Nu skal vores sange bare ud!

Katuma har modtaget 15.000 kroner i støtte fra Koda, og pengene falder på et tørt sted, fortæller bandets frontfigur Ludvig Andersen Lyberth, der glæder sig til at få debutalbummet på gaden.

 

I har fået tildelt 15.000 kroner i støtte fra Kodas grønlandske nationale midler. Hvordan reagerede du på den nyhed?

Det er rigtig dejligt. Der er ingen bedre følelse, end at nogen tror på ens projekt og sange, og det var en rigtig god dag, da vores projekt blev muliggjort. Jeg sendte en sms til de personer, som jeg spiller musik med i Katuma: Karma Brandt, Nukannguaq Kajussen og Kristian Otto Therkelsen. Derefter skrev jeg til Mikael Rasmussen, som har designet vores cover, og til kontaktpersonen til sælgerne.

 

Hvad skal pengene bruges til?

De skal bruges til mastering af 11 numre, til plakater, NCB og fragtomkostninger. Det er de sidste omkostninger som vi ikke kunne betale, selv om vi lånte penge fra banken. Derfor måtte vi søge om hjælp hos Koda, og det fik vi!

 

Hvornår vil du gerne have Katumas debutalbum ud?

Snarest muligt! Vi har allerede sendt lyde og coverdesign til Sony Airplay, som er dem, der skal producere 500 styk cd'er. Vi forventer at cd'en kommer i slutningen af september måned, og vi er som små drenge før juleaften.

 

Hvad er dine ambitioner med Katuma?

Første ambition er at få vores debutalbum ud i Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq. Derefter er planen en lille turné i Grønland, hvor vi også holder workshop omkring udgivelse af albummet. Det skal hjælpe andre musikere i Grønland med at få mere indblik i, hvad der kræves for at udgive en cd, og hvad omkostningerne er. Det vil helt sikkert hjælpe mange musikere, som har en drøm om at udgive egne sange.

Jeg har skrevet mange sange, og mange af dem er ikke indspillet. Derfor forventer vi også at kunne udgive endnu et album i fremtiden, når vi har indsamlet penge nok til produktionen og projektet.

 

Hvor meget har I optrådt i Grønland?

Vi har optrådt et par gange i Nuif, som er et ungdomsværested, og Katuaq Kulturhuset, hvor den største koncert var, da vi var med i Appisimaarta, hvor omkring otte bands optrådte over to dage. Det var en stor dag for vores band Katuma, og vi håber, at vi i fremtiden vil optræde flere steder.
Vi har også medvirket i KNR's Nipilersorfik, hvor Inunnguaq Petrussen var vært, og vi fik lov til at spille vores egne sange og blev interviewet. Det var en fornøjelse. Vi er stadig ret ukendte, og derfor håber vi, at vi vil blive hørt af mange, når vi udgiver vores første album. Vi har allerede lavet to musikvideoer, og dem vil vi uploade, lige så snart vores album kommer på gaden. Musikvideoerne skal både uploades på youtube og facebook, og vi sender en kopi til KNR's Tusartaat.

 

Har I planer om at turnere udenfor Grønland?

Det er en mulighed, men vores fokus vil være i Grønland, og når vi har gennemført det, så håber vi på, at vi bliver inviteret til nogle andre steder end Grønland; det kan være 1. august i Tivoli, og måske Nunavut. Men der er langt endnu. Vi skal først lige have folk til at høre vores sange, og vi tager det derfra.

Du arbejder til daglig som regnskabsansvarlig og har en lille søn. Hvordan finder du tid til at lave musik - og hvordan foregår det?

Både jobbet og privatlivet tager en del af min tid. Men jeg har mulighed for at spille lidt guitar, når jeg laver mad, når min søn sover, og når jeg spiller lidt for ham. Jeg spiller ikke bestemte sange, men prøver hele tiden at lave en ny melodi. Og når jeg pludselig begynder at spille en bestemt lyd, så spiller jeg den igen og igen. Det irriterer kæresten lidt, men det er sådan, jeg skriver nye sange. Det er lidt ligesom fingerspil, hvor melodien udvikles, og når jeg synes, den er klar til en tekst, så prøver jeg at skrive teksten. Nogle gange tager det kort tid at skrive teksten, men andre gange tager det en evighed.

