Juni 2016

Årets juniudbetaling falder onsdag d. 8. juni. Den indeholder de normale kvartalsudbetalinger på tv og radioområdet, men også den årlige udbetaling fra TV2’s Regionaler, KNR Grønland, Discovery kanalerne og en ny aftale med TV2 sport.

På koncertområdet er der udbetaling for koncerter afholdt i 4. kvartal 2015, subventionerede koncerter, konservatoriekoncerter og koncerter afholdt på restauranter, cafeer og barer i hele 2015.

Der er også udbetaling for fremførelser i udlandet og for baggrundsmusik, som er betaling for den musik der bliver brugt i butikker, hos frisøren, i fitnesscentre, på restauranter og mange andre offentlige steder.

På onlineområdet får du udbetaling fra en række online- og streamingtjenester, og via NCB udbetales der for udgivelser fra 2. halvår af 2015.

Læs mere om de forskellige områder nedenfor

Radio
DR DAB & P1, P2, P3 og P4

Hele DR's radiosendeflade udbetales kvartalsvis. Det betyder, at du denne gang modtager betaling for dine fremførelser fra 4. kvartal af 2015 på DAB kanalerne og FM sendefladen. 

Kommercielle radiostationer (The Voice, Radio 100, myROCK, NOVA mfl.)

Du modtager udbetaling for dine fremførelser i 4. kvartal af 2015 på de kommercielle radiostationer.

Færøsk Radio Kringvarp

Du modtager udbetaling, hvis din musik er blevet spillet på Kringvarp i sidste kvartal af 2015.

Grønlandsk Radio KNR 2015

Hvis din musik er blevet spillet på den grønlandske radiostation KNR i 2015, kan du denne gang modtage en udbetaling.

Lokalradio 2015

Udbetaling fra lokalstationerne på radioområdet sker via 5 % stikprøve. Det betyder, at alle lokalradiostationer indsender stikprøverapportering for to til tre uger fordelt på et helt år. Udvælgelsen af uger sker på baggrund af en statistisk udvælgelse og sikrer, at stikprøverne bliver ligeligt fordelt over hele året. Er din musik blevet spillet i en stikprøveuge, modtager du denne gang en udbetaling svarende til, hvad der er blevet rapporteret for ugen.

 

Radio Periode
DR 4. kvartal 2015
DR DAB 4. kvartal 2015
 Kommerciel radio (The Voice, Nova, Pop fm m.fl. 4. kvartal 2015
 Færøsk radio 4. kvartal 2015
Grønlandsk radio KNR 2015
Lokal radio 2015

 

TV

DR
Denne udbetaling indeholder kvartalsudbetaling af alle DRs kanaler. Det betyder, at du modtager en udbetaling for fremførelser i 4. kvartal af 2015.        

TV2

  • Landsdækkende kanaler
    Du modtager udbetaling, hvis din musik er blevet brugt på TV2s landsdækkende kanaler i 4. kvartal 2015.
  • TV2s regionale stationer
    Regionalerne (TVSyd, Lorry og Midt-Vest mfl.) udbetales på baggrund af 100 % rapportering fra de otte regioners 24-timers kanaler, og udbetales én gang årligt i juni måned.
  • TV2 sport 2015
    Det er første gang du modtager penge for TV2's nye sportskanal TV2 Sport, som blev lanceret i starten af 2015. Denne udbetaling dækker et helt års fremførelser, men fremover vil kanalen blive kvartalsudbetalt på lige fod med de andre TV2 kanaler.

KNR – Grønlands TV
Du kan modtage betaling for din musik brugt på KNR i Grønland. Udbetalingen gælder for året 2015.

VH1 og Uptown TV
Der udbetales for musik brugt på kanalen Video Hits One for hele året 2015.

Discovery-kanalerne
Juniudbetalingen indeholder udbetaling for Discovery-kanalerne Discovery Channel, Animal Planet, TLC og ID (Investigation Discovery). Alle kanaler udbetales for hele 2015. Det er første gang, du modtager udbetaling for ID, som har erstattet kanal 7’eren.

DK4
Det har ikke været muligt for DK4 at levere 100% rapportering og 2015 udbetales derfor på baggrund af stikprøve-rapportering. Vi har valgt at acceptere denne praksis for 2015, da det har været eneste mulighed for et repræsentativt udbetalingsgrundlag for området. Vi forventer at rapporteringen i 2016 vil være fyldestgørende.

