Udgivelser

Få styr på din viden om udgivelse, distribution og salg.

Digital aggregator

En digital aggregator er en mellemforhandler, der leverer en digital distributionsservice, som gør din musik tilgængelig til streaming og download i onlinemusikbutikker. Aggregatorer er uafhængige virksomheder, og derfor kan stort set alle indgå en distributionsaftale med dem. De fleste aggregatorer har et meget omfattende netværk af hundredvis af onlinebutikker, som gør det muligt for dig at sælge din musik både nationalt og internationalt. Hos visse aggregatorer kan man få tilføjet forskellige ekstra-services i form af fx systemer til billetsalg, postordresalg af fysiske cd'er eller udsendelse af pressemeddelelser.

De fleste onlinemusikbutikker kræver, at din musik er uploadet gennem en aggregator eller et musikselskab.

Når du skal vælge en aggregator, så er det vigtigt, at du sikrer dig:
  • At aggregatorens netværk af onlinebutikker svarer til, hvor du ønsker din musik tilgængelig
  • At aggregatoren er til at få fat i på telefon og/eller mail, hvis du har brug for personlig betjening eller teknisk support
  • At aggregatoren har en aftale med NCB om betaling for streaming og downloads.
Af danske digitale aggregatorer kan nævnes:

24-7 ENTERTAINMENT 

CLOCKWIZE ONLINE 

DANMARKDIGITAL 

DIGIDI 

GATEWAY MUSIC 

PHONOFILE 

SPINNUP 

Distributør/Aggregator

En distributør eller aggregator i forbindelse med musikudgivelser er en person, der indgår i planlægningen af, hvor en udgivelse skal afsættes, og hvordan den kommer fra producenten til kunden, fx en forretning (fysisk eller online).

Distributørfunktionen er tit knyttet til en pladekontrakt med et musikselskab, men kan i praksis også fungere og eksistere selvstændigt. Du kan fx godt have en aftale med et musikselskab, som udelukkende gælder distribution eller have en aftale med en selvstændig distributør, hvis du selv udgiver din musik.

Der findes altså ikke nogen central platform for distribution af musik online eller fysisk i Danmark. Dette foregår hos de enkelte aktører. Se mere om digital distribution under afsnittet digital aggregator.

Musik på bibliotekerne

Udgangspunktet for, at du kan få din musik, noder eller musikbøger på bibliotekets hylder, er, at du har indsendt din udgivelse til Dansk Bogfortegnelse, så den indgår i deres registrering over danske udgivelser.

Hos Dansk Biblioteks Center, hvor Dansk Bogfortegnelse forvaltes, laves en vurdering af, om udgivelserne er egnet til almindelig biblioteksbrug. De udgivelser, som findes egnet, kommer i betragtning til en lektørudtalelse/materialevurdering, som er en biblioteksfaglig udtalelse tilgængelig for de danske biblioteker.

Når danske biblioteker udvælger de materialer, som de ønsker at indkøbe, så foregår det typisk ud fra en individuelt bestemt prioritering af lånernes efterspørgsel, anmeldelser og lektørudtalelser/materiale vurderinger indhentet hos Dansk BiblioteksCenter, kriterier om repræsentativt udvalg og så selvfølgelig ressourcer.

Er du selvudgiver, køber biblioteket enten direkte af dig eller af din distributør.  Har du et forlag og/eller et musikselskab, foregår det via dem.

Bibliotekspenge

Hvis din musik, noder eller musikbøger står på biblioteket, så er du i overensstemmelse  med mængden af udlån berettiget til bibliotekspenge. Bibliotekspenge er en kulturstøtte bevilliget af Kulturstyrelsen for danske rettighedshavere med udgivelser på de danske biblioteker. Læs mere om bibliotekspenge, og hvordan du får del i dem.

