Vis alle / Skjul alle

Hvad er rapportering?

Det vi i KODA kalder rapportering er oplysninger om den musik, der er spillet offentligt fx på tv, i radio eller til koncerter. Rapporteringen skal altid indeholde oplysninger om hvilken musik, der er spillet, hvem der har skrevet musik og tekst, hvor det er spillet og musikkens varighed. Desuden kan rapportering også fortælle om musikken er afspillet fra cd, live eller om der er tale om en jingle. Det afhænger alt sammen af hvor musikken er spillet, og hvad der er aftalt mellem KODA og musikbrugeren.

Hvorfor skal man rapportere?

Al rapportering, som vi modtager, danner grundlag for den afregning vi senere foretager til komponister, tekstforfattere og musikforlag. Uden rapportering ved vi ikke, hvem vi skal afregne de opkrævede beløb til. God og nøjagtig rapportering er altså uhyre vigtig, for at KODA kan foretage en korrekt afregning.

Hvem skal rapportere?

Som regel er det den, der gør musikken tilgængelig for alle andre, der står med ansvaret for at rapportere til KODA – dvs. musikbrugeren. Musikbrugeren kan fx være en tv-station, en lokalradio, menighedsrådet, der holder en kirkekoncert eller en udbyder af en hjemmeside. Når det drejer sig om koncerter, er det i de fleste tilfælde dog mere hensigtsmæssigt at lade de enkelte bands og solister stå for rapporteringen, da det er dem, der bedst ved, hvad der er blevet spillet. Ved rapportering af koncerter er det vigtigt, at samtlige spillede værker skal rapporteres, uanset hvem der rapporterer.

Hvordan bliver musik rapporteret ved koncerter?

• Rapportering af musikbrug ved koncerter skal altid være komplet (det vil sige 100 pct. rapportering til KODA). Rapporteringen skal omfatte samtlige spillede titler. Rapportering af koncerter skal sendes til KODA, senest 1 måned efter koncerten har fundet sted.
• På koncertområdet har koncertarrangøren fuld rapporteringspligt i puljerne "Subventioneret Kirkekoncert" og "Subventioneret afregning", der blandt andet omfatter koncerter med landsdelsorkestre, UT-koncerter (Unge Tonekunstnere), på musikkonservatorier samt i en række musikforeninger. Ved disse såkaldte klassiske koncerter er der ofte et trykt program. Det gør arrangørens rapporteringsopgave lettere, da det trykte program blot kan indsendes til KODA.
• I puljerne "Vederlagsbestemt afregning" og "Spillesteder og periodisk optræden" er situationen lidt anderledes. Ved arrangementer i disse puljer er det til dels koncertarrangørerne som rapporterer, men ofte er det de udøvende solister og orkestre, som udfylder KODA-listerne. Det kan betyde, at ikke al musik på dette område bliver rapporteret, herunder standardnumre og coverversioner fremført af kopibands. Men komponister og tekstforfattere til denne musik, har også krav på betaling for brug af deres værker. Hvis du således opdager, at solister/orkestre spiller dine musikværker uden at indsende rapportering, vil vi gerne have besked om det for at kunne kontakte de pågældende og dermed indhente rapportering.

Med hensyn til rapportering prøver vi at gøre det lettere for orkestre, solister og andre optrædende at udfylde KODA-listerne:

• eKODA-lister - nemt og hurtigt via internettet

Via "Mit KODA" kan du rapportere livearrangementer on-line her på hjemmesiden. Det er den mest brugervenlige måde at rapportere på, da den indeholder og gemmer alle oplysninger om sætlister, fremførte værker mm. Via "Mit KODA" er der desuden adgang til at se egne værker og egne afregningsbilag, ligesom det er muligt at anmelde nye værker via eAnmeld.

• Fortrykte KODA-lister - på papir

Hvis du fortsat ønsker at rapportere på papir, kan du indsende en liste over dit/jeres standardrepertoire, hvorefter vi printer repertoiret på KODA-lister, og sender dem til dig.

Ved at benytte en eller flere af ovenstående muligheder holdes vores administrationsomkostningerne nede, så afregningsbeløbet til rettighedshaverne bliver størst muligt.

Hvordan bliver baggrundsmusik rapporteret?

Som medlem har du også mulighed for at få betaling for den musik, der benyttes som baggrundsmusik i butikker, restauranter, på cafeer, fitnesscentre eller hos frisøren.

Der bruges baggrundsmusik rigtigt mange steder. Derfor er der her tale om et område, hvor det hverken er praktisk muligt eller økonomisk forsvarligt at indhente egentlig rapportering af den musik der spilles. Vi indhenter derfor ikke egentlig rapportering for musik, der bruges som baggrundsmusik.

I stedet afregner vi ved at genbruge rapportering fra andre fremførelsesområder, der i forskellige kombinationer, giver et repræsentativt billede af den musik, der spilles på det pågældende område. På den måde bruger vi ikke omfattende ressourcer på at indhente og behandle rapportering af baggrundsmusik.

Baggrundsmusik i diskoteker og klubber afregnes derimod på baggrund af en årlig liste over de mest spillede musikværker. Listen dannes hver uge udfra minimum 125 DJs Top 20 hitlister fra de 100 største diskoteker og klubber i Danmark. I 2004 indeholdt rapporteringslisten mere end 400.000 fremførelser.

I særlige tilfælde er det muligt at få afregning for intensivt benyttet specialkomponeret baggrundsmusik, fx ventemusik i telefonen, musik i fly - samt musik brugt i forbindelse med behandling hos fx tandlæger mv. Læs mere her.

