Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Kom med indenfor i Lautrupsgade

Mød Stine Hamann, Marketingansvarlig.

Forståelse af komponisternes og sangskrivernes verden og behov giver det bedste afsæt for god kommunikation og dialog, og er derfor af stor betydning for marketingansvarlig, Stine Hamann, som glæder sig til endnu engang at besøge Færøerne her til sommer og få endnu bedre indsigt i det færøske musikliv.

'Jeg er ansat som marketingansvarlig hos Koda, og hovedparten af mit arbejde består i at sikre nødvendig, relevant og interessant kommunikation til vores medlemmer og kunder.

Jeg har stor fokus på digital kommunikation, for det er her, vi oftest møder vores medlemmer og kunder. Jeg lægger derfor meget vægt på at have tilstrækkelig indsigt i, hvordan vi bedst kan hjælpe vores medlemmer og kunder på vores digitale platforme. Da jeg startede med at arbejde med markedsføring for år tilbage, var tingene mere simple. Marketingafdelingen tog sig af markedsføringen, og it-afdelingen tog sig af informationsteknologien. Men med tiden er tingene begyndt at lappe mere ind over hinanden.

Den teknologiske udvikling er en langtidsholdbar megatrend, som ikke ser ud til at stoppe, så for at sikre, at jeg har det nødvendige fundament også fremadrettet, er jeg i gang med en diplomuddannelse i digital marketing, som forhåbentlig vil give mig de rigtige værktøjer til at kunne håndtere fremtidige krav og ønsker til kommunikationen fra vores medlemmer og kunder', fortæller Stine Hamann.

’Lige nu er jeg ved at planlægge vores kommende besøg på Færøerne. I år er det anden gang, at jeg tager derop. Det er del af en større indsats for at komme tættere på både vores færøske kunder og medlemmer. I år er Koda til stede på G! Festival og mødes også med Felagið Føroysk Tónaskøld og holder en del fælles arrangementer.  

Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde de færøske medlemmer, og jeg er i det hele taget meget begejstret for det smukke land. Men jeg glæder mig naturligvis også meget til en masse fantastiske musikalske oplevelser, og G! Festival må siges at være en af de smukkeste venues jeg nogensinde har set’, slutter Stine Hamann. 

4 hurtige til Stine:
  • Hvad er det bedste ved at arbejde i Koda? 

Det gode ved at arbejde i Koda er, at man har et arbejde, der giver mening. For man ved, at man arbejder for en god sag. Jeg kunne ikke forestille mig at lave kommunikation og markedsføring for et vinduesfirma eller lignende. Men det allerbedste er nok alle de fantastiske kollegaer, som jeg er så heldig at have.

  • Hvad lavede du før du kom til Koda? 

Jeg har en baggrund inden for kommunikation - er uddannet fra CBS og arbejdede i en del år i reklamebranchen som konsulent, før jeg besluttede mig for at blive selvstændig. Jeg har en lille entreprenør gemt i maven, og elsker at starte noget nyt op. Jeg har startet to virksomheder op fra bunden, hvor jeg i en årrække bl.a. beskæftigede mig med køb og salg af antikviteter, kombineret med rådgivning inden for kommunikation og markedsføring. 

  • Hvad lytter du til af musik? 

Jeg er på mange måder alt-lyttende – alt fra klassisk til pop og punk får plads i mine ører. Det er ikke et spørgsmål om genre for mig, men et spørgsmål om, hvor jeg er her og nu – hvad inspirerer mig, og hvad optager mig. Jeg elsker at lade mig forføre af musikken og se, hvor den bringer mig hen.

Jeg bruger musikken som en meget aktiv medspiller i min dag, og lytter gerne til musik, mens jeg arbejder. Jeg har for nylig haft fornøjelsen af at være på SPOT-festival, hvor jeg blev præsenteret for et hav af spændende, upcoming bands  bla. The Entrepreneurs og Magnolia Shoals, som begge er repræsentanter for et musikalsk fællesskab fra Thy. Jeg er også meget begejstret for seneste udspil fra Vinnie Who, som har lavet et skønt, drømmende album med lækker instrumentering, bl.a. en helt forførende slide-guitar. Min alltime favorit er den amerikanske pianist og sangskriver, Dr. John aka Mac Rebennack, som repræsenterer den mørke New Orleans-jazz, som jeg altid har haft en forkærlighed for. Det er mørkt og mystisk men også fyldt med livsglæde, og jeg har heldigvis haft fornøjelsen af at opleve Doktoren indtil flere gange, og har også haft glæden af at møde ham en enkelt gang.

  • Hvad har din bedste koncertoplevelse været? 

Der har været mange… faktisk utallige. Jeg må bestemt nævne Ramones-koncerten i Pumpehuset  i 1990, en Kliché-koncert i Centersalen i Lyngby Storcenter, hvor jeg vel var en 13 år og havde taget min 10-årige lillebror med under armen og så selvfølgelig Dr. John koncerterne. Én musikoplevelse står stærkt i erindringen på mig, og det var en nat på en absinth-bar i New Orleans, hvor et lokalt band spillede, og bare fortsatte og fortsatte og fortsatte. Sådan elsker jeg at opleve musikken – intens, nærværende og tilstedeværende. Men måske en af de oplevelser der står stærkest for mig i nyere tid er en Hoyma-koncert [hjemmekoncert – red.] med Eivör, som jeg var så privilegeret at opleve, sidst jeg besøgte Færøerne. Det er noget af det smukkeste og mest intime, jeg nogensinde har oplevet.