Subventionerede koncerter før 1. juli 2016

Den "gamle" subventioneringsordning er gældende for koncerter før 1. juli 2016

Overordnede krav

For at få udbetaling i subventioneret pulje kræver det, at din musik lever op til de overordnede krav for subventionering. Puljen er målrettet musik, der i kompositionsteknisk forstand rækker ud over de mest enkle former. 

To muligheder for subventionering

1. Via kundens aftale
For hovedparten af koncerter, der bliver udbetalt i subventioneret pulje, gælder det, at det sker på baggrund af den aftale, kunden har indgået med os. Du behøver derfor ikke at søge om subventionering for koncerter med:

  • DRs ensembler
  • Klassiske musikfestivaler
  • Klassiske basisensember
  • Landsdelsorkestre
  • Musikforeninger
  • Specialensembler


2. Via ansøgning
Alle kan ansøge om at få en koncertudbetaling i subventioneret pulje. Hvis din musik skal opføres ved en koncert, der ikke bliver udbetalt subventioneret i kraft af kundens aftale, har du mulighed for at selv at ansøge.

Frister og vilkår

Subventionering gælder kun koncerter afholdt i Danmark. Et koncertprogram med samme repertoire kan maksimalt udbetales subventioneret to gange inden for samme kalenderår.

  • En komponist eller tekstforfatter kan maksimalt ansøge om subventionering to gange i løbet af et år.
  • Ansøgningsfristen er d. 1. februar året efter koncerten er afholdt.
  • Kodas musikfaglige rådgiver Jens Bruno Hansen foretager en individuel vurdering af hver enkel ansøgning. Kontakt ham på jbh@koda.dk for ansøgningsskema og yderligere information.
Udbetaling

Koncertens værdi i subventioneret pulje afhænger af den enkelte koncertarrangørs aftale med os.

Reduktion

Der er indført en reduktion på, hvor mange opførelser af et værk du kan få udbetalt i subventioneret pulje. Det betyder, at jo flere gange dit værk bliver spillet, des færre penge får du udbetalt pr. opførelse i subventioneret pulje.

Reduktionsfaktor
Subvent. antal gange *) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 >10
Reduktionsfaktor 100   50   33   25   20   17   14   13   11   10   10   

*) "Antal gange" skal læses som "tidligere antal fremførelser i Subventioneret pulje".

Hvornår er der udbetaling?
  • Musik fra 1. halvår udbetales i marts året efter
  • Musik fra 2. halvår udbetales i juni året efter

Se datoer for udbetaling i udbetalingskalenderen