Afregning på området for baggrundsmusik sker i følgende puljer:

Baggrundsmusik: Radio i dagtiden (xx)
Baggrundsmusik: Diskoteker og klubber (x)
Baggrundsmusik: Udvalgte radio/ tv udsendelser (xx)
Baggrundsmusik: Indspillede værker fremført live (xx)
Baggrundsmusik: Evergreen (xx)
Baggrundsmusik: Specialkomponeret musik o.l. (x)

x) Rapportering indhentes
xx) Genbrugsafregning

Du kan læse mere om rapportering og afregning af baggrundsmusik her.

Hvordan rapporterer du musik som spilles på internettet?

• Brugere af musik på hjemmesider har 100 pct. rapporteringspligt overfor KODA.
• Hvis du ved, at din musik ligger på andres hjemmesider, kan du sende os oplysningerne om det på rapportering@koda.dk Hvis vi ikke allerede har en aftale med den pågældende udbyder, sørger vi for at der indgås en aftale.
• Hvis du har dine egne værker liggende på din egen hjemmeside, skal du have en tilladelse fra KODA/NCB, da vi jo forvalter dine rettigheder. Det koster dig ikke noget at have din egen musik liggende på dit eget site, når bare følgende forudsætninger er opfyldt:

1. Musikværkerne skal udbydes gratis, ligesom der ikke må kræves betaling for at lytte til eller downloade musikken. Der må heller ikke være indtægter i form af fx. salg af bannerreklamer.

2. Indehaveren/indehaverne af websitet skal have samtlige rettigheder til de musikværker, der udbydes på sitet. Coverversioner af andres numre er således ikke omfattet af aftalen.

3. Websitet skal være dit eget site. Du behøver ikke at have registreret dit eget domænenavn, men du skal have den fulde ret over sitet.

Du kan indgå din aftale med KODA her.

• Vær opmærksom på, at da du ikke skal betale for at have musik på dit eget site, modtager du heller ikke afregning for det. Du skal heller ikke oplyse hvilke af dine titler, du har liggende.

Klik her for at læse mere om rapportering og afregning for internet.

 

Hvordan bliver musik rapporteret i radio og tv?

Rapporteringen af musikforbruget inden for radio og tv kan enten være komplet (det vil sige 100 pct. rapportering til KODA) eller baseret på stikprøver.

Fuld rapporteringspligt

På områderne landsdækkende og regional radio/tv, kabelfødt tv, samt satellitradio og -tv, der opsendes fra Danmark, giver KODA kun tilladelse til, at der spilles beskyttet musik, hvis stationen rapporterer hele musikforbruget. For TV3 og TV3+ gælder dog afregning via 20% stikprøve.

Stikprøve

Hvad lokalradioer angår, indhenter KODA en stikprøve på fem procent af lokalradioernes årlige musikforbrug, svarende til mere end 200.000 fremførelser. Det totale antal fremførelser udgør dermed mere end fire millioner spillede musikværker pr. år.

Hvis alle de fremførelser skulle rapporteres til KODA, ville der kun være få øre til fordeling blandt rettighedshaverne. Vi skønner, at over to tredjedel af det tocifrede millionbeløb, som årligt indbetales fra lokalradioerne, ville gå til udgifter ved behandling af rapporteringen med henblik på afregning, såfremt alle tv- og radiostationer skulle rapportere 100 ptc. Stikprøver er med andre ord en nødvendighed, men også en fordel for lokalradioerne. Det ville formodentlig slet ikke kunne lade sig gøre for lokalradioerne at rapportere 100 pct., da driften ofte er baseret på ulønnet arbejdskraft. For lokal-tv er stikprøven fra 2007 på 20 % og der rapporteres 12 uger.

For at opnå størst mulig statistisk sikkerhed, gennemføres stikprøven så alle lokalradioer og lokal tv-stationer er repræsenteret. Af praktiske hensyn er en rapporteringsperiode på ugebasis, således at hver lokalradio rapporterer to eller tre ugers musikforbrug årligt. Hver lokal-tv station rapporterer fra 2007 12 uger. Hvilke uger, der skal rapporteres, er baseret på statistisk udvælgelse.

Du kan læse mere om rapportering og afregning for de enkelte kanaler ved at gå ind på følgende links:

DR-radio og DR-tv

TV 2

DK 4

SBS TV

TV3 ogTV3+

Grønlandsk og færøsk radio og tv

Lokaltv

Lokalradio

Kendingsmelodier, jingler, reklamespots, etc. i radio/tv

Radio og tv via kabel og satellit

 

Varetager KODA også rettigheder i udlandet?

Vi har aftaler med ophavsretsselskaber over hele verden. Det udenlandske selskab opkræver penge for brugen af danske musikværker og sender pengene til KODA, hvorefter vi videreafregner det fulde beløb til medlemmet.

Vi har idag gensidighedsaftaler med 76 ophavsretsselskaber. Enkelte selskaber varetager forvaltningen for flere lande. På den måde er vores medlemmer sikret en effektiv ophavsretsbeskyttelse i godt 125 selvstændige nationer.

Hvordan får KODA oplysninger om mine værker?

Når du melder dig ind i KODA, forpligter du dig til at anmelde alle de værker du skriver til KODA. Det er vigtigt, at du anmelder dine værker, da KODA kun udbetaler for anmeldte værker. Du kan enten indsende oplysningerne på KODA's særlige værkanmeldelsesblanket eller online via Mit KODA her på hjemmesiden. Værkanmeldelsen er afgørende for, at vi kan foretage en korrekt afregning til dig og evt. andre rettighedshavere på det pågældende værk.

Hvad må man kopiere og hvad må man ikke?

