Du er herForside>Medlem>Spørgsmål og svar>Nyt medlem - FAQ
Del

Nyt medlem - FAQ

Vis alle / Skjul alle

Vis/skjul svar

Hvem kan blive medlem af KODA?

Hvis du har skabt et musikværk eller skrevet en tekst, der er sat musik til, kan du blive medlem af KODA. Musikforlag skal drive virksomhed som musikforlag. Medlemskabet er personligt, og du kan derfor ikke melde et helt band ind. De medlemmer af et band, der skriver musik og/eller tekst, skal melde sig ind hver for sig.

Vis/skjul svar

Hvad koster det at blive medlem?

Det koster 650 kr. at blive meldt ind som komponist/tekstforfatter.
Det koster 3.500 kr. for musikforlag.
Der er i begge tilfælde tale om et engangsbeløb, der betales ved indmeldelsen. Der er altså ikke noget årligt gebyr.

Vis/skjul svar

Hvornår skal man melde sig ind i KODA, hvis man skriver tekster?

Det er først aktuelt at blive medlem af KODA, når der er sat musik til dine tekster, og der er udsigt til, at musik og tekst vil blive fremført offentligt. Vi afregner kun for tekster i forbindelse med musik. NCB kan dog også forvalte rettighederne til monologer og lignende, hvis disse skal indspilles.

Vis/skjul svar

Hvad betyder et medlemskab af KODA?

Når du melder dig ind i KODA, overdrager du eneforvaltning af retten til offentlig fremførelse og indspilning til KODA. Det betyder, at vi sørger for at opkræve vederlag hos brugere af din musik samt at udbetale til dig, når din musik er blevet brugt. Det betyder også, at du ikke kan forhindre, at andre spiller eller indspiller dine værker, når de først er blevet offentliggjort, så længe brugerne betaler for det. Ophavsretten til værket har du stadigvæk, og du bestemmer således, om andre skal have lov til at bearbejde din musik/tekst, sætte ny tekst til din musik eller lignende.

Vis/skjul svar

Hvordan bliver KODA's omkostninger dækket?

Når et vederlag kommer til udbetaling, er omkostningerne til administration fratrukket. Vi har nogle af de laveste administrationsomkostninger i verden. Af KODA's samlede indtæger (vederlag + renter), bruger vi typisk 12-14 pct. på administation. KODA's årsberetning publiceres hvert år i første nummer af medlemsbladet koda.dk 

Vis/skjul svar

Mit KODA - Hvad er det?

På Mit KODA kan du se dine egne værker, anmelde nye værker, rapportere koncerter, se din udbetaling fra KODA m.v. Du kan også opdatere din adresse og bankoplysninger samt få adgang til 'NCB Webservices' med afregningsbilag og andre funktioner.

Du kan selv oprette dig som bruger på Mit KODA. Du vælger blot "Opret ny bruger" på log-on billedet, ved at bruge dit KODA-nummer og CPR/CVR-nummer. Du vælger selv brugernavn og adgangskode og får adgang med det samme.

Vis/skjul svar

Kan jeg søge støtte hos KODA til at lave en cd?

Ja, du kan søge støtte gennem KODA's Kollektive Båndmidler og KODA's nationale midler. KODA yder støtte til cd-udgivelser, arbejdslegater, studielegater, komponisthonorarer mm.
Du finder alle informationerne under Medlemmer/Søg støtte

Vis/skjul svar

Hvad er forskellen på KODA og NCB?

KODA og NCB har de samme medlemmer. Nemlig ophavsmændende til musik og tekst på et musikværk. Hvis du melder dig ind i KODA sørger vi for at NCB varetager den del der handler om dine indspilnings- og kopieringsrettigheder.

KODA og NCB varetager hver deres rettigheder. KODA opkræver penge for såkaldte offentlige fremførelser, som omfatter musik spillet til koncerter, i radio, tv, biografer og lign. NCB administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd, dvd, film, video m.v.

Vis/skjul svar

Hvad skal jeg gøre, når jeg vil udgive en cd?

Et splitmedlemskab er et delt medlemskab mellem 2 selskaber. Det ene selskab kan for eksempel forvalte dine fremførelsesrettigheder for sit eget territorium, mens det andet selskab tager sig af resten af verden. Hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at opsplitte forvaltningen af sine rettigheder kan du læse mere om under Splitmedlemskab.

Vis/skjul svar

Spiltmedlemskab - Hvad er det?

Et splitmedlemskab er et delt medlemskab mellem 2 selskaber. Det ene selskab kan for eksempel forvalte dine fremførelsesrettigheder for sit eget territorium, mens det andet selskab tager sig af resten af verden. Hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at opsplitte forvaltningen af sine rettigheder kan du læse mere om under Splitmedlemskab.

Vis/skjul svar

Kan jeg melde mig ud af KODA?

Hvis du vil melde dig ud af KODA, skal du meddele det skriftligt i et anbefalet brev med mindst et års varsel til udgangen af et kalenderår. Det gælder også, hvis du særskilt vil opsige KODAs forvaltning af dine mekaniske rettigheder.

Kellermensch

PORTRÆT

Melankoli og en omgang smadder

Læs og lyt

Sådan bruger du musik i en butik