Invitation til Forlagsforum 12. juni 2017


Kære Musikforlægger

Mandag den 12. juni afholder vi Forlagsforum på Koda igen. Denne gang om eftermiddagen fra kl. 13.00 - 15.30. Efterfølgende vil Gorm Arildsen stå ved grillen på tagterassen, så vi får lejlighed til at sige god sommer til hinanden på hyggelig vis. Vi inviterer også de kollegaer, som I ind i mellem har kontakt med i det daglige, så I får lejlighed til også at møde nogle af de mere "sjældne" ansigter iblandt os.

Lidt om programmet

Mikael Kristiansen, Edition Wilhelm Hansen, har lovet at give en briefing fra Society Publisher Forum i Amsterdam, hvor der blandt andet blev valgt en ny co-chair for musikforlæggerne.

Tina Fauerholdt Rasmussen, fra Kodas Musikrapportering, kommer og giver en status på AV-området. Hun vil blandt andet komme ind på reklamer og arbejdet med en ny cue sheet database.

Henrik Øster Nielsen, Senior Consultant i Distribution & Projects hos NMP, vil fremover være tilstede ved møderne i Forlagsforum, så vidt det er muligt, så vi har en kyndig på online området til stede. Henrik vil kort kommentere Juni udbetalingen fra NMP, ligesom Henriette Helman Kristensen vil gøre det samme, hvad angår den halvårlige udbetaling fra NCB.

Tilmelding

Af hensyn til planlægningen vil jeg gerne have din tilmelding senest på torsdag den 8. juni kl. 11.00. Send mig en mail på mth@koda.dk

Når du tilmelder dig, så tilføj gerne om du planlægger at blive til grill arrangementet, eller om du er nødt til at gå straks efter den faglige del af programmet. Vi håber selvfølgelig at se rigtig mange af jer til begge dele.

Vel mødt i stueetagen på Lautrupsgade 9.

Venlig hilsen
Marianne Bergmann Thorkildsen
Forlagskonsulent
Repertoire afdelingen
mth@koda.dk

 

 

 

 

Dagens program 12. juni 2017

  • Generel orientering, v. Viceadministrerende direktør Gorm Arildsen
  • Opsamling på Kodas generalforsamling og status på implementering af cRM loven om kollektiv forvaltning v. Juridisk seniorkonsulent Kaspar Lindhardt
  • Kodaudbetalinger v. Projektleder i Afregning Rolf Fauerskov
  • Briefing fra Society Publisher Forum i Amsterdam v. Mikael Kristiansen EWH
  • Status på AV-området v. Proceskonsulent Musikrapportering Tina F. Rasmussen
  • Nyt fra Repertoire v. Repertoire supervisor Jens Visby
  • Gensidig orientering fra Koda, NCB, NMP og musikforlæggerne
  • Eventuelt
  • Gorms grillhygge på tagterassen, cirka kl. 15.30-17.30