På Kulturministeriets hjemmeside www.kulturministeriet.dk under "Infokiosk" kan du finde de nyeste regler på området.

Du må ikke:
* kopiere en kopi af en cd/dvd, når du har fået kopien af andre
* kopiere en original cd/dvd, du har lånt af en ven eller på biblioteket
* udlåne, bytte eller sælge en kopi af en cd/dvd - eller forære den væk
* sende en digital kopi via en e-mail

Du må gerne:
* kopiere en cd og spille den hjemme eller til en privat fest - også hos andre
* kopiere en cd og lytte til den på dit arbejde, i skolen osv
* kopiere en cd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller

Hvordan udregner KODA afregningen til hver enkelt rettighedshaver?

Afregningen til rettighedshaverne sker ved at stykke en mængde forskellige oplysninger sammen:
KODA opkræver vederlag for en koncert, og modtager oplysninger fra band/orkester/solist og arrangør om, hvilke værker der er spillet (KODA-liste).
I vores system tildeles koncerten et bestemt antal point i forhold til det indbetalte vederlag eller i forhold til den aftale, arrangøren har med KODA. Fx tildeles 1000 point, hvis vederlaget til KODA har været op til 1.000 kr. Hvis der er spillet 10 musikværker til koncerten, og hvert værk er blevet spillet i lige lang tid, tildeles hvert værk 100 point. Vi samler så alle koncerter inden for et bestemt område og lægger alle pointene sammen. Hvis der i løbet af et år har været 1000 koncerter, der i gennemsnit har fået tildelt 1000 point, er der altså samlet 1 mio. point i denne pulje.

Hvis vederlagene opkrævet på dette område (eksklusive administrationsomkostninger og fradrag til nationale midler) det pågældende år var 2 mio. kr., er hvert point 2 kr. værd.
Det betyder, at det værk, der har fået tildelt 100 point, skal have en afregning på 200 kr. Fordelingen rettighedshaverne imellem afhænger af de anmeldelser, de har sendt til KODA. Heraf kan det fx fremgå, at komponisten, sangskriveren og musikforlæggeren skal have en tredjedel hver. De får så hver 66 kr. Er værket blevet spillet flere gange, får de naturligvis tilsvarende flere penge.

Med hensyn til musikfremførelser i udlandet, gælder det udenlandske søsterselskabs tariffer og fordelingsregler. Vi udbetaler normalt vederlag fra udlandet inden for tre måneder fra modtagelsen, og vi trækker ikke administrationsomkostninger fra disse vederlag.

Hvornår er musikværker beskyttede?

Ifølge ophavsretsloven er dine musikværker beskyttede fra det øjeblik, du har skabt dem. Det er ikke nødvendigt at have registreret dine musikværker hos KODA, for at de er beskyttet. Du behøver derfor ikke anmelde dine musikværker til KODA, før der er udsigt til, at de enten bliver indspillet eller spillet offentligt. Værkanmeldelserne er imidlertid nødvendige, for at vi kan foretage en korrekt opkrævning, ligesom det er en forudsætning for at kunne afregne et beløb til rettighedshaverne for brugen af værket.

Får jeg penge for underlægningsmusik til film?

Særlige problemstillinger gør sig gældende for film:

- Afregningspraksis på filmområdet kan variere meget fra land til land.
- Korrekt identifikation kan være vanskelig, bl.a. fordi film ofte får lokale titler i udlandet.
- Ikke alle selskaber får indsamlet oplysninger om alle relevante fremførelser og salg.

Forskelle mellem selskaberne kan du læse mere om i folderen "Film i udlandet", som du finder øverst under menuen "Udlandet".

Hvis du som filmkomponist har oplysninger om offentlige fremførelser i udlandet, opfordrer vi dig til at informere KODA (international@koda.dk). De oplysninger vi i bedste fald skal bruge er; den originale filmtitel, fremførelsesland, fremførelsessted (tv-kanal, filmfestival eller lign.), fremførelsesdato/licens-periode og kendskab til eventuelle alternative/oversatte titler i de enkelte lande. Vi kontakter derefter ophavsretsselskabet i udlandet.

Må man lave et arrangement af et beskyttet værk?

Når man vil arrangere et musikværk, skal man først og fremmest have tilladelse hos samtlige komponister til det oprindelige værk, en tilladelse til at lave arrangement kan medføre, at komponisten/erne giver andele til arrangøren. Men det kan også være, at komponisten/erne giver andele til arrangøren. Men det kan også være, at komponisten/erne giver tilladelse til arrangementet, uden at afgive andele til arrangøren. Er der tekst til værket, kan man også søge tilladelse om at få andele fra forfatteren/erne.

Hvornår er mine musikværker beskyttede?

En ophavsmands værker er beskyttede indtil 70 år efter hans/hendes dødsår, og indtil da skal man indhente tilladelse til at sætte ny musik eller ny tekst til et eksisterende værk.

Man skal også indhente tilladelse til at arrangere beskyttet musik eller oversætte/gendigte en beskyttet tekst.

Når værkerne 70 år efter ophavsmandens død bliver frie, kan man frit bearbejde dem uden at indhente tilladelse. Vi kan hjælpe med at fastslå, om en ophavsmand eller et værk er beskyttet eller ej.

Får jeg afregning for musik spillet på lokalradio og lokaltv?

Vi modtager ikke rapportering for al den musik, der bliver spillet på lokalradio/tv og der afregnes kun stikprøvevis for disse områder (enkelte lokalradioer er dog undtaget).

I forhold til det vederlag vi modtager på området, vil det blive alt for dyrt at administrere at skulle afregne for 100% rapportering af musikken spillet på lokalradio/tv.

