September 2015

Årets septemberudbetaling som falder den 16. september, indeholder udbetaling for en række nye områder. Kvartalsudbetalingerne fortsætter på de fleste områder, og der er ekstraudbetalinger for blandt andet tv og koncert. Derudover er der udbetaling for dansk musik spillet i udlandet, hvor vi udbetaler 21,5 mio. kr.

I alt sender vi 204 mio. kr. af sted til rettighedshaverne. 

 

Nye områder - Netflix og Discovery

Er din musik brugt på Netflix kommer der nu en udbetaling til dig. Koda indgik i 2014 en aftale med Netflix, og vi udbetaler nu for musik i film og serier streamet i hele perioden 4. kvartal 2012 til og med 2014.

Vi har overtaget udbetalingen af kanalerne Discovery, TLC og Animal Planet fra vores engelske søsterselskab PRS, og udbetaler for din musik på de danske udgaver.

 

Ekstraudbetalinger på tv og koncert

Der er udbetaling hvis din musik er brugt i første kvartal af 2015 på DR Radio, DR TV eller TV2's landsdækkende kanaler. Hvis du har haft din musik med på DRK eller DR Ultra i 2014, vil du denne gang modtage en ekstraudbetaling som tillæg til dine allerede udbetalte fremførelser. Der er også en ekstraudbetaling på vej for kvartalsudbetalte koncerter afholdt i 2014.

 

Ekstraudbetaling for radio

Du vil modtage en ekstraudbetaling, hvis du er blevet spillet i 2013 på DR FM & DAB og i 2014 på DR FM & DAB og en række kommercielle radiostationer. Baggrunden er en ekstraordinær efterbetaling for radio udsendt på kabelnettet.

Der udbetales for funktionen StartForfra for året 2014, der kan tilgås via en tv boks. Udbetalingen indeholder også uropførelsestillæg, et tillæg du modtager for den første offentlig fremførelse af dit musikværk. Der er også udbetaling for online-tjenesterne Spotify, YouTube, Itunes, TDC Play m.fl. 

 

Læs mere om de forskellige områder nedenfor. 
Radio
DR FM kanaler

Vi udbetaler hele DR's radiosendeflade kvartalsvis. Det betyder, at du denne gang modtager betaling for dine fremførelser i første kvartal af 2015. 

 

Kommercielle Radiostationer

Vi udbetaler for dine fremførelser i første kvartal af 2015 på alle de kommercielle radiostationer. 

 

Ekstraudbetaling

Indeholdt i denne udbetaling er en ekstraudbetaling for fremførelser på en række radiostationer i 2013 og 2014. Det drejer sig om flg. stationer: DR FM & DAB, Radio 24/7, og enkelte andre store kommercielle stationer. Det betyder, at du får et tillæg til den allerede udbetalte fremførelse, hvis din musik er blevet spillet i perioden 2013 og 2014. Baggrunden for denne ekstraudbetaling er, at fordelingen mellem flere grupper af rettighedshavere nu er faldet på plads. Det har resulteret i en efterbetaling for radio udsendt på kabelnettet, dvs. via en række tv distributører.

 

September 2015
RADIO PERIODE
DR Radio 1. kvartal 2015
DR DAB (Mama, P5, P6 Beat, P7 Mix, P8 jazz, Ramasjang radio, m.fl.) 1. kvartal 2015
Kommerciel radio (The Voice, Radio 100 fm, NOVA fm, Pop fm, m.fl.) 1. kvartal 2015
Færøsk Radio 1. kvartal 2015
TV
DR

Denne udbetaling indeholder kvartalsudbetaling af alle DRs kanaler. Det betyder, at du vil kunne modtage en udbetaling for fremførelser i første kvartal af 2015.

