Lokalradio

Udbetaling via stikprøve

Udbetaling fra lokalstationerne på radioområdet sker via 5 % stikprøve. Det betyder, at alle lokalradio-stationer indsender stikprøverapportering for to til tre uger fordelt på et helt år. Udvælgelsen af uger sker på baggrund af en statistisk udvælgelse og sikrer, at stikprøverne bliver ligeligt fordelt over hele året. Stikprøvesystemet medfører, at vi ikke oplyser medlemmerne om, hvilke perioder den enkelte lokalradio rapporterer til Koda.

Lokalstationerne repræsenterer flere  mindre stationer, der samlet betaler et begrænset beløb til Koda for deres musikbrug. Stikprøver er indført for at skabe en bedre sammenhæng mellem indtægter på området, de ressourcer lokalradio-stationerne har til rapportering og de ressourcer, Koda bruger på at behandle rapporteringen.    

Lokalradioerne omfatter ca. 150 større og mindre radiokanaler i Danmark.

Hvad betyder stikprøver for din udbetaling?
  • Stikprøve
    Er din musik blevet spillet i en stikprøveuge, modtager du en udbetaling svarende til, hvad der er blevet rapporteret for ugen.
  • Udenfor stikprøve
    Er din musik blevet spillet udenfor en stikprøveuge, får du desværre ingen udbetaling. Koda kan ikke oplyse om, hvilke uger der bliver udtaget til stikprøver.
Beløbseksempel    

Minutværdien på lokalradio er 15 kr. Du får altså 15 kr., hvis din musik bliver spillet i et minut på en lokalradio i en stikprøveuge.

Uropførsel

Der udbetales ikke uropførelsestillæg for en fremførsel på lokalradio.

Hvornår er der udbetaling?

Udbetaling for lokalradio sker i juni måned. Se dato for udbetaling i vores udbetalingskalender

Se dine udbetalinger fra radio på Mit Koda

På din kontooversigt kan du se alle detaljer om dine udbetalinger fra radio.

Gå til Mit Koda