Hver enkelt lokalradio oplyser sit musikforbrug i 2-3 statistisk udvalgte uger pr. år. Dette giver et udsnit på 5 % af hver lokalradios musikforbrug på årsbasis. En lokaltv-station oplyser 20% musikforbrug på et år svarende til 12 ugers musikforbrug.

Af praktiske hensyn er en rapporteringsperiode på ugebasis, således at hver lokalradio rapporterer to eller tre ugers musikforbrug årligt. Hver lokal-tv station rapporterer 12 ugers musikforbrug årligt. Hvilke uger, som skal rapporteres, er baseret på statistisk udvælgelse.

Musik spillet i radioen: Hvordan får jeg betaling for musik, der er spillet i radioen?

KODA har en aftale om, at radiostationerne rapporterer, alt hvad de spiller. Vi bruger oplysningerne som grundlag for at beregne et vederlag til rettighedshaverne.

Hvis vi får tilsendt oplysninger fra et medlem om kanal, dato, tidspunkt og udsendelse, kontrollerer vi, at vi har modtaget rapportering fra radiostationen. Hvis det er lokalradio, skal du huske, at lokalradiostationerne rapporterer stikprøvevis på 2-3 ugers udsendelser om året. Der er derfor kun afregning, hvis musikværket er spillet i en stikprøveuge.

Satellitradioer (som fx Voice of Scandinavia og Sky Radio) samt enkelte mindre lokalradioer (tit kristne) rapporterer 100%.

Hvem kan blive medlem af KODA?

Hvis du har skabt et musikværk eller skrevet en tekst, der er sat musik til, kan du blive medlem af KODA. Musikforlag skal drive virksomhed som musikforlag. Medlemskabet er personligt, og du kan derfor ikke melde et helt band ind. De medlemmer af et band, der skriver musik og/eller tekst, skal melde sig ind hver for sig.

Hvad koster det at blive medlem?

Det koster 650 kr. at blive meldt ind som komponist/tekstforfatter.
Det koster 3.500 kr. for musikforlag.
Der er i begge tilfælde tale om et engangsbeløb, der betales ved indmeldelsen. Der er altså ikke noget årligt gebyr.

Hvornår skal man melde sig ind i KODA, hvis man skriver tekster?

Det er først aktuelt at blive medlem af KODA, når der er sat musik til dine tekster, og der er udsigt til, at musik og tekst vil blive fremført offentligt. Vi afregner kun for tekster i forbindelse med musik. NCB kan dog også forvalte rettighederne til monologer og lignende, hvis disse skal indspilles.

Hvad betyder et medlemskab af KODA?

Når du melder dig ind i KODA, overdrager du eneforvaltning af retten til offentlig fremførelse og indspilning til KODA. Det betyder, at vi sørger for at opkræve vederlag hos brugere af din musik samt at udbetale til dig, når din musik er blevet brugt. Det betyder også, at du ikke kan forhindre, at andre spiller eller indspiller dine værker, når de først er blevet offentliggjort, så længe brugerne betaler for det. Ophavsretten til værket har du stadigvæk, og du bestemmer således, om andre skal have lov til at bearbejde din musik/tekst, sætte ny tekst til din musik eller lignende.

Hvordan bliver KODA's omkostninger dækket?

Når et vederlag kommer til udbetaling, er omkostningerne til administration fratrukket. Vi har nogle af de laveste administrationsomkostninger i verden. Af KODA's samlede indtæger (vederlag + renter), bruger vi typisk 12-14 pct. på administation. KODA's årsberetning publiceres hvert år i første nummer af medlemsbladet koda.dk 

Hvordan forhindrer jeg, at andre plagierer (stjæler) min musik?

Du kan ikke sikre dig mod, at andre overtager din kreative idé. Men du kan sørge for at have et bevis til en evt. retssag. Du kan få forseglet dine bånd eller lignende på posthuset, og du kan sende materialet anbefalet til dig selv. Der er dog kun grund til at få din musik forseglet, hvis du har grund til at tro, at nogen vil plagiere din musik. Forseglingen udgør ikke noget endegyldigt bevis, men som led i en tvist vil domstolene formentlig tillægge forseglingen en vis bevismæssig betydning.

Hvem sørger for rapportering til KODA, når der bruges musik?

Som udgangspunkt er det musikbrugeren, der skal sende rapportering til KODA. Men hvis udøvende solister eller orkestre spiller livemusik på spillesteder, kender arrangøren typisk ikke deres repertoire. Derfor skal de rapportere til KODA. Du kan sende online rapportering via funktionen "Mit KODA" på hjemmesiden eller du kan udfylde og indsende en blanket - en såkaldt KODA-liste. På KODA-listen skal du oplyse alle de værker der er spillet til koncerten, uanset om det er dine egne eller andres værker der bliver spillet. Hvis man spiller mange koncerter, kan man få sine KODA-lister fortrykt af KODA. Du kan høre mere om disse muligheder hos KODA's Medlemsinformation på tlf. 33 30 63 20 eller Rapporteringsservice på tlf. 33 30 63 50.

Kan jeg overdrage KODA-rettighederne til andre?

Nej. Når du har meldt dig ind i KODA og dermed overdraget fremførelsesrettighederne og de mekaniske rettigheder til forvaltning gennem KODA, kan du ikke råde over rettighederne til anden side - bortset fra, at du som ophavsmænd kan give en musikforlægger en andel i KODA- og NCB-indtægterne. Du kan altså ikke overdrage rettighederne til fx en producent. Du kan heller ikke aftale med en musikbruger, at denne ikke skal betale for brugen et bestemt stykke musik, som musikbrugeren evt. har betalt et bestillingshonorar for. Overdragelsen af rettighederne til KODA er med andre ord eksklusiv.