 

Særligt for DRK og DR Ultra

De to kanaler har i året 2014 haft et højere seertal, end vi oprindelig havde forventet og har estimeret i vores kvartaludbetaling. Udbetalingerne for de enkelte kanaler baseres bl.a. på kanalernes faktiske seertal. Det betyder derfor, at du får en ekstraudbetaling for de fremførelser, du allerede har haft i 2014. Det er kun gældende for DRK og DR Ultra.

 

TV2

Der er udbetaling, hvis din musik er blevet brugt på en af TV2s landsdækkende kanaler i første kvartal af 2015.

 

Discovery, TLC og Animal Planet 2014

De tre kanaler har tidligere været udbetalt via vores engelske søsterselskab PRS, idet kanalerne uplinkes fra England. For at sikre en mere præcis og hurtigere behandling af data, har Koda nu overtaget udbetalingen. Vi udbetaler for musik brugt på de tre kanalers danske udgaver i 2014.

 

DK4 2014

Hvis din musik er blevet brugt på tv-kanalen DK4 i løbet af 2014 vil du modtage en udbetaling. Denne kanal udbetales fortsat en gang årligt.

 

Grønlandsk TV KNR 2014

Denne udbetaling indeholder betaling for brug af musik på KNR i Grønland 2014. 

 

September 2015
TV PERIODE
DR1 1. kvartal 2015
DR2 1. kvartal 2015
DR3 1. kvartal 2015
DR Ramasjang 1. kvartal 2015
DR Ultra 1. kvartal 2015
DR K 1. kvartal 2015
Tv2 1. kvartal 2015
Tv2 Charlie 1. kvartal 2015
Tv2 Film 1. kvartal 2015
Tv2 Fri 1. kvartal 2015
Tv2 News 1. kvartal 2015
Tv2 Zulu 1. kvartal 2015
DK4 2014
Grønlandsk TV 2014
Discovery 2014
TLC 2014
Animal Planet 2014
Koncert
Kvartalsudbetaling af koncertområdet

Vi udbetaler store dele af koncertområdet kvartalsvis, hvilket betyder at koncerter afholdt i første kvartal 2015 på følgende steder udbetales nu:

 

September 2015
KONCERT: Kvartalsudbetaling PERIODE
Tivoli 1. kvartal 2015
Regionale spillesteder 1. kvartal 2015
Skolekoncerter 1. kvartal 2015
Kulturhuse og lign. 1. kvartal 2015
Udendørskoncerter (stadions mv.) 1. kvartal 2015
Festivaler/havnefest/kulturdage m.m. 1. kvartal 2015
Kirkekoncerter 1. kvartal 2015
Teaterkoncerter/indlagt musik i teaterforestillinger 1. kvartal 2015

 

Ekstraudbetaling

Med denne udbetaling afslutter vi første år med kvartalsvise udbetalinger på koncertområdet. Det betyder, at vi nu har udbetalt for et helt år fordelt på fire udbetalinger. Ofte foretages udbetalingerne inden vi har modtaget al indbetaling fra koncertarrangørerne. Vores estimater i den forbindelse har været forsigtige, og derfor kan vi nu udbetale et tillæg til dine allerede udbetalte koncerter i 2014. 

 

Bemærk: Ikke alle koncerter kan udbetales kvartalsvis

På nuværende tidspunkt er det af tekniske årsager desværre ikke muligt at udbetale hele koncertområdet kvartalsvis. Derfor vil der indtil videre være en årlig udbetaling i juni for bl.a. koncerter på restauranter, cafeer, barer og pubs mv. og koncerter arrangeret af konservatorier og øvrige subventionerede koncerter.

Online
Netflix 2012-2014

Det er første gang vi udbetaler for musik brugt på Netflix efter aftalen blev indgået i august 2014. Aftalen gælder fra 4. kvartal 2012 og vi udbetaler således for perioden 4. kvartal 2012 til og med 2014. 

 

YouSee Play (leje og abonnement) 2014

YouSee Play består både af en video on demand portal, hvor man kan leje de nyeste premierefilm samt en abonnementstjeneste, hvor man mod en månedlig betaling får ubegrænset adgang til et udvalg af film og serier. Disse to VOD-typer udbetales særskilt som henholdsvis YouSee Play leje og YouSee Play abonnement.