 

Hvornår og hvordan begyndte din interesse for musik?

Jeg fik mit første instrument, da jeg var meget ung. Det var et Yamaha-keyboard, og jeg husker, at jeg ikke kunne spille på det med det samme, da sælgeren ikke havde strømforsyningen. Men heldigvis havde keyboardet samme strømforsyning som Nintendo-spilkonsollen, så den brugte jeg, når jeg skulle spille.

Jeg fik min første guitar til min konfirmation. Det var en spansk guitar, som jeg lærte at spille forskellige sange af Marilyn Manson, Blink 182, Green Day og Korn på. Senere fik jeg min første elektriske guitar, en Ibanez Iceman. Det var en meget sej guitar, fordi den havde samme figur som den guitar System of a Downs guitarist spillede på.

Vi lavede et band, hvor vi kaldte os selv Slink 87. Der begyndte jeg først at skrive egne sange, alle på grønlandsk. Vi fik lov til at optræde til vores sidste skoledag. Dengang var jeg ikke forsanger, men guitarist, da jeg ikke sang meget dengang - kun for mig selv i mit værelse.

Jeg fik mere erfaring med musik, da jeg gik på Lundby Efterskole. Der optrådte vi flere steder, og vi fik indspillet sange, som vi havde lært gennem året. Vi havde det bedste band, og de to bedste musiklærere. Der lærte jeg meget. Jeg fik oplæring fra min daværende kæreste i at spille klaver, og jeg lærte at bruge begge hænder til bas og "melodi". Jeg spillede næsten hver aften og irriterede nogle gange mine efterskolekammerater, da der var videorum lige nedenfor, hvor klaveret stod.

Da jeg gik på HHX i Qaqortoq, blev jeg forsanger i bandet Amsterdam. Vi skrev vores egne sange og optrådte, når handelsskolen og gymnasiet holdt fester. Vi øvede os hver dag, og jeg kan love dig, at det lugtede inde i musiklokalet, da det var et lille rum, hvor vi dansede og spillede højt. Det var tider. Nu bor jeg i Nuuk, og for et års tid siden stiftede vi Katuma. Vi begyndte på vores første album for cirka syv måneders tid siden. Nu kan det endeligt blive en virkelighed!

 

Hvem er du inspirereret af?

Jeg er meget inspireret af Coldplay. Jeg synes, de skriver gode sange og gode melodier. Kim Larsen er også en af mine inspirationer, fordi han altid laver gode sange. Nogle gange er jeg også inspireret af dystre tekster, som nok kommer fra den tid, hvor jeg lyttede meget til Marilyn Manson. Emnerne kan være om sarte emner, som vi i hverdagen ikke tør at snakke om. Det synes jeg er fint i sange - især i sange hvor melodien er lidt glad. Det er en god kombination.

 

Hvornår skrev du dit første nummer, og hvad handlede det om?

Jeg skrev min første sang, da jeg gik i folkeskolen, og den handlede om min første kærlighed. Men jeg har desværre mistet alle de sange som jeg skrev dengang, og jeg har kun få af de meget gamle sange, som også handlede om kærlighed og forelskelse.

 

Du skriver sange på grønlandsk. Hvorfor det?

Jeg skrev som sagt meget på engelsk i begyndelsen. Det var meget let at rime på, da jeg havde hørt mange rim fra store kunstnere, og dengang gav det mening at skrive sange på engelsk. Men når vi optrådte og sang på engelsk, så var det anderledes. Det gav ikke så meget mening for hverken publikum eller mig. Derefter begyndte jeg at skrive på grønlandsk, og publikum kunne lide det - nok også fordi, jeg er ikke så god til dansk og engelsk udtale, så folk kunne sikkert ikke rigtigt forstå det, jeg sang om. 

 

Gå til information om Grønland