Må et band stadig spille/indspille sange, som et tidligere bandmedlem har skrevet?

Hvis sangene én gang er blevet spillet offentligt, må bandet gerne spille dem live. De skal selvfølgelig skrive sangene på KODA-rapporteringslisten. Hvis sangene er blevet indspillet før, må bandet gerne indspille dem igen uden alle rettighedshaveres tilladelse; man skal blot have tilladelse fra NCB.

Hvad er reglerne for sampling?

Hvis det, som du har samplet, kan genkendes, skal du have en tilladelse fra ophavsmanden eller musikforlaget og pladeselskabet til at bruge det i dit eget musikværk. Det betyder ofte, at du skal afgive nogle andele på dit nye musikværk for at få en tilladelse. Hvis du ikke har en tilladelse fra de oprindelige rettighedshavere, og vi får en henvendelse herom, vil udbetalingen for brug af dit musikværk blive spærret, indtil du har fået tilladelsen bragt i orden.

Mit KODA - Hvad er det?

På Mit KODA kan du se dine egne værker, anmelde nye værker, rapportere koncerter, se din udbetaling fra KODA m.v. Du kan også opdatere din adresse og bankoplysninger samt få adgang til 'NCB Webservices' med afregningsbilag og andre funktioner.

Du kan selv oprette dig som bruger på Mit KODA. Du vælger blot "Opret ny bruger" på log-on billedet, ved at bruge dit KODA-nummer og CPR/CVR-nummer. Du vælger selv brugernavn og adgangskode og får adgang med det samme.

Kan jeg søge støtte hos KODA til at lave en cd?

Ja, du kan søge støtte gennem KODA's Kollektive Båndmidler og KODA's nationale midler. KODA yder støtte til cd-udgivelser, arbejdslegater, studielegater, komponisthonorarer mm.
Du finder alle informationerne under Medlemmer/Søg støtte

Hvem forvalter dem, hvis jeg skal udgive en sangbog?

Det er rettighedshaverne selv der forvalter trykkerettighederne. Der findes ikke nogen organisation, der varetager disse rettigheder. Det betyder, at du er nødt til at kontakte de komponister/tekstforfattere eller musikforlag, som repræsenterer de enkelte værker. Værker, hvor komponist/forfatter har været død i over 70 år, skal der ikke søges tilladelse for.

Du kan ofte finde en del oplysninger om fx dødsår og musikforlag i forskellige sangbøger, opslagsbøger og på Internettet.

Hvis du har problemer med at finde oplysninger om enkelte værker, kan KODA's Medlemsinformation forsøge at hjælpe dig med adresser. Du kan sende en e-mail til Medlemsinformation på medlem@koda.dk eller ring på tlf. 33 30 63 20.

Kan KODA afgøre tvister?

Nej. Tvister om fordeling af vederlag, fx mellem en ophavsmand og en musikforlægger, må afgøres af de involverede selv. KODA hverken kan eller vil blande sig. Hvis der over for KODA er dokumenteret en berettiget tvivl om fordelingen, kan vi spærre for udbetalingen, indtil tvisten er afgjort. Som hovedregel er spærringen tidsbegrænset til 4 måneder. Der skal tages initiativ til forhandlinger (evt. retslige), for at denne frist kan blive forlænget. Hvis der først er forløbet en 4 måneders periode med spærring af udbetaling, uden at der er taget initiativ til løsning af uenigheden, vil KODA ikke kunne acceptere en senere anmodning om på ny at spærre for udbetaling i den samme sag.

Hvad er forskellen på KODA og NCB?

KODA og NCB har de samme medlemmer. Nemlig ophavsmændende til musik og tekst på et musikværk. Hvis du melder dig ind i KODA sørger vi for at NCB varetager den del der handler om dine indspilnings- og kopieringsrettigheder.

KODA og NCB varetager hver deres rettigheder. KODA opkræver penge for såkaldte offentlige fremførelser, som omfatter musik spillet til koncerter, i radio, tv, biografer og lign. NCB administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd, dvd, film, video m.v.

Hvad skal jeg gøre, når jeg vil udgive en cd?

Et splitmedlemskab er et delt medlemskab mellem 2 selskaber. Det ene selskab kan for eksempel forvalte dine fremførelsesrettigheder for sit eget territorium, mens det andet selskab tager sig af resten af verden. Hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at opsplitte forvaltningen af sine rettigheder kan du læse mere om under Splitmedlemskab.

Spiltmedlemskab - Hvad er det?

Et splitmedlemskab er et delt medlemskab mellem 2 selskaber. Det ene selskab kan for eksempel forvalte dine fremførelsesrettigheder for sit eget territorium, mens det andet selskab tager sig af resten af verden. Hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at opsplitte forvaltningen af sine rettigheder kan du læse mere om under Splitmedlemskab.

Kan jeg melde mig ud af KODA?

Hvis du vil melde dig ud af KODA, skal du meddele det skriftligt i et anbefalet brev med mindst et års varsel til udgangen af et kalenderår. Det gælder også, hvis du særskilt vil opsige KODAs forvaltning af dine mekaniske rettigheder.

Bliver der trukket skat af udbetalinger fra KODA?

Udbetalinger fra KODA er B-indkomst, så vi trækker ikke skat af dine udbetalinger. Du skal derfor selv sørge for at betale skat af denne B-indkomst det efterfølgende år. Vi oplyser naturligvis din indtægt til skattevæsenet.

Hvordan udbetaler KODA penge?

For at en afregning kan komme til udbetaling, skal beløbet være på mindst 100 kr. Alle udbetalinger sker via en bankoverførsel. Når det drejer sig om bankoverførsel til en bank i udlandet er beløbsgrænsen 1000,- kr.

