Tilbage til "Afregningsområder"
KODA har tradition for at udbetale et tillæg for den første gang et musikværk spilles offentligt, hvis altså denne såkaldte uropførelse foregår i Danmark, på Grønland eller Færøerne. De nærmere omstændigheder, der udløser et uropførelsestillæg kan du læse om på denne side.
Hvem kan få uropførelsestillæg?
Alle medlemmer af KODA har potentielt mulighed for at modtage uropførelsestillæg for deres værker.
Kan jeg få et uropførelsestillæg fra udlandet?
KODA og det norske selskab TONO er de eneste to selskaber i verden, der udbetaler uropførelsestillæg. Hvis dit værk bliver uropført i fx Frankrig, mister du altså muligheden for uropførelsestillæg på netop det værk.
Hvis dit værk bliver uropført i Norge, er det berettiget til uropførelsestillæg fra det norske selskab TONO. I så fald bør du sende en mail til KODA på international_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk med oplysninger om tid, sted, eventuel koncertarrangør og selvfølgelig værktitlen. Vi giver herefter TONO besked om, at dit værk er blevet uropført i Norge, så vi sikrer at du modtager tillægget.
Hvornår får jeg udbetalt mit uropførelsestillæg?
Uropførelsestillæg bliver udbetalt i september måned, året efter uropførelsen. På det tidspunkthar vi fået indrapporteret alle fremførelser for det foregående år, så vi kan konstatere hvornår musikværket er spillet første gang, og ikke mindst hvor mange værker, der skal deles om beløbene i årets uropførelsespuljer.
Hvis vi har udbetalt et uropførelsestillæg, men senere får oplysninger om at den egentlige uropførelse er sket på et tidligere tidspunkt, så ændrer vi ikke på det oprindeligt udbetalte beløb.
Hvilke værker kan få uropføresestillæg?
Stort set alle værker er berettiget til uropførelsestillæg. Urtillægget knytter sig til selve grundkompositionen. Derfor kan følgende værktyper få urtillæg:
- alle nykomponerede originalværker
- ny musik til eksisterende tekst
-
musik-påmusik værker. Se Bearbejdelse af frie ophavsmænds værker.
Hvilke værker kan ikke få uropførelsestillæg?
- ny version af eksisterende musik
- ny tekst til eksisterende musik
- improvistion
- kendingsmelodi, signatur, jingle, vignetmusik
- trailer
- reklamemusik
- mekanisk installation
- musik til tv serier får kun udbetalt urtillæg for helt nyt materiale, og ikke for genbrug eller varieret genbrug af eksisterende materiale
- tema underlægning til konkurrencer og lignende vil typiskfå urtillæg på baggrund af 1. program
- sampling, medley og potpourri (nykomponeret afsnit kan eventuelt få urtillæg)
-
library musik
Hvilke områder udløser et uropførelsestillæg?
Dit værk får et urtillæg når det uropføres:
- i landsdækkende radio og tv
- i regional radio og tv
-
ved koncerter
Hvilke områder udløser ikke et uropførelsestillæg?
Nogle afregningsområder udløser ikke et urtillæg, for eksempel fordi de bliver afregnet på baggrund af stikprøver. Urtillægget går dog ikke tabt. Værket får i stedet sit uropførelsestillæg for den førstkommende opførelse indenfor et af de områder, der normalt udløser urtillæg.
Stikprøveområder:
- lokaltv
- lokalradio
- visse internetområder
-
musik til biograffilm får ikke uropførelsestillæg for biografpre,ieren, da grundlaget for afregning her er det samlede antal solgte billetter i hele visningsperioden. Urtillægget beregnes i stedet på grundlag af den første visning på landsdækkende tv.
Kan jeg miste retten til uropførelsestillægget?
Der er kun to tilfælde hvor du helt mister muligheden for at dit værk får et urtillæg:
Hvis dit værk uropføres udenfor dansk eller norsk terroitorium
Hvis dit værk fremføres indenfor området musikdramatiske rettigheder, også kaldet store rettigheder, det vil sige musik til opera, operetter, musicals, balletter og revyteater. Disse rettigheder forvalter KODA nemlig ikke.
Hvor meget får jeg udbetalt i uropførelsestillæg?
Hvor meget du får udbetalt afhænger af:
- det afregningsbeløb du oprindeligt fik for uropførelsen af værket
- hvor uropførelsen foregik (radio, tv eller koncert)
- hvor lang tid dit værk blev spillet ved uropførelsen
- hvor stor årets uropførelsespulje blev
Du kan se konkrete beløbseksempler på den præcise udregning af urtillægget. Du kan også læse flere detaljer om beregningen herunder.
Hvordan beregnes uropførelsestillægget?
Der eksisterer 3 uropførelsespuljer: tv, radio og koncert. Størrelsen af puljerne kan variere fra år til år.
Uropførelserne deler beløbet i hver enkelt pulje, i forhold til hvor meget hver uropførelse har modtaget i oprindelig afregning:
Tillæg for uropførelse= oprindeligt afregningsbeløb x urfaktor
Vi beregner urfaktoren som beløb i puljen / summen af de oprindelige afregningsbeløb.
Urfaktoren for uropførelser i 2010, udbetalt i september 2011 er:
- Radio 5,99 kr.
- Tv 0,68 kr.
- Koncert 2,36 kr. / 1,18 kr. (afhængigt af opkrævningen på koncerten)
Her er pointværdierne for uropførelser 2010 (afregnet september 2011) til opdatering af hjemmesiden:
Uropførelsestillægget for radio og tv bliver altid beregnet som om det var en live fremførelse.
| Uropførelse: | Max beløb pr. værk | Max beløb pr. autor/ indtjeningsår |
| 2009 | 50.000 kr. | 100.000 kr. |
| 2010 | 62.000 kr. | 110.000 kr. |