 

TV2 Play 2014

Vi udbetaler for TV2's VOD platform, hvor man kan se TV2's kanaler live samt streame programmer, film og serier. Også TV2 Play indeholder  en lejeportal, hvorfra man kan leje film. Denne udbetaling dækker 2014.

 

Øvrige VOD tjenester (Stofa, Aller Media, Waoo, Telia VOD, etc.) 2014

Denne udbetaling inkluderer en række mindre video streamingtjenester. VOD (Video on Demand) tjenesterne har alle det tilfælles, at de tilbyder streaming af film og serier on demand. Grundlaget for udbetalingen er af omkostningshensyn baseret på repræsentativ data fra andre VOD tjenester.

 

StartForfra 2014

Vi udbetaler for funktionen StartForfra, som bl.a. udbydes af YouSee og Stofa. Som forbruger kan du starte forfra, pause og spole på de fleste af programmerne i din tv-pakke via en tv boks. Udbetalingen dækker hele 2014.

 

Filmstriben 2014

Koda udbetaler årligt for musik, som indgår i de film, der vises via Filmstriben. På Filmstriben kan man som bruger med en pinkode til biblioteket se kort & dokumentarfilm og spillefilm over nettet. Læs mere på www.filmstriben.dk

 

Musik på hjemmesider

Denne kategori omfatter musik brugt på hjemmesider, der har et mindre antal besøgende eller en begrænset musikmængde. Vores kunder rapporterer via et rapporteringsmodul og alle titler udbetales i en samlet pulje med fast gennemsnitlig minutværdi.

 

Forsinkelse af udbetaling for dr.dk

DR har ændret grundlæggende i rapporteringsformatet for DR's online tjenester. Det har medført et behov for at udvikle vores systemer, så vi kan modtage i det nye format. Grundet et skift af værkdatabase i efteråret, kan det først ske efter implementeringen af vores nye værkdatabase. Det betyder at udbetalingen af dr.dk, DR Arkiv og DR Bonanza først kan ske til marts 2016. Det nye format er dog en klar optimering af det gamle og kommer til at gøre behandlingen af de store rapporteringsmængder lettere og mere præcis. Vi beklager forsinkelsen.  

 

September 2015
ONLINE PERIODE
YouSee Play (abon.) 2014
YouSee Play (leje) 2014
TV2 Play 2014
Øvrige VOD tjenester 2014
Filmstriben 2014
Musik på hjemmesider 2014
Start forfra 2014
Netflix 4. kvartal 2012-2014
Uropførelsestillæg

Koda udbetaler et tillæg for den første gang, et musikværk bliver spillet offentligt i Danmark, i Grønland eller på Færøerne. Dette tillæg kommer til udbetaling en gang om i året i september og oveni den fremførelse, du allerede har fået udbetalt fra 2014. Det betyder, at du først får udbetaling for det område, hvor dit nye værk er blevet spillet, og i september måned i kalenderåret efter udbetales tillægget for det nye værk. Du behøver ikke at orientere Koda om din uropførelse, efter at du har anmeldt værket.

Læs mere om uropførelsestillæg

Udland
Fremførelser i udlandet 2014 (og tidligere)

Denne top 5 er en oversigt over de lande, hvor dansk musik er blevet spillet mest og har indbragt flest penge. Vi udbetaler for fremførelser i udlandet fire gange årligt.

  • Finland
  • England
  • Sverige
  • Tyskland
  • Norge
Øvrige områder
Efterafregning

Udbetalinger for 2014 og tidligere år, der ikke tidligere har været muligt at afregne. Det skyldes ofte manglende/for sen rapportering, manglende værkanmeldelser og/eller koncertrapporteringer. 

