanmeldelser og/eller koncertrapporteringer.