Du er herForside>Medlem>Fra værk til udbetaling>Afregning
Del

Lokalradio

Tilbage til "Afregningsområder"

Udbetaling for musik spillet på lokalradio.

Hvordan får KODA oplysning om den musik der bliver spillet?

KODA får oplysninger om den musik der bliver spillet fra de ca. 250 nuværende lokalradioer. Afregningen er opdelt i to puljer:

• Lokalradioer, der oplyser musikforbruget i stikprøver. Det gælder de fleste.
Lokalradioer, der oplyser det fulde musikforbrug. (100% rapportering)

Hvad de fleste lokalradioer angår, indhenter KODA en stikprøve på fem procent af lokalradioernes årlige musikforbrug, svarende til mere end 200.000 fremførelser. Det totale antal fremførelser udgør dermed mere end fire millioner spillede musikværker pr. år.

Der skal for mange ressourcer til 100% rapportering

Hvis alle fremførelser skulle rapporteres til KODA, ville der kun være få øre til fordeling blandt rettighedshaverne. Vi skønner, at over to tredjedel af det tocifrede millionbeløb, som årligt indbetales fra lokalradioerne, ville gå til udgifter ved behandling af rapporteringen med henblik på afregning, såfremt alle tv- og radiostationer skulle rapportere 100 ptc. Stikprøver er med andre ord en nødvendighed, men også en fordel for lokalradioerne. Det ville formodentlig slet ikke kunne lade sig gøre for lokalradioerne at rapportere 100 pct., da driften ofte er baseret på ulønnet arbejdskraft. For lokal-tv er stikprøven fra 2007 på 20 % og der rapporteres 12 uger.

Stikprøver danner grundlaget for afregning af musik på lokalradio

Med bistand fra Handelshøjskolen i København, har vi udarbejdet et system med stikprøver der fungerer sådan at den enkelte lokalradio oplyser sit musikforbrug i to eller tre statistisk udvalgte uger på et år. Det giver et udsnit på fem procent af hver lokalradios musikforbrug på årsbasis. Den statistiske udvælgelse af ugerne sikrer, at stikprøverne bliver ligeligt fordelt over hele året. Stikprøvesystemet medfører, at vi ikke oplyser medlemmerne om, hvilke perioder den enkelte lokalradio rapporterer til KODA.

Sådan beregner vi afregningsbeløb

For begge puljer
• Lokalradioer, der oplyser musikforbruget i stikprøver.
Lokalradioer, der oplyser det fulde musikforbrug.
gælder, at et musikværks point er lig med musikværkets faktiske spilletid i en udsendelse (ét minut er lig ét point). Vi beregner afregningsbeløbet for fremførelsen af det enkelte musikværk i hver af de to puljer ved at gange musikværkets point med puljens kroner pr. point.

Se nyeste og tidligere udgaver af KODA's medlemsblad