Musikbutikker

Landskabet af musikbutikker har ændret sig dramatisk i det sidste årti med tilbagegangen af salg af cd'er til fordel for online streaming og salg af downloads. Det har i Danmark og resten af verden betydet, at der i dag kun findes relativt  få fysiske musikbutikker, hvor man stadig kan købe cd'er og vinylplader.

Fysiske butikker

I Danmark findes der ikke længere landsdækkende kæder af fysiske musikbutikker. I stedet er markedet præget af selvstændige musikbutikker, hvoraf der findes ca. 150 på landsplan. En stigende antal af disse butikker har efterhånden udelukkende salg af vinyler. Blandt de danske supermarkedskæder og elektronikforretninger (herunder radio/tv-butikker) er også en del forhandlere, der stadig har et begrænset udvalg af cd'er.

Online butikker

På internettet er udvalget af musikbutikker enormt. Blandt de allerstørste portaler med en dansk platform, som sælger cd'er, er Gucca.dk, iMusic.dk og Cdon.com, mens iTunes er den ubetinget største udbyder af salg af downloads.

De fleste portaler spreder sig på tværs af genrer, men der findes også nogle, som er mere nicheorienterede. For at finde de onlinemusikbutikker, som er mest relevante for salg af din musik, kan du prøve at søge på musik, som du sammenligner din egen musik med. Det er en god test af, om musikbutikkens profil rammer lige netop din målgruppe.   

Hvis man ønsker oplysninger om musikbutikker i Danmark kan man vælge at kontakte Experian.dk (tidligere Købmandsstandens Oplysningsbureau) og rekvirere en oversigt ud fra nogle selvvalgte kriterier.

Distribution af din musik

For at få din musik i butikkerne både fysisk og online vil du i de fleste tilfælde have brug for en distributionsaftale med en mellemmand - et musikselskab eller en aggregator - som står for kontakten til sælgerne. Det er et krav for langt de fleste butikker. Læs mere om musikselskaber og distributør/aggregator.

Distribution i udlandet

Hvis du laver en aftale med en musikbutik i udlandet så vær særlig opmærksom på, hvordan de afregner royalties for mekaniske rettigheder og eventuelt betaling af told i forbindelse med salg af cd'er på tværs af landegrænser, så du undgår manglende afregning eller ekstraomkostninger.

Musikselskaber

Et musikselskab (tidl. pladeselskab) arbejder med udbredelsen af din musik i forbindelse med salg af udgivelser. Alt efter hvilken aftale man indgår med et musikselskab, kan det involvere en større eller mindre del af deres samlede virksomhed.

Et musikselskab består grundlæggende af følgende funktioner:
  • A&R (artist and repertoire): omfatter talentspotting og -udvikling, supervision  af indspilninger, musikvideoer og nyt repertoire.
  • Produkt og marketing: strategisk planlægning af salgs-, og marketingsaktiviteter for den færdige produktion. Såvel nationalt som internationalt afhængig af målsætning og aftale.
  • Promotion: et musikselskab har typisk ansat eller allieret sig med en promoter, som understøtter marketingsaktiviteterne ved skabe synlighed via gratis omtale af musik og kunstner i form af optræden og placering i fx tv, radio, events, aviser og blade.
  • Salg og distribution: varetager det konkrete salg til både online og fysiske musikbutikker samt øvrige salgsplatforme. De administrerer desuden den praktiske lagerføring og distribution.
  • Bogholderi: varetager inkassering af penge for salg og royaltyafregning for musikselskabets masterrettigheder (via Gramex). Udbetaling af lønninger etc.
  • Legal Department: supervision med alle kontrakter, der indgås.  
  • Special products: dette er ikke en obligatorisk del af et musikselskab, men står for B2B (business to business), merudvinding af produktet/kunstneren gennem salg af merchandise, indgåelse af partnerskaber, sponsoraftaler, endorsmentaftaler og synkroniseringsaftaler.

Alle de nævnte funktioner kan være varetaget af én og samme person eller udgøre hele afdelinger afhængig af musikselskabets størrelse. Derudover kan en kontrakt med et musikselskab, som nævnt, varierer fra at omfatte ”hele pakken” til udelukkende at gælde distribution.

Der er en række eksempler på, at samme selskab driver både musikselskab og musikforlag. Det giver disse selskaber mulighed for at tilbyde begge typer af ydelser i én og samme aftale.

Forskellige musikselskaber

Når man taler om musikselskaber, bliver der ofte refereret til ”majors” og ”indies”. I dag består de tre “majors” af Universal Music Group, SONY Music Entertainment og WARNER Music Group, som alle sammen er kendetegnet ved at være en del af store internationale medieselskaber.

”Indies” er den generelle betegnelse for uafhængige musikselskaber, som ikke er tilknyttet et overordnet medieselskab. Udtrykket bliver også brugt om musikselskaber, der beskæftiger sig med nichegenrer - uafhængigt af størrelse. ”Indies” kan agere både nationalt og internationalt.

Se liste over musikselskaber i Danmark her:

Tjek også musikselskabernes brancheorganisation IFPIs hjemmeside.

Musikstudier/lydstudier

Begrebet "musikstudie" er over de sidste 10 år kommet til at dække alt fra stort anlagte studier med plads til hele symfoniorkestre, udstyr for millioner og drevet af professionelle produktionsselskaber til at omhandle hjemmestudier udstyret med en musikcomputer. Fælles for dem alle er, at de kan defineres som steder, hvor musikalske kunstnere kan indspille og mixe deres musik. 

Antallet af musikstudier i Danmark er enormt og findes i alle afskygninger. Der findes pt. ikke nogen komplet liste over dem.

Producer

Betegnelsen "producer" anvendes i dag om et stort antal af funktioner i forbindelse med musikproduktion.

Overordnet kan man inddele producerrollen i tre typer:
  • Produceren, som decideret lydsnedker, der står for at producere en bestemt lyd på nogle musikindspilninger, som et musikselskab eller et band/orkester har bedt om.
  • Produceren, som kreativ sparringspartner, der arbejder i feltet mellem teknikken og musikken med at aflæse bandets/orkestrets mål for et kunstnerisk udtryk og omsætte det til produktionen. Det kan ske ved, at produceren indgår som arrangør eller co-writer på musikken og/eller arbejder med at skabe et lydunivers, som udtrykker musikkens og kunstnernes profil. Denne type producer omtales ofte som "det ekstra bandmedlem", fordi han/hun i større eller mindre grad bidrager til at skabe og måske også udøve musikken.
  • Produceren, som overordnet supervisor og koordinator for indspilningerne i studiet.

Tit og ofte kan producerens rolle være en blanding af alle tre typer.

Producerens baggrund eller uddannelse kan være af lydteknisk karakter, men er i mange tilfælde også funderet i  praktisk erfaring som skabende eller udøvende kunstner inden for musikken. 

Uddannelse

Selvom mange producere er autodidakte, så findes der en del uddannelsestilbud med fokus på lydtekniker- og producerrollen. Det er for eksempel muligt at tage en bachelorgrad i lydteknik på Rytmisk Musikkonservatorium. Flere danske musik- og højskoler har også lydtekniske eller producerorienterede kurser. Se som eksempel:

Læs mere om producerrollen i forhold til ophavsret og Koda her

Salg af eget musik

Hvis du selv udgiver og administrer salg af egen musik, når du fx er ude at spille koncerter, så skal du være opmærksom på, at der skal betales et vederlag til NCB. Hvis dit oplag ikke overstiger 5.000 eksemplarer, så vil du i forbindelse med en sammenfaldsproduktion (producent/rettighedshaver er den samme) nøjes med at skulle betale et administrationsgebyr på ca. 500 kr. for registrering af udgivelsen.

Da du som producent/udgiver i en sammenfaldsproduktion ikke betaler NCB for de første 5.000 eksemplarer, så vil du heller ikke modtage afregning som rettighedshaver af musikken for salg af dette oplag. I stedet vil du beholde al indtægt, du har af salget.

Streamingtjenester

Med betegnelsen streamingtjeneste menes der en onlinemusikservice, hvorfra du kan streame musik til dit tv, din computer, tablet eller smartphone.

Tjenesterne er typisk tilgængelige mod en månedlig abonnementsbetaling, som kan betales selvstændigt eller indgå i en anden aftale, fx et internet- eller telefonabonnement. Flere musiktjenester har også en "freemium" løsning, hvor man gratis kan få adgang til at lytte til musik med visse begrænsninger i forhold til kvalitet og services og på en reklamebaseret platform. Musiktjenesternes repertoire kan variere meget, men har oftest ingen særlige begrænsninger i forhold til hverken genre eller nationalitet. 

Upload af musik

For at få uploadet sin musik til en streamingtjeneste vil langt de fleste af dem kræve, at du har en aftale med et musikselskab eller en aggregator - dvs. en mellemforhandler, som yder en digital distributionsservice på dine vegne.

Indtægter for streaming af din musik på musiktjenesterne vil typisk blive fordelt (minus administrationsomkostninger) efter en individuel fordelingsnøgle mellem udgiveren af musikken (musikselskab/producent/dig selv) og  NCB (Nordisk Copyright Bureau). Sidstnævnte afregner videre til dig som rettighedshaver, hvis du har skrevet musikken.

I disse år stiger antallet af online streamingtjenester hastigt, og at lave en komplet liste over alle aktørerne på internationalt plan vil derfor være en umulig opgave. Blandt de største musiktjenester, som er tilgængelige i Danmark, er Spotify, WIMP, Google Play og TDC Play.

Hvilke tjenester har Koda aftaler med?

Rettighedsalliancen, som Koda er en del af, har lavet en hjemmeside med en oversigt over de tjenester, der har indgået aftaler med rettighedshaverne i Danmark. Se listen.

Tjekliste for egen musikudgivelse

Hvis du selv udgiver din egen musik, er der en række praktiske og administrative ting, som du skal gøre, når du sidder med den færdige masterindspilning i hånden og er parat til at sende din udgivelse ud i verden. Her kan du se en tjekliste over de vigtigste ting, som du skal sørge for at huske.

  1. Anmeld dine værker til Koda
    Allerførst skal du anmelde dine sange eller kompositioner til Koda. Det gør du via din profil på Kodas selvbetjeningssystem, Mit Koda. At du anmelder dine værker er en forudsætning for, at du kan få afregning fra Koda og NCB, når musik som du er ophavsmand til bliver spillet offentligt eller solgt fx via downloads eller fysiske cd’er. Afregningen omfatter det, som man med et internationalt udtryk kalder ”royalties”.

  2. Registrer din udgivelse hos NCB
    Udgiver du din egen musik, så er du ikke kun ophavsmand til musikken, men også producent på udgivelsen. Du kan sammenligne det med, at du er dit eget pladeselskab, så du har altså nu to kasketter på.

    Du er formentlig allerede medlem af NCB via dit medlemskab som rettighedshaver hos Koda. Men som producent er du også kunde hos NCB. NCB - som står for Nordisk Copyright Bureau - skal du kontakte for at få den officielle tilladelse til at udgive dine musikindspilninger. Da du selv har rettighederne på værkerne, tager NCB kun et administrationsgebyr på 500 kr. for en udgivelse. Prisen gælder op til maksimalt 5.000 kopier pr. udgivelse – uanset om det er et genoptryk af en tidligere udgivelse eller en helt ny udgivelse. Gå ind på www.ncb.dk og læs mere om registrering af selvudgivelser. 

  3. Få ISRC-producentkoder hos Gramex
    Som producent på en udgivelse, så er det dit ansvar at sørge for, at hvert track på din udgivelse er forsynet med en ISRC-producentkode. ISRC står for International Standard Recording Code og er en 12-cifret digital subkode, som bruges til at identificere det enkelte track på din udgivelse. ISRC-koder får du ved at lave en online ansøgning til Gramex her. Når du har modtaget ISRC-producentkoderne fra Gramex, skal de lægges på de enkelte tracks på masterindspilningen.

  4. Lav et katalognummer
    Et katalognummer er et identifikationsnummer på hele udgivelsen, som du selv står for at lave. Et katalognummer består af 2-7 bogstaver efterfulgt af maksimum 7 tal. Har du som producent flere udgivelser, så er katalognummeret din måde registrere rækken af udgivelser internt.

  5. Lav et plademærke
    Et plademærke er det navn, du som procent udgiver under. Plademærket er med til at sikre, at registreringen af rettighederne til din udgivelse sker korrekt. Derfor er det vigtigt, at du informerer Gramex om dit plademærke. 

  6. Send studieliste til Gramex
    Når din udgivelse er færdig skal du som producent sende en studieliste til Gramex. En studieliste består af informationer om udgivelsens ”stamdata”, altså titel, katalognummer, plademærke eller pladeselskab og oplysninger om eventuelle distributionsaftaler. Herudover skal man skrive informationerne for de enkelte tracks i forhold til titel, ISRC-koder og en liste over alle de udøvende musikere og sangere, som medvirker på tracket. Du finder skabelonen til studielisten på Gramex.dk. Udgiver du en fysisk cd, skal de også have et eksemplar af den.

  7. Stregkoder
    Hvis du laver en udgivelse - fysisk som digital - skal de forsynes med en EAN- eller UPC-stregkode. Stregkoder kan købes af GS1 Denmark. Er du medlem af Dansk Musiker Forbund eller Dansk Artist Forbund kan du få gratis EAN-koder hos dem. Stregkoder bruges af sælger, fx en online musikbutik, til at registrere salg.

  8. Få trykt din cd på en NCB-godkendt cd-fabrik
    Er der tale om en fysisk cd-udgivelse, skal du få den trykt ved en NCB-godkendt cd-fabrik eller kopieringsvirksomhed.

  9. Husk pligtaflevering
    Når du er helt færdig med registreringen af din udgivelse, så skal du sende to eksemplarer af udgivelsen til Statsbiblioteket, som står for indsamling af dansk kulturarv i henhold til loven om pligtaflevering. Du kan læse mere om pligtaflevering her: www.pligtaflevering.dk

 

Tryk af musikudgivelser

Hvis du selv er producent på en musikudgivelse med din egen musik og skal have trykt et fysisk oplag af cd'er, som du kan sælge, så sørg for at bruge et trykkeri, som er godkendt af NCB (Nordisk Copyrigt Bureau).

I forbindelse med at være producent på en musikudgivelse er der en række praktiske ting i forhold til registrering, som du skal huske. Se afsnittet Tjekliste for egen musikudgivelse.

Udgivelse af noder/bog

Hvis du ønsker at udgive noder eller andre former for musikbøger, så kan det overordnet foregå på to måder: Du kan alliere dig med et forlag, som varetager de redaktionelle, distributions- og markedsføringsmæssige opgaver i forbindelse med din udgivelse mod en bestemt procentdel af din indtægt, eller du kan vælge at stå for udgivelsen selv.

Hvis du vælger selv at udgive en node- eller musikbog, så er der en række beslutninger og praktiske opgaver, som du skal forholde dig til.