 TV Periode
DR (DR1, DR2, DR3, Ramasjang, Ultra, DR K)  4. kvartal 2015
Tv2 (Tv2, Fri, Charlie, News, Zulu, Film) 4. kvartal 2015
Tv2 Regionaler 2015
Tv2 Sport 2015
DK 4 2015
KNR - Grønlands Tv 2015
Discovery, Animal Planet, TLC, ID 2015
VH1 2015
Uptown TV 2015

 

Koncert

Kvartalsudbetaling af koncertområdet
Store dele af koncertområdet udbetales kvartalsvis, hvilket betyder at du nu modtager udbetaling for koncerter afholdt i 4. kvartal 2015 på følgende områder:

 

 Koncert: Kvartalsudbetaling Periode
 Tivoli 4. kvartal 2015
 Regionale Spillesteder  4. kvartal 2015
 Skolekoncerter  4. kvartal 2015
 Kulturhuse og lignende  4. kvartal 2015
 Udendørskoncerter, stadions mv.  4. kvartal 2015
 Festivaler/havnefest/kulturdage m.m.  4. kvartal 2015
Revy- og kabaretforestillinger  4. kvartal 2015
 Kirkekoncerter  4. kvartal 2015
Teaterkoncerter/indlagt musik i teaterforestillinger   4. kvartal 2015 
Andre koncerter

De koncerter som ikke er en del af kvartalsudbetalingen endnu modtager du udbetaling for nu. Det drejer sig følgende koncerter.

  • Subventionerede koncerter
  • Konservatoriekoncerter
  • Koncerter på restaurant, bar og café
Online
Netflix

Hvis din musik bliver brugt på Netflix, kan du denne gang modtage en udbetaling for årets 3. kvartal. Netflix udbetales en gang i kvartalet, dog med en mindre forskydning i forhold til vores generelle kvartalsudbetalinger.

Streaming- og downloadtjenester

Via NCB udbetales for en række onlinetjenester. Disse tjenester udbetales fire gange årligt og denne udbetaling er årets anden.

Læs NCB's nyhedsbrev   

 ONLINE PERIODE
DANMARK  
Spotify  Dec 2015, jan-feb 2016
Itunes downloads 3. kvartal 2015
Itunes ringetoner  3. kvartal 2009 til 4. kvartal 2012
TDC Play Jan, Feb 2016
Microsoft xbox Danmark  4. kvartal 2015
Tidal Dec 2015
NORGE  
Spotify Dec 2015, jan, feb 2016
Itunes downloads 3. kvartal 2015
Itunes ringetoner 3. kvartal 2009 til 4. kvartal 2012
Tidal (pay2go tier) Okt 2015
Tidal (Canal Digital tier) Okt-nov 2015
Beat.no 4. kvartal 2014
FINLAND  
Spotify Dec 2015, jan-feb 2016
Itunes downloads 3. kvartal 2015
Itunes ringetoner 3. kvartal 2009 til 4. kvartal 2012
SVERIGE  
Itunes ringetoner 3. kvartal 2009 til 4. kvartal 2012
YouTube

Vi kan desværre ikke udbetale for musik brugt på YouTube i denne udbetaling. YouTube har ikke frigivet sine betalinger for de første tre kvartaler i 2015 da andre rettighedshavere – med repertoirerettigheder i Danmark, Norge og Finland – endnu ikke har sendt deres opkrævning til YouTube. YouTube vil først frigive betalingerne når alle rettighedshavere har indsendt deres opkrævninger til YouTube og eventuelle uoverensstemmelser er blevet afstemt.

Øvrige områder
Fremførelser i udlandet fra 2015 og tidligere år

Denne top 5 er en oversigt over de lande, hvor dansk musik er blevet spillet mest og har indbragt de største beløb. Vi udbetaler for fremførelser i udlandet fire gange årligt.

  • Norge
  • Frankrig
  • Italien
  • USA
  • Japan 
Efterafregning 2015 og tidligere år

Dette er penge, det ikke tidligere har været muligt at udbetale. Det skyldes ofte manglende/for sen rapportering, manglende værkanmeldelser og/eller koncertrapporteringer.

NCB (udgivelser)
Udgivelser

Du modtager udbetaling for udgivelser fra 2. halvår 2015.

Klumpsummer (Lumpsums)

NCB modtager royalties som såkaldte klumpsummer for forskellige typer indkasseringer både for deres eget forvaltningsområde og fra udenlandske selskaber. Klumpsummer kan typisk være royalties for blanke medier, radio/tv og visse former for download. Disse beløb bliver udbetalt forholdsmæssigt til de relevante rettighedshavere på baggrund af deres fremførelser på andre medier.

Denne gang udbetaler NCB nedenstående klumpsummer:

  • Blankbåndsafgift fra udenlandske søsterselskaber.
  • Ufordelbare royalties fra udenlandske søsterselskaber.
  • Ufordelbare royalties fra Juni 2012 (alle indkasseringsområder).
  • Diverse andre klumpsummer.