Tilbage til "Afregningsområder"
Udbetaling for koncerter i den subventionerede koncertpulje.
Koncert: Subventioneret
Den subventionerede pulje er primært til partiturmusik eller anden musik, der i kompositionsteknisk forstand rækker ud over de mest enkle musikformer. At puljen "subventioneres" betyder, at puljebeløbet bliver tilført ekstra midler fra andre indtægtsområder. Puljen omfatter blandt andet koncerter med landsdelsorkestre, på musikkonservatorierne og i en række musikforeninger.
For at koncerter arrangeret af den enkelte koncertarrangør kan komme i denne pulje er det et overordnet kriterium, at der spilles musik, som i kompositionsteknisk forstand rækker ud over de enkleste former, og hvor autor (f.eks via sit partitur), har en høj grad af kontrol over enhver given fremførelse. KODA's bestyrelse arbejder ud fra dette og en række andre fastsatte adgangskriterier til Subventioneret afregningspulje.
Sådan beregner vi afregningsbeløb
Fra 2009 gælder nye fordelingsregler, så subventioneret afregning sker ad to omgange. Først afregnes et grundbeløb i Vederlagsbestemt pulje; altid 1.000 point pr. koncert uanset det opkrævede vederlag eller antallet af koncerter. Grundbeløbet er dermed uafhængigt af regler om pointgivning og periodisk reduktion, som måtte gælde for øvrige koncertpuljer - lige som koncerterne i denne afregning heller ikke indgår som repertoiregrundlag for baggrundsmusik. Herefter afregnes et beløb fra Subventioneret pulje.
For at kunne imødekomme så meget subventioneringsegnet repertoire som muligt, er det desuden besluttet at subventinering kan finde sted på 3 pointniveauer, idet subventioneringsbeløbet ikke må være i positiv ubalance med den økonomi, arrangøren iøvrigt har investeret i koncerten. Pointniveauerne er som det fremgår af nedestående skema 250/313 - 750/938 - 1000/1250 points.
Sådan ser det ud på dine afregningsbilag
På dine afregningsbilag vil den samlede subventionerede afregning derfor bestå af to beløb, som totalt udgør afregningsbeløbet; ét beløb fra Vederlagsbestemt pulje + ét beløb fra Subventioneret pulje. Højere afregningsværdi når arrangøren har en fast aftale med KODA
For fortsat at tilskynde til, at flest mulige koncertarrangører inden for dette område indgår aftaler med KODA, vil en koncerts afregningsværdi være 25 pct. højere for de koncerter, hvor ansvarlig arrangør har en fast aftale med KODA om betaling og rapportering.
Oversigt med de forskellige pointværdier
Herunder kan du se eksempler på forskellige pointværdier, som gælder den væsentligste del af afregningsbeløbet for subventioneret pulje. En koncert i Subventioneret afregningspulje, hvor koncertarrangøren har en aftale, afregnes således maksimalt med 1.250 point, mod en afregning på 1.000 point for en koncert, som ikke er dækket af en aftale:
| Koncertarrangør UDEN aftale | Koncertarrangør MED aftale |
| 1000 | 1250 |
| 750 | 938 |
| 250 | 313 |
| Koncertarrangører | Uden aftale | Med aftale |
| Landelsorkestre, DR, symfoniorkester og vokalensembler, basisensembler, specialensembler, og de unge tonekunstnerselskaber | 1000 | 1250 |
| Musikforeningerne og festivaller med omkostningstunge produktioner, samt konservatoriekoncerter der ikke er elevkoncerter | 750 | 938 |
| Konservatoriernes lærer/elev koncerter *) samt kammerkoncerter og festivalkoncerter med omkostningslette produktioner *) Koncerter afholdt på workshops og lignende, på rytmiske spillesteder eller 'torsdagscafe' afregnes alene i Vederlagsbestemt pulje | 250 | 313 |
Loft over subventionering - reduktionsfaktor
Der er sat et loft over, hvor meget et enkelt værk kan subventioneres med over en årrække. Dette håndteres rent praktisk ved, at der i Subventioneret afregningspulje er indført en reduktionsfaktor.
Værdien af reduktionsfaktoren afhænger af, hvor mange gange tidligere et værk er subventioneret via afregning i Aftalebestemt pulje/Subventioneret pulje i perioden fra 1996 og frem til seneste afregning. Reduktionsfaktoren ganges med det oprindeligt beregnede beløb, for på denne måde at nå frem til fremførelsens endelige afregningsværdi.
Reduktionsfaktor:
| Subvent. antal gange *) | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | >10 |
| Reduktionsfaktor | 100 | 50 | 33 | 25 | 20 | 17 | 14 | 13 | 11 | 10 | 10 |
*) "Antal gange" skal læses som "tidligere antal fremførelser i Aftalebestemt pulje/Subventioneret pulje".
Koncertens varighed
Det samlede afregningsbeløb for den enkelte koncert deles mellem de spillede musikværker i forhold til hvert enkelt musikværks spilletid.´Er spilletiden ikke oplyst på KODA-listen, benyttes den varighed, som ophavsmanden har angivet på værkanmeldelsen. Varer koncerten mindre end 40 minutter, eller udgør den beskyttede musik mindre end 40 minutter af den samlede spilletid, sætter vi beregningsmæssigt koncertvarigheden til 40 minutter.
Ansøgning om subventionering
Autorerne kan ansøge om, at enkeltstående koncerter afregnes i Subventioneret afregningspulje. Også her skal den enkelte koncert opfylde en række adgangskriterier. Bedømmelsen af disse ansøgninger foretages af KODA's bestyrelse.
Ansøgningsfristen for at søge om subventionering er d. 1. februar året efter koncerten har fundet sted. Yderligere oplysninger vedr. subventionerede koncerter, kan du få hos Musikfaglig Rådgiver Jens Bruno Hansen på jbh_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.
Læs mere om kriterier for ansøgning her
De øvrige puljer på koncertområdet
Koncert og restaurant/spillested, Mekanisk musik, Subventioneret koncertpulje, Kirkekoncerter, Tivoli, Teaterkoncerter, Mellemaktsmusik, Selvarrangerede koncerter