Hvis du undtagelsesvist ønsker en udbetaling på check, skal du tilmelde dig vores check-service. Men her vil kun beløb over 1.500 kr. blive udbetalt.

Hvornår udbetaler KODA penge?

KODA's hovedafregning finder sted i juni hvert år. Det er årets største udbetaling da alle de store afregningsområder er med her. Derudover udbetaler KODA i marts, august, oktober og december. Udbetalingerne for hver pulje følger kalenderåret og finder sted så snart behandlingen af det rapporterede materiale er afsluttet. Du kan også finde den aktuelle udbetalingskalender her på hjemmesiden under Afregning/Udbetaling/Udbetalingskalender og i vores medlemsblad "koda.dk".

Hvad er ASCAP Awards?

Få vederlag for koncerter i USA - ASCAP Awards

Hvert år modtager KODA penge fra det amerikanske forvaltningsselskab ASCAP. Vi fordeler dem til de af vores medlemmer, der har fået deres musik spillet live i USA i perioden 1. oktober 2007 - 30. september 2008.

ASCAP kan ikke opkræve vederlag for alle spillesteder i USA, hvor der spilles livemusik. Derfor afsætter de hvert år en sum penge til de udenlandske komponister og sangskrivere, som spiller live i USA. Pengene kompenserer for, at ASCAP ikke opkræver fra spillestederne, sådan som KODA fx gør for både danske og udenlandske koncerter i Danmark.

Hvis din musik er blevet spillet live på et spillested, hvor ASCAP ikke opkræver penge, kommer du i betragtning til penge fra ASCAP International Awards Program.

Hvis din musik bliver spillet på et spillested, hvor ASCAP har aftale om betaling, kan du forvente at få almindelig afregning fra ASCAP (via KODA).

KODA kan ikke på forhånd sige, om et spillested i USA er omfattet af en aftale med ASCAP. Men det er tilsyneladende kun få og store spillesteder, som er med.

Hvordan gør du?
Du kan rapportere koncerterne på KODA-lister via Mit KODA. Du kan også sende oplysningerne til os på: international@koda.dk. Har du spørgsmål til ASCAP Awards, kan du ringe på tlf: 33 30 63 27.

Deadline for ansøgning er den 1. januar 2009. Vi forventer at udbetale penge fra ASCAP International Awards Program 2007/2008 i august 2009.

Hvornår får jeg penge for en fremførelse i udlandet?

Om du er berettiget til penge for fremførelsen af din musik afhænger af det udenlandske ophavsretsselskab regler. Hvis du er berettiget til penge, er næste spørgsmål, typisk hvornår KODA så modtager pengene.

Nogle selskaber afregner kun én gang om året og med et tidsforløb på op til to år efter fremførelsen, mens andre afregner flere gange årligt. Det typiske er dog, at en fremførelse i fx 2008 vil blive afregnet til KODA i løbet af sommeren/efteråret 2009, og at KODA så kan videreafregne pengene til dig i vores førstkommende afregning derefter (typisk om efteråret/vinteren 2009).

Jeg har indspillet en cd, som sælges i udlandet. Hvad skal jeg gøre?

Hvis du har indspillet en cd i Danmark eller udlandet, og ved, at den bliver udgivet i bestemte lande, bedes du kontakte NCB herom (ncb_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.ncb.dk).

NCB varetager komponisters, forfatteres og musikforlags enerettigheder til at indspille musik og tekst på lp, cd, bånd, film og video. Disse indspilningsrettigheder kaldes for de mekaniske rettigheder.

 

Får jeg penge for underlægningsmusik til reklamer?

En del ophavsretsselskaber i udlandet afregner ikke for reklamer, så du kan ikke altid forvente at modtage penge for underlægningsmusik til reklamer. De ophavsretsselskaber som afregner for reklamer, gør det typisk på baggrund af stikprøvemetoden, i de tilfælde modtager du kun penge, hvis fremførelsen af din musik indgår i den rapporterede stikprøve. Årets øvrige reklame-fremførelser, får ingen penge, selvom man kan bevise, at ens musik er blevet spillet.

En yderligere hindring er, at ophavsretsselskaberne tit har problemer med rapporteringen af reklamemusik. Der findes ofte forskellige reklamer for samme produkt/firma, og det stiller store krav til kvaliteten af de rapporterede oplysninger fra radio-, tv-stationer m.v., hvis ophavsretsselskabet skal kunne identificere, hvilken reklame der er tale om. I det omfang du selv har viden om en reklamefilmsproduktion, anbefaler vi, at du sender os så detaljerede oplysninger som muligt (i bedste fald titlen på musikværket samt produktet, der reklameres for, visnings-land, visnings-datoer/ -tidsrum samt tv-kanalens navn).

Min musik bliver spillet på netradio i udlandet. Får jeg penge for det?

Der findes et enormt antal internetradio-stationer verden over. Selvom musikudbuddet er stort, er lytterskaren og økonomien på mange stationer lille, og det beløb ophavsretsselskaberne kan opkræve fra den enkelte hjemmeside tilsvarende lille (eller ikke-eksisterende).

Regler og forholdene varierer meget fra land til land. Nogle selskaber evner at opkræve og afregne for internet-radio, andre afregner på baggrund af små stikprøver og andre igen afregner slet ikke. Nogle selskaber opkræver penge, men beløbet er så lille, at pengene fordeles på et andet grundlag (fx fremførelser på national radio). Det er derfor langtfra sikkert, at du er berettiget til penge for dine fremførelser på internetradio.

