Du er herForside>Medlem>Fra værk til udbetaling>Anmeld værk
Del

Bearbejdelser og nye versioner af egne værker

Tilbage til Anmeld værk 

Når musikken til et værk bearbejdes, kan der samtidig ske det, at

  • nye komponister kommer til
  • og/eller oprindelige komponister udgår
  • nye arrangører kommer til
  • og/eller oprindelige arrangører udgår

Når teksten til et værk bearbejdes, kan der samtidig ske det, at

  • teksten gendigtes ved at nye forfattere kommer til
  • og/eller oprindelige forfattere udgår
  • teksten oversættes til et andet sprog

De oprindelige komponister og tekstforfattere til et værk, skal altid give deres skriftlige samtykke til bearbejdelse af deres musik eller tekst. Se afsnittet nedenfor om "Anmeldelse af en ny version".

En komponist har ret til at give tilladelse til og anmelde et nyt arrangement af sit eget værk, uden at spørge den oprindelige arrangør, hvis dennes arrangement er trukket helt ud af den nye version. En komponist har ret til at anmelde en arrangementsløs version af sit eget værk, selvom det tidligere er anmeldt som et originalværk med arrangører.

Anmeldelse af en ny version

Underskrifter ved anmeldelse af en ny version

Ved anmeldelse af en ny version med ny fordeling / ny sammensætning af ophavsmænd, skal samtlige oprindelige (også eventuelt udgåede) komponister og tekstforfattere på det oprindelige værk skrive under på, at de er indforståede med, at der er kommet en ny version af værket med en ny fordeling. Har den nye anmeldelse de nødvendige underskrifter, registreres den som en selvstændig version, i tilknytning til det oprindelige værk. I modsat fald registreres den ikke, før de manglende underskrifter er modtaget.

Benyttes den nye version ved fremførelser fra en bestemt dato, skal det fremgå tydeligt af anmeldelsen. Er titlen den samme på begge versioner, registreres værkerne med til- henholdsvis fra-dato i forlængelse af titlen. Vi kan dog ikke garantere korrekt afregning, da der vil være registreret to næsten ens værker. Se afsnittet nedenfor om "Afregningsmæssige konsekvenser ved flere næsten ens værker med samme titler".

Benyttes den nye version ved bestemte fremførelser (fx livefremførelser eller fremførelser med en bestemt solist), skal det fremgå tydeligt af anmeldelsen. Vi registrerer oplysningen, men kan ikke garantere korrekt afregning, da der vil være to næsten ens værker. Se afsnittet "Afregningsmæssige konsekvenser ved flere næsten ens værker med samme titler".

Skal den nye version erstatte det oprindelige værk, kan det kun ske, hvis det oprindelige værk ikke findes i handel og vandel, og udtrykkeligt trækkes tilbage. Hvis værket er indspillet (gælder også demo-indspilning), kan det i sagens natur ikke trækkes tilbage fra handel og vandel. Hvis værket har været fremført live, men endnu ikke er afregnet, kan det heller ikke trækkes tilbage. I så fald skal det oplyses, fra hvornår den nye version benyttes.

Ændring i bandsammensætningen

En ændring i sammensætningen i bandet begrunder ikke i sig selv en ny fordeling på et værk. Ændringer i fordelingen og/eller i sammensætningen af ophavsmændene på et værk, skal altid være begrundet i, at nuværende eller tilkomne ophavsmænd har ydet en skabende indsats i forhold til det oprindelige værk, og at eventuelt udgåede ophavsmænds indsats på det oprindelige værk ikke eksisterer på den nye version.

Hvis der, på grund af ændringer i bandet, er skabt en ny version af et værk, skal det anmeldes som en ny version med underskrift fra samtlige oprindelige komponister og tekstforfattere. Se afsnittet "Anmeldelse af en ny version".

Afregningsmæssige konsekvenser ved flere næsten ens værker med samme titler

Ved anmeldelse af en ny version af et værk, vil den nye version blive registreret som et selvstændigt værk i tilknytning til det oprindelige værk. Hvis den nye version har samme titel som det oprindelige værk, vil der således være registreret to næsten ens værker, hvilket kan give problemer i afregningen, hvis vi ud fra den modtagne rapportering (fx KODA-lister) ikke kan skelne mellem de to udgaver af værket. Vi opfordrer derfor til, at man ved bearbejdelse af et eksisterende værk, ændrer titlen så meget, at der klart kan skelnes mellem de to værker. Samtidig opfordrer vi til, at udfyldelsen af KODA-listerne bliver så udførlig som muligt med den præcise titel og samtlige ophavsmænd nævnt. Er der ikke plads til at skrive samtlige navne på selve KODA-listen, kan der vedlægges en mere udførlig liste.

 

The Blue Van

PORTRÆT

Danmark er klar til rigtig rock

Læs og lyt

Sådan bruger du musik i en butik