 

AVU film/tv i undervisning

Tv og film i undervisning dækker over danske og udenlandske tv-udsendelser, der vises på grundskoler, gymnasier og andre undervisningsinstitutioner, samt virksomheder og kirker. Brugerne har adgang til udsendelserne gennem bl.a. Center for Undervisningsmidler. CFU har gennem mange år opbygget en stor samling af tv-udsendelser og spillefilm til brug i undervisningen. Der optages udsendelser fra DR1, DR2, DR3, DRK og TV2 samt fra mange udenlandske tv-kanaler, og der opkøbes danske og udenlandske spillefilm. Du kan få betaling for din musik brugt i 2014. Bemærk at dele af denne aftale først udbetales til december.

 

Blanke medier

Koda modtager betaling for salget af uindspillede lyd- og billedbånd, som er en godtgørelse for den kopiering, rettighedshavernes musikværker udsættes for. Betalingen modtager vi fra COPY-DAN Båndkopi, som foretager opkrævningen. De opkrævede beløb for henholdsvis lydbånd og billedbånd (ekskl. 1/3 til de kollektive båndmidler) deler vi op i separate fordelingspuljer, ud fra et skøn over befolkningens kopieringsvaner. 

 

Udbetaling for film i biograf og Planetariet rykkes foreløbigt til december 2015

Vi har på nuværende tidspunkt ikke modtaget oversigter over salget af biografbilletter fra Danmarks Statistik i tide. Det betyder desværre at vi ikke kan udbetale for musik brugt i biograffilm før til næste udbetaling i december. Det samme er tilfældet for billetsalg til forestillinger i Planetariet.   

NCB (Wimp, Spotify, YouTube etc.)

Via NCB udbetaler vi denne gang for en række onlinetjenester. Disse tjenester udbetales fire gange årligt og denne udbetaling er således årets anden.

 

YouTube

Vi udbetaler denne gang for visninger i 4. kvartal 2014 på YouTube.

Beregningen af udbetalingen baseres på de annonceindtægter, der kommer fra annoncer tilknyttet de enkelte videoer. Vi modtager en procentsats af omsætningen på baggrund af vores aftale med Google, og den sats sammenholdt med antal streams, udløser en udbetaling. Det betyder, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem antal streams og størrelsen på udbetalingen. Beløbet er sammensat af en række forhold, der inkluderer annonceindtægter fra forskellige typer af annoncer og streams.

På dine udbetalingsbilag fra NCB vil du kunne se at antal streams er sat til 1. Det betyder, at det egentlige antal streams ikke fremgår og desværre ikke kan oplyses. 

Læs NCB's nyhedsbrev om septemberudbetalingen

 

NCB udbetaling september 2015

ONLINE PERIODE
DANMARK  
Spotify Marts - Maj 2015
Itunes ringetoner 2014
Itunes downloads 3+4 kvartal 2014
TDC Play Apr. - Juni 2015
WIMP Feb - Maj 2015
Beatport 1. kvartal 2015
YouTube 4. kvartal 2014
Microsoft xbox Danmark 1. kvartal 2015
Google Play 2+3 kvartal 2014
NORGE  
Spotify Marts - Maj 2015
Itunes ringetoner 2014
Itunes downloads 3+4 kvartal 2014
Wimp Feb - Maj 2015
Beat.no 2+3 kvartal 2014
Beatport 1. kvartal 2015
YouTube 4. kvartal 2014
Microsoft xbox Norge 1. kvartal 2015
Google Play 2+3 kvartal 2014
FINLAND  
Spotify Marts - Maj 2015
Itunes ringetoner 2014
Itunes downloads 3+4 kvartal 2014
Microsoft xbox 1. kvartal 2015
YouTube 4. kvartal 2014
Beatport 1. kvartal 2015
Google Play 2+3 kvartal 2014
SVERIGE  
Beatport 1. kvartal 2015
Itunes ringetoner 2014
Itunes downloads 3+4 kvartal 2014
Microsoft Xbox 1. kvartal 2015