Hvis du har oplysninger om, at din musik bliver spillet eller downloadet fra hjemmesider i udlandet, er du velkommen til at kontakte os. De oplysninger vi i bedste fald skal have, er; land, hjemmeside, spilledato, solistnavn og de spillede musikværker. Du kan maile dine oplysninger til international@koda.dk, og vi kontakter derefter selskabet i udlandet.

Min musik bliver spillet på radio og tv i udlandet. Får jeg penge for det?

Det afhænger af reglerne i det land, hvor din musik er spillet. Typisk gælder dog følgende:

Normalt skal nationale radio- og tv-kanaler rapportere al den musik, de spiller (kaldet fuld rapportering), og derfor kan du godt kan forvente at modtage penge, hvis din musik bliver spillet der.

Lokal-kanaler rapporterer derimod normalt kun en mindre del af deres årlige musikforbrug (en stikprøve), og det er så kun den musik, som indgår i stikprøven, der får penge. Lokale radio- og tv-kanaler rapporterer fx én uges musikforbrug, og det er så denne uges spillede musik der afregnes for. Den musik som bliver spillet resten af året, får ingen penge (heller ikke selvom du som rettighedshaver kan indsende fx play-lister og bevise, at din musik er blevet spillet).

Du kan læse mere om forskelle i rapportering i afsnittet "Fuld rapportering kontra stikprøver" i menuen "Udlandet".

Hvis du har oplysninger om, at din musik bliver spillet i udlandet, er vi altid interesserede i at høre fra dig. De oplysninger vi i bedste fald skal have er; land, kanal, evt. program-titel, spilledato, solistnavn og de spillede musikværker. Du kan maile dine oplysninger til international_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.

Hvordan får jeg oplysninger om fordelingsregler og tariffer i udlandet?

Fordelingsreglerne varierer fra land til land og er under stadig forandring, men ligner dog i grove træk hinanden, da den grundlæggende problemstilling er den samme; jo flere penge der bliver opkrævet for et givent fremførelsesområde (fx radio), des flere ressourcer kan selskabet tillade sig at bruge. Læs mere her.

Vi har en vis erfaring med reglerne i andre lande, men kan desværre ikke påtage os at være fuldstændig ajourført. Til gengæld kontakter vi gerne udenlandske selskaber på dine vegne, hvis du har spørgsmål til fordelingsreglerne i et andet land, som vi ikke kender svaret på.

De udenlandske ophavsretsselskabers tariffer varierer fra område til område og fra år til år. Vi kender derfor ikke tarifferne, og kan ikke på forhånd vurdere, hvor meget en given fremførelse i udlandet vil give. Hvis du får udbetalt et beløb, som forekommer dig at være forkert, undersøger vi naturligvis gerne dette ved at kontakte selskabet i det pågældende land.

International Information kan kontaktes på tlf. 33 30 63 40, eller på e-mail: international_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

Er regler og tariffer ens i Danmark og udlandet?

Nej, hvert selskab har sine egne regler og tariffer. KODA's regler og tariffer gælder således kun i Danmark.

Forskellene i ophavsretsselskabernes regler betyder bl.a., at nogle selskaber slet ikke afregner for bestemte fremførelsesområder, eller at de afregner meget små beløb. Det vil sige, at du kan opleve, at du ikke er berettiget til penge for en fremførelse i udlandet, på et område du ville have fået afregning for i Danmark.

Jeg har spillet koncerter i udlandet, herunder i USA og Storbritannien. Får jeg penge for det?

Om du er berettigget til penge, afhænger helt af det udenlandske ophavsretsselskabs regler. Konkret for koncerter i Storbritannien og USA er sandsynligheden for afregning meget lille, da selskabernes regler dér er meget restriktive (i erkendelse heraf har ASCAP etableret ASCAP Awards, som du kan læse mere om under spørgsmål - hvad er ASCAP AWARDS?).

I de fleste andre lande vil du typisk være berettiget til penge, når dine musikværker bliver spillet under en koncert. Dette forudsætter dog, at det udenlandske selskab har kendskab til koncerten.

Hvis du selv har oplysninger om, at din musik bliver spillet i udlandet, er vi derfor altid interesserede i at høre fra dig. Koncerter i udlandet kan rapporteres via hjemmesiden www.koda.dk under Mit KODA og funktionen "eAnmeld". Alternativt kan du indsende oplysningerne på papirblanketter eller pr. mail: international_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.

Hvad hvis min musik spilles i et af de lande, hvor KODA ikke har gensidighedsaftale?

Vi har samarbejdssaftaler med ophavsretsselskaber i langt de fleste lande i verden. De lande vi ikke har aftaler med ligger hovedsagligt i Mellemøsten, Centralasien og Sydøstasien. Hvis din musik bliver spillet i et af disse lande, modtager vi ingen afregning.

Hvordan får jeg oplysninger om fordelingsregler og tariffer i udlandet?

Fordelingsregler:
Fordelingsreglerne varierer fra land til land og er under stadig forandring, men ligner i grove træk hinanden. Vi kan ikke påtage os at holde os ajour med reglerne hos ophavsretsselskaberne i andre lande. Det vil kræve et alt for stort arbejde med at indhente og vedligeholde en sådan mængde information. Til gengæld kontakter vi gerne udenlandske selskaber på dine vegne, hvis du har spørgsmål til fordelingsreglerne i et andet land.

Tariffer:
Vi kender ikke de undenlandske ophavsretsselskabers tariffer og kan derfor ikke på forhånd vurdere, hvor meget en bestemt fremførelse i udlandet vil give. Hvis du får udbetalt et beløb, som forekommer dig at være forkert, undersøger vi det naturligvis gerne, ved at kontakte selskabet i det pågældende land.

