Hvad gives der støtte til:
KODA's Nationale Midler anvendes til støtte af projekter med klar tilknytning til dansk musikliv. Uddelingen sker især som underskudsgaranti til:
- Cd-udgivelser.
- Film-/videoprojekter.
- Komponisthonorar.
- Arbejds-, rejse- og studielegater.
- Organisatorisk arbejde inden for foreninger med tilknytning til KODA.
- Original dansk musik og hertil knyttet tekst.
- Ældre eller vanskeligt stillede medlemmer af KODA.
Der kan endvidere ydes støtte til tværgående projekter, der involverer andre typer af rettighedshavere.
Hvem kan søge?
Støtte fra KODA's nationale midler kan søges af tilsluttede medlemmer. Det vil sige medlemmer, der ikke også er medlem af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA), Dansk Komponist Forening (DKF) og Dansk Musikforlægger Forening (DMFF). Disse medlemsorganisationer har allerede fået tildelt størstedelen af de nationale midler, som de herefter kan viderefordele til deres medlemmer.
Færøske medlemmer, bosiddende på Færøerne, henvises til at søge støtte via den færøske komponistforening, Felagid Føroysk Tonaskøld. Ansøgningsfristerne her er 1. februar, 1. april, 1. august og 1. november.
Hvornår skal du søge?
Ansøgningsskemaet inkl. supplerende materiale skal være KODA i hænde senest 1. september kl. 18.00. Mærk kuverten: "Ansøgning til nationale midler". Ansøgninger og supplerende materiale, som modtages efter denne dato, bliver ikke behandlet af Båndudvalget.
Hvornår får du svar?
Du kan forvente svar på din ansøgning i slutningen af november måned.
Hvordan skal du søge?
- For at søge om del i KODA's kollektive båndmidler skal du anvende dette ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet kan downloades eller rekvireres ved at kontakte Medlemsafdelingen på 33 30 63 20 eller medlem_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk
- Hvis du søger om støtte til cd-produktion skal du bruge dette budgetskema. Det skal endvidere fremgå, hvem der er ophavsmand til værkerne.
- Ansøgningen skal desuden suppleres med cd/bånd og/eller noder. Du skal kun medsende et enkelt eksemplar af lyttemateriale eller noder. Ansøgnnger, som ikke opfylder disse krav, bliver ikke behandlet. Det medsendte materiale skal så vidt muligt relatere sig til det ansøgte projekt.
Der lægges særlig vægt på:
- At ansøgeren oplyser om sin baggrund og hidtidige aktiviteter.
- At ansøgerens projekt har seriøs karakter.
- At ansøgeren udførligt beskriver et projekt med klar tilknytning til ansøgerens virksomhed som KODA-medlem.
- At Båndudvalget på baggrund af ansøgningen kan vurdere, at der er rimelig sandsynlighed for projektets gennemførelse.
- Ved ansøgning om cd-støtte skal det fremgå, hvem der er ophavsmand til værkerne.
Der ydes normalt ikke støtte til allerede afholdte udgifter eller til indkøb af udstyr.
- Det er kun KODA-medlemmet selv, der kan søge støtten. Et pladeselskab kan ikke søge på vegne af et medlem, heller ikke med fuldmagt.
Støttebeløbet
Et båndudvalg, nedsat af KODA's bestyrelse, behandler ansøgningerne. Støtten bevilges sædvanligvis i portioner på 5.000 til 15.000 kr.
Kort om bevilling og udbetaling
I forbindelse med bevilling og udbetaling skal du være opmærksom på følgende:
- Det er et krav, at størstedelen af det indspillede materiale er selvkomponeret.
- Støtten skal anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i ansøgningen.
- Støtten bevilges som en underskudsgaranti.
- Støtten bliver udbetalt, når der foreligger dokumentation for, at projektet er gennemført.
- Dokumentation skal fremsendes i form af fx cd og et regnskab, som skal indeholde såvel udgifter samt indtægter i form af eventuel støtte fra andre organisationer. Regnskabet skal være opstillet på samme måde som det indsendte budget. Væsentlige afvigelser mellem budget og det endelige regnskab skal begrundes.
- Det skal stå i coveret, at der er ydet økonomisk støtte fra KODA. Du kan benytte teksten "Denne cd er udgivet med støtte fra KODAs Nationale Midler" og logo; du kan downloade koda's logo her.
Hvor kommer pengene fra?
Ifølge KODA's love skal vi hvert år fratrække 10 pct. af nettoindtægten til sociale og kulturelle formål, de såkaldte nationale midler.
Yderligere information
Hvis du vil læse de regulativer, der ligger til grund for uddeling af KODA's Nationale Midler, kan du downloade dem her (pdf).


