Tilbage til "Afregningsområder"
Udbetaling for musik i grønlandsk og færøsk radio og tv.
Hvordan får KODA oplysning om den musik der bliver spillet?
Grønlandsk og færøsk radio og tv oplyser hvert spillet musikværk med titel, ophavsmænd og spilletid til KODA. Dette gælder både for radio- og tv-fremførelser. Spilletiden oplyses enten på hvert musikværk for sig eller sammenlagt for mange små stykker musik, der spilles gentagne gange. Desuden oplyser kanalen, hvor musikværket er spillet, titlen på udsendelsen, samt om musikværket er spillet live eller mekanisk (dvs. fra plade/cd/mc/musikvideo etc.). I det omfang, der sendes de samme programmer som i DR og TV2, genbruger vi oplysningerne herfra.
Stationens egenproducerede udsendelser
For stationernes egenproducerede udsendelser modtager vi oplysninger om spillet musikværk med titel, ophavsmænd og spilletid. Spilletiden oplyses enten på hvert musikværk for sig eller sammenlagt for mange små stykker musik, der spilles gentagne gange. Desuden oplyser kanalen, hvor musikværket er spillet, titlen på udsendelsen, samt om musikværket er spillet live eller mekanisk (dvs. fra plade/cd/mc/musikvideo etc.).
Sådan beregner vi udbetalingen
For hver fremførelse får musikværket et antal point. Beregningen af point sker på grundlag af:
- Kanalen, hvor musikværket er spillet
Kanalerne er delt op i hovedområder med forskellige point pr. minut:
- Mekanisk fremførelse 30 point pr. minut
- Live fremførelse 180 point pr. minut
Om fremførelsen er live eller mekanisk
Vi beregner en fremførelse med live point, både når der er tale om egentlig live optræden, og når fremførelsen sker til playback. Det er desuden en betingelse, at stationen selv har produceret udsendelsen. De to første gange, udsendelsen vises, afregner vi fremførelsen med live point. Eventuelt efterfølgende udsendelser afregnes med mekanisk point. Vi beregner en fremførelse med mekanisk point, når musikværket afspilles fra en plade, cd, mc, musikvideo etc.
Tidsfaktor, hvis live
Tidsfaktoren afhænger af fremførelsens faktiske varighed - og tidsfaktor indgår kun i beregningen, når musikken spilles live på de nævnte områder. Værdierne for live-fremførelser er vist herunder:
| Varighed | Tidsfaktor |
| 0-0,59 min | 0,5 |
| 1-3,59 min | 0,8 |
| 4-3,59 min | 1,2 |
| 7-9,59 min | 1,7 |
| > 10 min | 2,5 |
Tidsfaktoren bruges ikke når radio- eller tv-stationen oplyser en sammentalt spilletid for flere stykker musik. Det kan også dreje sig om følgende andre måder at bruge et musikværk på:
1. Som kendingsmelodi, jingle, signatur, reklamespot, vignet, logo eller trailer
2. Som tema underlægning til konkurrencer
3. Som underlægning for digtrecitation, for lyddigt, for avantgarde hørespil eller for montage o. lign.
4. Værker bestående af fri improvisation.
Særlige forhold:
Kendingsmelodier, jingler, mv.
Kendingsmelodier, jingler, signaturer, breakere, reklamespots, vignetter, temaunderlægning til konkurrencer og lignende brugt i en udsendelse, beregner KODA med 50% af de nævnte point for mekanisk fremførelse. Bortset fra logoer, som afregnes med 10% af de nævnte point for mekanisk fremførelse.
Musik brugt i ikke egentlige udsendelser fx trailer, breaker, oplæg mm, afregnes altid med 10 % af de nævnte point for mekanisk fremførelse.
Beregning af afregningsbeløb
Spilletid x tidsfaktor (hvis "live") x point pr. minut x kr. pr. point.