  • Når først indholdet er parat, så skal du beslutte dig for, hvilket bogformat du ønsker at udgive i. Det kunne være en  e-bog,  en papirbog på oplag  eller en papirbog på POD (print-on-demand) afhængig af indhold, udtryk, distributionsbehov og produktionsomkostninger.
  • Dernæst skal du sørge for at få dit indhold konverteret til et filformat, som svarer til udgivelsesformatet. De mest almindelige filformater er PDF, epub, mobi, odt eller html afhængig af udgivelsesformen og softwareprogrammet, du bruger.
  • Laver du en papirbog, så skal du finde et trykkeri. Udvalget af trykkerier er stort, så det kan være svært at orientere sig, men brug dit netværk til at få anbefalinger eller kig på eksisterende udgivelser, som svarer til det format og den kvalitet, som du ønsker, for at se, hvem der har trykt bogen. Herefter kan du indhente et tilbud.
  • Uanset om du udgiver en e-bog eller en papirbog, så skal den forsynes med et ISBN-nummer i coveret. Et ISBN-nummer (International Standard Book Number) er en 13 cifret kode,  som identificerer bogen. ISBN-numre er ikke påkrævede, men nødvendige, hvis du vil sælge din bog via en boghandel. ISBN numre får du gratis via Dansk ISBN kontor. Læs mere om ISBN på deres hjemmeside: Dansk ISBN Kontor
  • Trykker du en papirbog, som du vil sælge via en boghandel, så skal den udover et ISBN nummer også have en stregkode på coveret. Stregkoder er igen ikke obligatoriske, men de fleste boghandlere vil kræve det, fordi de bruger det i deres lagerføring. Hvis du er medlem af enten Dansk Musiker Forbund eller Dansk Artist Forbund, kan du få gratis stregkoder her. Ellers kan stregkoder købes hos GS1 på deres hjemmeside.
  • Når din bog er færdig - enten i fysisk eller digitalt - så skal du sørge for at få den registreret hos Dansk Bogfortegnelse, som er en dansk nationalbibliografi forvaltet af Dansk BiblioteksCenter (DBC), der registrerer alle bogudgivelser i Danmark. Du kan læse mere og registrere din bogudgivelse på deres hjemmeside. Trykker du en papirbog, kan du efterspørge DBC om en lektørudtalelse/en materialevurdering, som anvendes i forbindelse med bibliotekernes indkøb. Læs mere her
  • Ifølge Pligtafleveringsloven skal alle udgivelser i eksemplarform i Danmark pligtafleveres til Det Kongelige Bibliotek. Læs mere her om , hvordan du bærer dig ad.
  • Når din udgivelse er helt færdig, skal du beslutte, hvordan du vil håndtere distribution og salg. Udgiver du en papirbog, findes der i Danmark en række distributører, som leverer bøger til de danske boghandlere og andre forhandlere af bøger. Blandt de største er Nordisk Bog Center (NBC), DBK logistik service og Dafolo. Du kan også vælge at distribuere selv hjemmefra. Via Boghandlerforeningen kan du blive oprettet, så diverse boghandlere kan finde og bestille din udgivelse her, mens du så selv sørger for levering og fakturering.
E-bog

Udgiver du en e-bog, kan du som selvudgiver enten anvende en ekstern distributør/aggregator, som varetager distributionen til en række detailhandlere (se som eksempel distributionsløsningen Publizon) eller at distribuere selv via platforme som eksempel Saxo Publish eller GoPublish, hvor man kan tilkøbe både forlags- og distributionsydelser. Disse løsninger omfatter både e-bogs- og papirudgivelser. Afregning for salg foregår i direkte aftale med distributøren.

Som udgiver og/eller rettighedshaver på en tekst- eller nodeudgivelse har du ret til en betaling, når din udgivelse kopieres eller printes. Du kan vælge at få disse rettigheder forvaltet af Copydan, hvis du registrer dig hos dem.

Sparring om selvudgivelse

Hvis du har behov for sparring om selvudgivelse, kan du fx tjekke det åbne forfatternetværk NewPub - et oplysningsinitiativ, som har til formål at hjælpe danske forfattere med at forstå og udnytte mange af de nye udgivelses- og forretningsmodeller.