Eksempler på hvordan selskaberne i udlandet håndterer fremførelser
Eks. på selskabernes håndtering af forskellige fremførelser
Selskaberne har forskellige regler og tariffer. Nedenfor er nogle typiske eksempler på deres ligheder og forskelligheder.
* Mange selskaber benytter sig af stikprøver for lokalradio og lokal-tv, hvor kanalerne kun skal rapportere en mindre del af deres årlige musikforbrug, fx en uge. Mange selskaber indhenter fuld rapportering fra de nationale radio- og tv-stationer. Her kan du som udgangspunkt forvente at få penge for alle dine fremførelser. Hvis din musik ikke er spillet i stikprøveperioden, får du ingen penge. Her kan du læse mere om fuld rapportering eller stikprøver.
* Nogle selskaber stiller ikke krav til koncertarrangøren om at indsende koncertoplysninger. For at modtage penge må du selv være aktiv og indsende koncertoplysninger til KODA eller til det lokale selskab i udlandet. Her kan du læse mere om koncerter.
* Selskaberne kan have svært ved at identificere film, da film ofte får lokale titler i udlandet, uden tilknytning til originaltitlen. Du kan læse mere om afregning for musik brugt i film i vores folder om emnet.
* Kun i Danmark og Norge opererer man med det såkaldte uropførelsestillæg. Hvis verdenspremieren sker i et af disse to lande, får du et ekstra beløb. Sker verdenspremieren i et andet land, har du ikke ret til uropførelsestillæg fra KODA på det pågældende musikværk.
* Mange selskaber afregner ikke for reklamemusik. Der findes ofte flere reklamer for det samme firma/produkt, hvilket gør det svært at identificere nøjagtig hvilken reklame, som er blevet vist. Du kan også læse mere om musik i reklamer.
* Mange selskaber afregner endnu ikke for musik i internetradio. Du kan læse mere om det under "Spørg KODA" og "Min musik kan downloades fra internettet og bliver spillet på netradio i udlandet. Får jeg penge for det?"
Her kan du se en oversigt over fremførelsesområder, selskaberne ikke afregner for.
