Tilmeld nyhedsbrev

Filmmusik

Læs her hvordan vi får besked om den musik, der bliver brugt i film og alt praktisk om  registrering og anmeldelse.

Tilbage til "Afregningsområder"

Cue sheet

Når din musik er med i en film, får vi besked om det via et såkaldt cue sheet. Et cue sheet er en liste over alle de værker der er brugt i en film. Du skal selvfølgelig stadig også selv anmelde dine  musikværker til os.

Oplysning om musik brugt i film

Cue sheetet anmeldes ved brug af dette filmskema, der også indeholder en nærmere vejledning. Skemaet kan bruges af både komponister og filmproducenter. Det er filmproducentens ansvar, at cue sheetet bliver udfyldt og indsendt til KODA. Undertiden er det dog hovedkomponisten, der påtager sig selve udfyldelsen af skemaet.

De enkelte cues, som indgår i en films underlægningsmusik, kan med fordel sammentælles til ét værk, som på cue sheetet kaldes filmens titel. Det vil lette både KODAs og dit arbejde. Værker, som måske har eller får et eget liv ved f.eks. at blive udgivet på cd, registreres som et selvstændigt værk på cue sheetet. Det gælder også værker med tekst.

Det udfyldte cue sheet sender du til tvrapportering_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.

Det er vigtigt at du anmelder de enkelte værker til os. Det letteste er at bruge Mit KODA/ eAnmeld. Også filmens samlede underlægning (med filmens titel som værkets titel), skal anmeldes som et selvstændigt værk.

Vi registrerer så hurtigt som muligt oplysningerne fra cue sheetet i vores system og via et månedligt udtræk bliver oplysningerne tilgængelige for de fleste af vore søsterselskaber. Det er med til bedre at sikre, at din filmmusik bliver afregnet ved en eventuel fremførelse i udlandet.

Ønsker du at se cue sheetet på en film, som du har leveret musik til (fx for at se hvilken varighed dit værk er registreret med), er du velkommen til at kontakte KODA's Medlemsinformation på medlem_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk.

Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K
Tlf.: 33 30 63 00      
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.koda.dk

  • Kunde
  • Nyheder

    Tilmeld Nyhedsbrev