Blanke lyd- og billedmedier

Penge fra Copydan

Koda modtager betaling for salget af uindspillede lyd- og billedbånd, som er en godtgørelse for den kopiering, rettighedshavernes musikværker udsættes for. Vi modtager betalingen fra Copydan Verdens TV, som foretager opkrævningen.

En tredjedel afregnes via støtteprojektet - de kollektive båndmidler

To tredjedele af betalingen afregner vi til rettighedshaverne som kompensation for hjemmekopiering. Den sidste tredjedel - kaldet de kollektive båndmidler - uddeles som projektstøtte efter ansøgning. Ansøgningen skal udfyldes online.

Hvordan fordeles pengene?

De opkrævede beløb for henholdsvis lydbånd og billedbånd (ekskl. 1/3 til kollektive midler) deler vi op i separate fordelingspuljer ud fra et skøn over befolkningens kopieringsvaner.

  • Lydbåndsbeløbet bliver fordelt med 75 pct. til godtgørelse for kopiering fra radio. Her genbruger vi oplysningerne om musikforbruget fra DR radio, lokalradio og kommercielle radioer. De sidste 25 pct. går til godtgørelse for kopiering fra fonogrammer, og her fordeles pengene på grundlag af oplyninger om fonogramsalget i Danmark, som vi henter fra NCB's afregninger.
  • Billedbåndsbeløbet går 100 pct. til godtgørelse for kopiering fra tv, og her genbruges oplysningerne om musikforbruget fra DR tv og TV2.
Beregning af afregningsbeløb

Der afregnes på baggrund af de beløb, som værket har optjent på de ovennævnte fremførelsesområder i samme afregningsår.