Ophavsret

Hvad betyder det at Koda forvalter mine rettigheder?

Når du melder dig ind i Koda, overdrager du eneforvaltning af retten til offentlig fremførelse og indspilning til Koda. Det betyder, at vi sørger for at opkræve vederlag hos brugere af din musik og at udbetale til dig, når din musik bliver brugt. Det gør vi ved at lave aftaler om betaling for brug af medlemmernes værker, når disse bliver spillet offentligt (fx i radio, ved koncerter, restauranter mv.). På baggrund af aftalerne betaler vores kunder for at anvende musikken. Vi sender så pengene til komponisterne, sangskriverne og musikforlagene.

Vi forvalter også de såkaldte mekaniske rettigheder, dvs. rettighederne til indspilning af musikværker på cd'er, vinyl, film, video og andre elektroniske medier. Det sker gennem NCB . 

Hvornår er musikværker beskyttede?

Aftalerne, som Koda indgår, forhandles på baggrund af ophavsretsloven. Ophavsretsloven er den lov, der beskytter ophavsmænd, producenter og udøvende kunstnere imod, at andre kan kopiere og bruge deres værker uden ens samtykke. Ifølge ophavsretsloven er ophavsmandens musikværker beskyttede fra det øjeblik, de er skabt og indtil 70 år efter ophavsmandens død – uanset om vedkommende er medlem af Koda eller ej. Ifølge ophavsretsloven er det alene dig som ophavsmand, der bestemmer, hvornår et nyt stykke musik må offentliggøres eller indspilles første gang.

Hvilken rolle spiller Koda i en tvist?

Vi er hos Koda altid neutrale, når det drejer sig om rettighedstvister, bl.a. fordi vi repræsenterer begge parter i forbindelse med opkrævning og vederlag og forvalter begge parters rettigheder. Princippet om, at Koda er neutral, gælder også, selvom den ene part ikke er medlem af Koda. Men for at imødekomme et ønske fra vores medlemmer, har vi etableret et tilbud om fakta-møder som en hjælp i forbindelse med løsning af tvister.

Mødet skal afholdes inden for fire måneder efter, at der er konstateret en tvist og tilbydes alle uanset tvistens karakter eller økonomiske omfang. Der er tale om et frivilligt møde, som Koda ikke vil kunne tvinge parterne til deltage i. Manglende deltagelse udløser dermed ikke sanktioner.

Mødet kan enten være et fællesmøde, hvor alle parter deltager, eller der kan afholdes møder med hver af parterne, såfremt dette foretrækkes. Dagsordenen for mødet vil være en afklaring af fakta; herunder af Kodas regler på det respektive område.

På baggrund af resultatet af fakta-mødet og sagens omstændigheder i øvrigt vurderer Koda, om der er grundlag for at tilbyde sagens parter yderligere bistand i form af enten musikfaglig rådgivning eller mægling.

Hvornår er der tale om en rettighedstvist?

Der er tale om en rettighedstvist, når der er berettiget tvivl om rettighederne til et værk.

Typiske eksempler på berettiget tvivl:

  • Hvis der er uenighed mellem ophavsmand og forlag vedrørende en   forlagskontrakt.
  • Hvis der er uenighed mellem ophavsmænd om fordeling på værker. 
  • Hvis et værk hævdes at være et plagiat.

Der er ikke berettiget tvivl, hvis uenigheden kan afklares rent administrativt, fx ved hjælp af Kodas fordelingsregler.

Typiske eksempler på ikke-berettiget tvivl:

  • Hvis betingelserne for aftalt fordeling eller for bearbejderandel ikke er overholdt.
  • Hvis grænsen for forlagsandel er overskredet.
Må man lave et arrangement af et beskyttet værk?

Hvis du ønsker at bearbejde et såkaldt beskyttet værk, skal du have tilladelserne i orden, før du fremfører værket offentligt.  En ”bearbejdelse” kan betyde, at du tilføjer et nyt arrangement, at værket er bliver omarrangeret, får ny, gendigtet eller oversat tekst – eller at der indgår samplinger fra eksisterende indspilninger i et nyt værk. Ifølge ophavsretsloven er værket beskyttet i 70 år efter komponisten og/eller tekstforfatterens død.

Indtil da skal du indhente tilladelse til at sætte ny musik eller ny tekst til et eksisterende værk, som ikke er dit eget. Du  skal også indhente tilladelse til at arrangere beskyttet musik eller oversætte/gendigte en beskyttet tekst. Vi hjælper gerne med oplysninger om, hvor tilladelsen skal søges, men det er dig, der skal rette henvendelse og søge om tilladelsen. Det vil typisk være hos et forlag eller direkte til ophavsmanden eller dennes arving. Kontakt Forlags- og Medlemsservice på medlem@koda.dk

Hvordan forhindrer jeg, at andre plagierer (stjæler) min musik?

Du kan ikke sikre dig mod, at andre overtager din kreative idé, ligesom du heller ikke kan forhindre andre i at plagiere dine værker. Men for at opnå en vis dokumentation for værkets oprindelse kan du sende en lydfil, noder, tekster eller anden optagelse af dit værk anbefalet til dig selv. Dermed kommer der fra postvæsenet et datostempel, som viser, hvornår materialet har eksisteret fra din hånd. Du må ikke åbne brevet, når det kommer retur til dig, da du så bryder forseglingen. Du har mulighed for at opnå den sammen forsegling i Kodas Forlags- og medlemsservice.

Forseglingen udgør ikke noget endegyldigt bevis, men som led i en tvist vil domstolene formentlig tillægge forseglingen en vis bevismæssig betydning.

Kan jeg overdrage Koda-rettighederne til andre?

Nej. Når du har meldt dig ind i Koda og dermed overdraget fremførelsesrettighederne og de mekaniske rettigheder til forvaltning gennem Koda, kan du ikke råde over rettighederne til anden side – bortset  fra, at du som ophavsmand kan give en musikforlægger en andel i Koda- og NCB-indtægterne. Du kan altså ikke overdrage rettighederne til fx en producent. Du kan heller ikke aftale med en musikbruger, at denne ikke skal betale for brugen et bestemt stykke musik, som musikbrugeren evt. har betalt et bestillingshonorar for. Overdragelsen af rettighederne til Koda er med andre ord eksklusiv.

Hvis et bandmedlem forlader et band, skal personen så stadig være registreret med sine rettigheder?

Ja. Vi udbetaler penge på basis af den anmeldelse af musikværket, som rettighedshaverne har sendt ind til Koda. Hvis bandmedlemmet dengang figurerede på værkanmeldelsen som fx medkomponist, skal han eller hun fortsat have sin andel. Man kan som udgangspunkt ikke senere ændre fordelingen af andele mellem rettighedshaverne. Værket vil forsat være skabt af de fra begyndelsen involverede parter.