Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Kønsstatistik

Kvindelige musikskabere er fraværende i toppen af dansk musik

Kodas første kønsstatistik viser en kønsubalance i indtjeningen hos de danske musikskabere, og den bliver markant større jo højere deres indtjening er. Det er en skævhed, der skal ændres ved, lyder det fra Koda.

I de senere år har der været et stigende fokus på kønsubalancen i musikbranchen. For at kaste lys over udfordringerne i den del af musikbranchen, som Koda repræsenterer, udgiver Koda nu sin første detaljerede statistik om kønsbalancen blandt komponister og sangskrivere.

Kodas kønsstatistik viser en ubalance både målt på kønsfordelingen generelt og på indtjeningsniveau. Andelen af kvindelige rettighedshavere udgør kun 19 procent af Kodas medlemmer, og deres andel af udbetalinger fra Koda er endnu mindre. De kvindelige medlemmers musik blev kun spillet i et omfang, der gjorde, at ti procent af udbetalingerne gik til dem.

Vi går glip af et umådelig stort potentiale og en masse talent

- Niels Rønsholdt

 

Ubalancen er mest markant, når vi ser på de medlemmer, som får spillet deres musik i et så stort omfang, at de kan tælles med blandt de bedst indtjenende i Koda. Ud af de 118 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2019, var blot ni kvinder. Det svarer til, at kvinderne modtog seks procent af det samlede udbetalingsbeløb i den højeste indtægtsgruppe.

Behov for mere viden og en fælles indsats

Ifølge Kodas bestyrelsesformand, Niels Rønsholdt, er kønsubalancen skyld i, at et stort potentiale går tabt:

”Disse tal afspejler på ingen måde det omgivende samfund, og vi går glip af et umådelig stort potentiale og en masse talent, som kunne gavne udviklingen og konkurrencen i hele den danske musikbranche”.

 

10%

af Kodas samlede udbetalingsbeløb gik til kvinder i 2019

 

Niels Rønsholdt mener, at tiden er inde til et samlet og gennemgribende opgør med kønsubalancen i dansk musik, men peger også på behovet for mere viden:

”Kodas data siger ikke noget om årsagerne til, at tingene ser ud, som de gør, men forhåbentlig kan de bidrage til behovet for at få det afdækket. For hvis vi som branche skal løse problemet, skal vi kende problemets rod. Hvad er barriererne for en mere jævn kønsrepræsentation i den skabende del af musiklivet? Hvad er det, der gør, at så få kvinder når toppen af indtægtsskalaen? Hvad er kulturelt, hvad er strukturelt, og hvor i kæden bor de egentlige forhindringer? Der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind fra mange sider for at at komme denne helt utidssvarende skævhed til livs. Vi kan alle sammen gøre noget, og vi skal alle sammen påtage os et ansvar.”

 

Kvinder og mænd får det samme per afspilning

Som en forudsætning for at læse Kodas kønsstatistik er det afgørende at være bevidst om følgende:

  • Adgangskravet til et medlemsskab af Koda er det samme uanset køn eller kønsidentitet. Medlemskabet kræver, at man har skabt eller været med til at skabe et unikt musikværk eller tekst til et.
  • De fordelingsnøgler, som Koda udbetaler efter, er ens for alle uanset køn eller kønsidentitet. Hvis for eksempel en kvinde får spillet et nummer i tre minutter på DR’s P3, får hun udbetalt det samme som en mand, der får spillet et nummer i tre minutter på DR’s P3. Og sådan gælder det for alle Kodas udbetalingsområder.

Ubalancen er både bekymrende og forventet

I statistikken kan man læse, hvordan kvinder og mænds andel af udbetalingsbeløbet fordeler sig på de fem områder, hvor der blev udbetalt flest penge til Kodas medlemmer i 2019. Igen kan man se en generel ubalance, som dog er mest udtalt på tv-området, hvor kvinderne kun modtog fire procent af det samlede udbetalingsbeløb.

Ubalancen bliver også her endnu mere tydelig, hvis man ser på de bedst indtjenende medlemmer på de fem områder. Ud af de ti bedst indtjenende medlemmer på de fem områder, finder man kun tre kvinder ud af 50 navne på listen. Herudover viser kønsstatistikken, at siden kvindernes andel af det samlede udbetalingsløb toppede i 2012, er det faldet med 20 procent til 9,9 procent i 2019.

Vi har allerede gennem Koda Kultur investeret i projekter, der arbejder for at fremme den kvindelige repræsentation i musikken

- Anna Lidell

 

For næstforkvinde i Kodas bestyrelse, Anna Lidell, som i en årrække har været engageret i kønsproblematikken i dansk musik, understreger de nye tal alvoren i et velkendt problem:

”Tallene i Kodas kønsstatistik er på én og samme tid bekymrende og forventet. Vi har længe vidst, at det stod grelt til med kønsbalancen, og derfor er det også et af fire strategiske fokusområder i Kodas nye kulturstrategi. Vi har allerede gennem Koda Kultur investeret i projekter, der arbejder for at fremme den kvindelige repræsentation i musikken. Den indsats fortsætter vi, da en ændring kræver et langt sejt træk.”

Kodas kønsstatistik 2020

Kodas kønsstatistik fokuserer på de økonomiske forhold mellem de to køn ’kvinde og mand’ med udgangspunkt i udbetalingsdata fra 2019. Dermed giver statistikken svar på spørgsmål som: Hvor stor en andel af Kodas udbetalinger er gået til henholdsvis kvindelige og mandlige rettighedshavere? Er der forskel i udbetalingerne blandt kvinder og mænd på forskellige områder, og er der forskel på, hvor mange musiknumre mænd og kvinder skaber?

Hent Kodas kønsstatistik 2020