Vi kan kontaktes på tlf. 33 30 63 40, eller på email: international_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

Hvordan får jeg penge fra udlandet?

I de fleste lande er der selskaber som KODA, der på vores vegne står for opkrævning og afregning af vederlag til KODA's medlemmer. De vederlag, vi modtager fra udlandet, udbetaler vi hurtigt og uden ekstraomkostninger. Vi gør også en aktiv indsats for at orientere os om brug af danske værker i udlandet, så vi kan sikre, at der hurtigere kommer penge hjem til de danske rettighedshavere.

Hvis du ved, at din musik er blevet spillet i udlandet, må du meget gerne sende os oplysninger om det, så vi kan kontakte det - eller de - relevante udenlandske selskab(er). Hvis du selv spiller i udlandet, skal du sende dine spillelister til det pågældende lands ophavsretsselskab, men du bør også sende en kopi heraf til International Information, så vi kan sende værkdokumentation til det pågældende selskab. Hos os kan du rekvirere KODA-lister på engelsk, som du kan tage med, når du skal ud at spille. Du kan også rapportere dine udenlandske koncerter via Mit KODA her på hjemmesiden; præcis som når du rapporterer danske konceter. Endelig er du velkommen til at kontakte International Information på 33 30 63 40, inden du skal spille i udlandet.

Hvis du bosætter dig permanent i et andet land og hovedsagelig spiller, og bliver spillet, dér, kan det være praktisk at flytte sit medlemskab til det lokale ophavsretsselskab. Bliver du derimod spillet i flere lande, anbefaler vi, at du forbliver medlem af KODA. Vi har nogle af de laveste administrationsomkostninger, og i modsætning til mange andre selskaber tager vi os ikke betalt for at videreformidle penge fra udlandet.

Vi er imidlertid underlagt de udenlandske selskabers fordelingsregler og tariffer. Vederlaget for en fremførelse vil derfor ikke nødvendigvis svare til det danske, og i enkelte tilfælde får du intet vederlag, fordi selskabet ikke opkræver penge for den pågældende type fremførelse. Når vi modtager vederlag for en fremførelse i udlandet, fordeles vederlaget mellem rettighedshaverne på værket, i henhold til den fordeling, som rettighedshaverne har angivet på værkanmeldelsen. Vi udbetaler normalt vederlag fra udlandet inden for 3 måneder fra modtagelsen og fratrækker ikke administrationsomkostninger fra disse vederlag.

Får et bandmedlem stadig andele af bandets musikværker, selv om vedkommende ikke længere er medlem af bandet?

Ja. Vi udbetaler penge på basis af den anmeldelse af musikværket, som rettighedshaverne har sendt ind til KODA. Hvis bandmedlemmet dengang figurerede på værkanmeldelsen som fx medkomponist, skal han eller hun fortsat have sin andel. Man kan som udgangspunkt ikke senere ændre fordelingen af andele mellem rettighedshaverne.

Kan jeg senere ændre fordelingen af andele på værkanmeldelsen?

Den fordeling af andele for KODA- og NCB-vederlag, der fremgår af den første værkanmeldelse, er som udgangspunkt bindende og kan ikke senere ændres. Vi retter dog selvfølgelig, hvis der er tale om en fejl. Derudover kan der kun ske ændringer, hvis en musikforlægger eller bearbejder (dvs. arrangør eller oversætter) skal have andele.

Hvordan skal rettighedshaverne til en sang fordele pengene mellem sig?

Hvis ikke andet fremgår af den udfyldte værkanmeldelse, fordeler KODA andelene ligeligt mellem komponister (50 pct.) og tekstforfattere (50 pct.). Du kan dog også vælge en aftalt fordeling, sådan at fx komponisterne får mere end 50 pct. af musikværket. Det kræver dog, at de rettighedshavere, der afgiver nogle af deres andele i forhold til standardfordelingen, underskriver anmeldelsen med den aftalte fordeling. Hvis du har anmeldt værket elektronisk, skal du indsende et print af fordelingen, med samtlige rettighedshaveres underskrift.

Hvorfor er overdragelsen af rettighederne til KODA eksklusiv?

Den eksklusive rettighedsoverdragelse fra medlemmet til KODA skyldes to ting:

For det første skal den kollektive forvaltning være så effektiv som muligt, dvs. at vi skal vide, præcist hvilket repertoire vi forvalter; det nytter derfor ikke noget, hvis medlemmerne kan indgå særaftaler med udvalgte musikbrugere.

For det andet er eksklusiviteten valgt for at beskytte medlemmerne; store musikbrugere, som fx tv-stationer, kunne meget nemt forsøge at friste medlemmer med særaftaler, enten frikøb, så bestemte værker kommer til at tilhøre tv-stationen, eller aftaler om, at tv-stationen vil invitere et band til at optræde, mod at værkerne kan spilles gratis. Den eksklusive forvaltningsaftale indebærer således, at medlemmerne ikke har juridisk mulighed for at indgå den slags aftaler. Denne beskyttelse er særlig vigtig med de mange elektroniske medier, som gør det ekstra interessant for producenter at eje så mange ophavsrettigheder som muligt.

Faktisk kan man sige, at den kollektive forvaltning og KODA's eksklusive rettigheder, giver komponister og sangskrivere en særstilling i forhold til mange andre kunstnergruppe. Ofte er det nemlig sådan, at ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager alle deres rettigheder, én gang for alle, til producenter, så de ikke længere har indflydelse på brugen eller administrationen af deres værker og præstationer. Dét har komponister og sangskrivere, fordi det er deres egen forening, KODA, der administrerer rettighederne.