Et blik bag murene på Lautrupsgade

Bag murene på Lautrupsgade - en portrætserie, hvor du løbende vil  blive præsenteret for en række udvalgte medarbejdere hos Koda. Portrætserien giver dig et indblik i vores verden på Lautrupsgade, og giver dig mulighed for at lære de enkelte personer at kende.

 

Denne gang: Vibeke Bøgelund, Forlagskonsulent i Forlags- og medlemsservice

Var du med til medlemsmødet i Nuuk sidste år? Så har du givetvis allerede mødt Vibeke, som havde fornøjelsen af at svare på spørgsmål fra de fremmødte medlemmer på sidste års medlemsmøde.

Udover at være den danske kontakt til Kodas grønlandske medlemmer, varetager Vibeke en lang række andre opgaver.’ Til daglig håndterer jeg henvendelser vedrørende alt muligt fra medlemmer og kommende medlemmer både pr. tlf. og mail. Jeg sørger også for at udbetale støtte fra de Kollektive Båndmidler og de Nationale midler, når al dokumentationen er modtaget. Jeg har den direkte kontakt med Inunnguaq, når han får brug for assistance fra Koda. Jeg afløser også ind imellem i receptionen’, fortælle Vibeke Bøgelund, som er nu har været 24 år hos Koda: "Mit arbejde er meget alsidigt – ikke to dage er ens, og jeg lærer stadig noget nyt hver dag. Alle de mange gode samtaler med vores venlige medlemmer gør, at jeg altid kan komme hjem og sige, at jeg har haft endnu en god dag på kontoret. Og så gør det heller ikke noget, at jeg altid er omgivet af både søde og dygtige kolleger", slutter Vibeke Bøgelund.

 

3 hurtige til Vibeke Bøgelund:

Hvad lavede du før du kom til Koda?
Jeg er uddannet bibliotekar. Før jeg kom til Koda, arbejdede jeg som kaffesmager hos Karat Kaffe, en kort tid som ungkok på en coaster og ekspederede i en souvenirbutik i Rio de Janeiro.

Hvad lytter du til af musik?
Jeg lytter til alt muligt - alt efter mit humør, men næsten aldrig klassisk. Klassisk skal høres til koncerter - ikke hjemme i stuen eller på cyklen.

Hvad har været din bedste musikoplevelse nogensinde?
Det var for mange år siden, hvor en populær sydamerikansk gruppe var i København for at give et par koncerter. På deres friaften spiser jeg helt tilfældigt på samme lille græske restaurant som gruppen. Ud på aftenen låner de en guitar af en af tjenerne (de havde vist også selv et par stykker med) og det udvikler sig til fantastisk koncert, hvor de bare sidder og spiller ved deres bord - resten af aftenen var bare en fest med vin og glade mennesker.