Du er herForside>Medlem>Fra værk til udbetaling>Afregning
Del

Radio/ tv via kabel- og satellit

Tilbage til "Afregningsområder"

Udbetaling for viderespredning af musik brugt i kabel og satellit radio og tv.

Bedre afregning for satellit-tv

Pr. 1. januar 2010 har PRS og KODA indgået en ny aftale til fordel for de danske rettighedshavere. Aftalen som KODA har indgået med PRS stiller de danske rettighedshavere på de nævnte stationer væsentligt bedre end tidligere.

MTV og EUROSPORT m. fl.

Nogle af de tv-kanaler, vi kan modtage i Danmark, er oplinket fra andre lande. Det drejer sig primært om satellit-kanaler, såsom MTV, Eurosport etc. som bliver oplinket fra ét land, men som kan modtages i en række lande.

Fremfor at hvert modtager-land bruger ressourcer på at fordele penge for den samme kanal, sender ophavsretsselskabet i hvert modtager-land penge til ophavsretsselskabet i oplink-landet. Dette ophavsretsselskab får rapporteret, hvilken musik som er brugt på kanalen og de fordeler derefter alle pengene.

Fx bliver kanalen Eurosport oplinket fra Frankrig. KODA - og en række andre selskaber - sender derfor penge til det franske ophavsretsselskab, SACEM, som så fordeler pengene. Pengene som bliver opkrævet i Danmark er det såkaldte kabel-beløb for viderespredning. Det er en effektiv procedure som sikrer, at man kun bruger ressourcer på den samme kanal én gang. Omvendt betyder det, at kanalerne bliver afregnet i henhold til reglerne hos de udenlandske ophavsretsselskaber. Ofte afregner selskaberne på baggrund af stikprøver (fx 2 ugers musikbrug pr. år), hvilket betyder, at man ikke kan være sikker på, at modtage penge for sine fremførelser.

Danske kanaler

I mange tilfælde har denne praksis ikke den store betydning for de danske rettighedshavere, fordi der ikke bliver spillet megen dansk musik på kanalerne. Men nogle satellit-kanaler har en sendeflade, som er rettet specielt mod Danmark, og hvor indholdet af dansk musik er større. Mange af disse 'danske' kanaler bliver oplinket fra England, og hidtil har det været det engelske selskab PRS, som har afregnet for kanalerne.

Discovery Channel, Animal Planet og Cartoon Network

Kanalerne Discovery Channel, Animal Planet og Cartoon Network har ikke noget dansk program-indhold men rummer et vist omfang af danske reklamer. Fremover vil KODA sende oplysninger til PRS om danske reklamer - vist i dansk tv - men primært fra TV2's stationer. PRS vil så inddrage de danske reklamedata i deres program-data. Det vil sige, at flere danske reklamer end tidligere vil blive afregnet.

TV3+, TV3 Puls, MTV og 6'eren

Nogle kanaler har et vist dansk program-indhold samt danske reklame-blokke, såsom TV3+, TV3 Puls, MTV og 6'eren. KODA vil fremover også her sende oplysninger til PRS om de danske reklamer og PRS vil derudover hæve deres stikprøve til 50%, hvilket betyder, at halvdelen af sendefladen for dissse kanaler vil blive afregnet (hvilket er langt mere end tidligere).

TV3, Kanal 4, Kanal 5 og Voice TV

Endelig er der nogle kanaler med et stort dansk program-indhold, såsom TV3, Kanal 4, Kanal 5 og Voice TV. Hidtil har PRS afregnet for disse kanaler baseret på mindre stikprøver. Fremover vil KODA selv afregne for disse kanaler på baggrund af fuld rapportering, som vi vil modtage fra PRS. Det vil sige, at hvis dansk musik bliver spillet på en af disse kanaler, vil man fremover kunne forvente at modtage afregning via KODA. Aftalen er gældende for fremførelser i 2009 og frem. I øjeblikket er et samarbejde med PRS omkring levering af rapporteringsdata i gang, og afregningstidspunktet for 2009 data ligger derfor endnu ikke fast.

Keld Heick

PORTRÆT

Den hemmelige Heick

Læs og lyt

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad