NCB – ’The Nordic Synch Model’

 

I sidste uge bød Koda velkommen til en eftermiddag med fokus på NCB’s synkroniseringsmodel, ’The Nordic Synch Model’.

Jurist i Forlags- & Medlemsservice, Jakob Thors, havde fået rollen som dagens facilitator, og kunne byde velkommen til en lang række musikforlag, som havde ønsket at høre om NCB’s synkroniseringsmodel.

NCB’s synkroniseringsmodel anno 2016

Medlemschef for NCB, Ditte Malm Andersen og Gina Rosland Eide, gennemgik NCB’s synkroniseringsmodel. Den nordiske synkroniseringsmodel blev lanceret for et år siden. Baggrunden var, at synkronisering blev forvaltet forskelligt af NCB’s medlemslande, og det ville give mening at efterstræbe at få en harmoniseret model.

’Sync-modellen er også en arbejdsdeling mellem rettighedshaverne og den kollektive forvaltning’, sagde Gina Rosland Eide og fortsatte: ’NCB fokuserer hovedsageligt på tv-produktioner og mindre produktioner. Rettighedshaverne sidder selv på de produktioner, hvor der er potentiale for større indtjening. På baggrund af det, har vi også lavet en prisliste. Her gør vi ikke forskel på forlæggere og på rettighedshaveres musik uden forlag. Dvs. rettighedshaverne kan selv kontakte NCB og vælge at bede om at NCB fakturerer på deres vegne, selv om der er egen forvaltning. Inden for vores mandat, er det selvfølgelig vores prisliste, vi følger’, fortalte Gina Rosland Eide.

Ditte Malm Andersen supplerede og fortalte: ’Vi har også talt en del med producenterne og broadcasterne, for at få deres syn på modellen. Producenterne har bedt om to ting: Garanteret licens og faste priser (budgettering), og noget af det samme gør sig gældende fra broadcasternes side, fx. TV2’.

Vigtig med information og opbakning

NCB gjorde opmærksom på, at det er meget vigtigt, at lytte til de krav og ønsker, som de møder fra omverden, og ét af ønskerne handler om muligheden for dialog: ’Efter sommeren har vi ikke længere nogen specifik telefontid - er vi der, så kan man bare ringe. Hjemmesiden står også for en større opdatering. Vi bruger også en del tid på markedsovervågning, og her har vi forbedret vores procedurer for at sikre kvaliteten af de data, vi får ind i rapporter’, fortalte Ditte Malm Andersen, og fortsatte: ’Vi starter i det hele taget også tidligt i processen, hvor vi bl.a. taler med filmskolerne, for at sikre en opbakning omkring ophavsretten i det hele taget’.

Loven om kollektiv forvaltning og dens betydning for selvforvaltning af synkroniseringsrettigheder

Jurist hos Koda, Kaspar Lindhardt, gav herefter et overblik over synkroniseringsretten, dvs. retten til at sammenstille musik og levende billeder. ’Synkronisering er et begreb, der lever i den forretningsmæssige verden, men ikke er så godt beskrevet i den ophavsretsmæssige verden, så grænserne er en gang imellem lidt flydende’, fortalte Kaspar Lindhardt.

Kaspar Lindhardt talte om de ophavsretsmæssige undtagelser, der gør sig gældende for DR og TV2: ’De stationer har nogle privilegier, som gør, at de med større lethed kan inkorporere musik i deres produktioner end andre kan - dvs. har de aftale med Koda, kan alt bruges uanset konkret mandat’, og fortsatte: ’I de politiske medieaftaler er der større og større krav om, at man lægger store dele af sin produktion i uafhængige produktionsmiljøer, for at sikre, at man kan opretholde et godt, eksternt produktionsmiljø’.

Kaspar Lindhardt gennemgik kravet i loven om kollektiv forvaltning, om at der skal være mulighed for selvforvaltning af rettighedskategorier. Koda skal selv fastlægge kategorierne, og de besluttede kategorier er som følger:

  •      Almindelig offentlig fremførelse (fx koncert, bio)
  •      Broadcast inkl. re-transmission
  •      Online (undtagen broadcast)
  •      Fono-mekanisk
  •      AV-mekanisk (fx spil)
  •      Synkronisering

Jakob Thors sagde tak til Kaspar Lindhardt og inviterede deltagerne på mødet til løbende at melde tilbage til Koda.

Nordisk synkroniseringsgruppe

Ditte Malm Andersen og Gina Rosland Eide gav deltagerne på mødet en kort introduktion til arbejdet i den nordiske arbejdsgruppe, som bestod bl.a. af repræsentanter fra musikforlæggerne. Arbejdsgruppen talte oprindeligt omkring 25 personer, som påbegyndte arbejdet med den nordiske synkroniseringsmodel for 4 år siden. Der har været mange interesser på spil hos de store og små forlag, ejerne og producenterne.

’Efter 4 års arbejde stod vi med en færdig model, og den store arbejdsgruppe blev herefter opløst. Nu har vi så en mindre, mere operationel gruppe, hvor hver ejer (selskab), har udpeget en deltager. Nu mødes referencegruppen efter behov et par gange om året, for at give feedback til hinanden og diskutere eventuelle behov for tilpasninger af modellen’, fortalte Ditte Malm Andersen.

’Det er jeres rettigheder, vi forvalter, og ønsker I ændringer til modellen, så er det op til jer at forhandle de ønskede ændringer med medlemmerne i referencegruppen. Vi kan give jer sparring, men I bestemmer, hvad modellen skal indeholde’, sluttede Ditte Malm Andersen.

Pro et Contra ved synkroniseringsmodellen, set med forlæggerøjne

VP for Iceberg Music Group, Mette Zähringer, var som deltager fra arbejdsgruppen, inviteret til at give et billede på fordele og ulemper ved NCB’s synkroniseringsmodel – set med forlæggerøjne.

’Vi har alle forskellige agendaer. Jeg har siddet i både den store gruppe og nu i referencegruppen, og arbejdet med at tilgodese de forskelliges ønsker, har været svært. Basis for den næste snak, kommer til at handle om, hvad NCB egentlig skal’, sagde Mette Zähringer.
Mette Zähringer påpegede nogle af de klare fordele ved synkroniseringsmodellen:

  •      Cleare rettighederne et sted – (Producenterne)
  •      Fremme brugen af ​​beskyttet musik
  •      Aflaste forlæggerne
  •      Mindre administration for rettighedshaverne

Og Mette Zähringer påpegede også nogle af ulemperne, som blev nævnt som værende følgende:

  •      Differencering af repertoire
  •      Overeksponering af ”populær” musik – sælge ud – hermed svært  
         at afsætte andetsteds
  •      Pakkeløsninger – aftaler
  •      Pro Aktive
  •      Nyt endnu ikke udgivet musik
  •      Kommunikation til/med NCB

Dagen sluttede af med spørgsmål fra salen og åben diskussion og vidensdeling. Bl.a. ville en forlægger gerne vide, hvordan det så ud med NCB’s provision. Ditte Malm Andersen kunne svare, at NCB’s provision på synkronisering pt. er 20 %, men bliver nedsat til 18 % fra den kommende afregning.