Koncerter generelt

Din udbetaling er afhængig af kundens aftale

Din udbetaling for en koncert er beregnet på baggrund af den betaling vi modtager fra arrangøren. Derudover er udbetalingen afhængig af disse faktorer:

  • Koncertens varighed
  • Værkets varighed 
  • Din andel på værket
  • Eventuelle billetindtægter

Derfor kan det være svært, at oplyse konkrete beløb for hvad du kan få i udbetaling for en koncert. Her kan du se nogle generelle eksempler.

Eksempler på koncertudbetaling
Eksempel på entréindtægt Arrangørens betaling til Koda udbetaling fra Koda 2015
0 - 10.000 kr. 450-525 kr 990 kr.*
20.000 kr. 1.050 kr. 1.100 kr.
50.000 kr. 2.625 kr. 2.750 kr.
100.000 kr. 5.250 kr. 5.500 kr.
200.000 kr. 10.500 kr. 11.000 kr.
600.000 kr 31.500 kr. 33.000 kr.

* Dette beløb justeres trinvist over en femårig periode jf. ændringer i Kodas fordelingsplan. 

Når der som vist i skemaet udbetales mere for den enkelte koncert, end den betaling Koda modtager, skyldes det, at vi ikke modtager rapportering for alle koncerter, hvor der er betalt til Koda. Disse indtægter bliver i puljen og fordeles til øvrige koncerter, hvor der er rapporteret.

Udbetaling i forhold til spilletid

Det samlede beløb for den enkelte koncert deles mellem de spillede musikværker i forhold til hvert enkelt musikværks spilletid.

Er spilletiden ikke oplyst på koncertrapporteringen, benyttes den varighed, som ophavsmanden har angivet på værkanmeldelsen. Varer koncerten mindre end 40 minutter, eller udgør den beskyttede musik mindre end 40 minutter af den samlede spilletid, sætter vi beregningsmæssigt koncertvarigheden til 40 minutter.

Reduktion

Hvis en solist spiller en række koncerter det samme sted og med samme koncertarrangør inden for samme kalenderår, træder reglen om reduktion i kraft. Det betyder, at de 3 første koncerter bliver udbetalt til den fulde koncertværdi, hvorefter koncerternes værdi gradvist bliver reduceret.

Antal koncerter pr. år Reduktion
1-3 100% (ingen reduktion)
4 85%
5 75%
6-20 reduceres løbende med 2%
21-60 reduceres løbende med 0,37%
21 44,63%
>61 30%

NB! Koncerter på festivaler bliver reduceret allerede efter første koncert.  

Udbetaling
  • Musik fra 1. kvartal udbetales i september
  • Musik fra 2. kvartal udbetales i december
  • Musik fra 3. kvartal udbetales i marts
  • Musik fra 4. kvartal udbetales i juni

Se datoer for udbetaling i udbetalingskalenderen

 

Mit Koda

Husk at rapportere koncerter til os senest en måned efter de er afholdt

LOG IND